Anmeldelse: A Beautiful Life (Netflix)
Hvis det ikke var for Christophers medvirken, ville "A Beautiful Life" aldrig have fået opmærksomhed – sangeren fortjener bedre, og det gør publikum også.
Tilbage i 2022 kom Netflix på banen med deres første danske film, "Toscana", på vegne af instruktøren Mehdi Avaz. En film, der blev udskældt af kritikerne, men som blev en stor succes hos streamingtjenestens publikum. Knap et år senere er Avaz så tilbage med "A Beautiful Life", hvor den populære danske sanger Christopher, der havde en birolle i "Toscana", nu er blevet forfremmet til hovedrolle. Men trods hans bestræbelser på at kickstarte en større skuespillerkarriere står den klichéfyldte film ikke til at redde.
Elliot (Christopher) er en ung, hårdtarbejdende fisker, der sparer op til et bedre liv. Sammen med bedstevennen Oliver (Sebastian Jessen) prøver de at skabe en musikkarriere. Under en koncert bliver Elliot dog bemærket af Suzanne (Christine Albeck Børge), der hurtigt tilbyder ham en solokarriere. Et tilbud, han modvilligt accepterer, da manden lever et aflukket, ensomt liv oven på en familietragedie. Men da han møder produceren Lilly (Inga Ibsdotter Liilleaas), opstår der gnister – også i musikken.
Med "A Beautiful Life" byder self-made Mehdi Avaz på 98 minutters ultraklichéer. Skabelonen for romantisk drama følges til punkt og prikke: Et umage par møder hinanden. Pludseligt forelsker de sig. Herefter skilles de for at forenes til sidst. Det føles dog aldrig retfærdiggjort. I den ene scene er de uvenner, i den næste snakker de pludselig om fælles trauma, og pludselig er de forelsket. Denne mangel på karakterdybde og motiverede følelser hersker i hele filmen. Elliot vil ikke have en karriere som sanger, men det forklares aldrig hvorfor. Lilly nævner, at Elliot føler sig utryg i et øvelokale, da lokalet tilhørte en afdød, populær sanger, hvilket de tidligere scener på ingen måde giver udtryk for. Generelt føles filmen som et first draft, der ikke er færdigarbejdet. Måske fordi den har mere travlt med at agere PR-maskine for Christophers sangkarriere?
Historien er fyldt med plothuller, hvortil dramatiske elementer introduceres og hurtigt glemmes. Elementer, der bl.a. inkluderer graviditet, utroskab og selvmord. Så mange store følelser, at filmen på ingen måde kan rumme det hele. I en bedre fortælling uddybes disse, men forfatteren Stefan Jaworski bruger disse elementer til forceret drama af værste skuffe. Prikken over i'et er en antiklimatisk slutning, der, i tråd med resten af fortællingen, intet konkluderer. I stedet antages det, at publikum automatisk føler noget for popstjernedrømmen. For superfans af Christopher skal der måske ikke mere til. Men for os andre er dette en usædvanlig tynd, klichéfyldt og ulogisk fortælling, der higer efter at sælge en drøm, som hovedrollen allerede udlever i virkeligheden.
I "Toscana" virkede Christopher nervøs og usikker i sin lille birolle. Som Elliot viser popsangeren faktisk potentiale. Han knokler røven ud af bukserne med en autentisk skildring af sorg, usikkerhed og frustrationer, der vidner om en fremtid i skuespil. Men sangeren har ikke en chance over for det fantasiforladte manuskript.
"A Beautiful Life" er en sjælden (dårlig) oplevelse. En dansk popsanger med et overraskende skuespillerpotentiale bliver udnyttet i en film, der er manipulerende, overfladisk og direkte fornærmende i sin historiefortælling. "A Beautiful Life" føles, som om den var skrevet på fem minutter og uden at tage stilling til, om historien faktisk giver mening. Hvis det ikke var for Christophers medvirken, ville "A Beautiful Life" aldrig have fået opmærksomhed – sangeren fortjener bedre, og det gør publikum også.