Anmeldelse: Back to Black
Amy Winehouse-biografi er et ærligt og skarpt portræt af den tragiske sangerinde.
Hvordan defineres et liv? Er det gennem individets mål i karrieren, eller er det de små ting, som virkelig gør livet værd at leve? Mange stræber efter at nå toppen og tænker ikke meget på dem, der hjælper dem dertil. Det unge talent Amy Winehouse nåede toppen hurtigt, men elskede lige så meget sit bagland. "Back to Black" giver et klichefyldt, men fængslende og stærkt portræt, af den britiske sangerinde.
Unge Amy Winehouse (Marisa Abela) er en del af underklasse i London. Hendes far Mitch (Eddie Marsan) kører taxi og hun selv synger på de små pubs for at klare dagen og vejen. Hendes far støtter hende altid, og hendes bedstemor (Lesley Manville) er der altid for hende. En dag går det hurtigt. Amy bliver opdaget og får en pladekontrakt. Hun stiger til tops og møder Blake (Jack O'Connell), som hun forelsker sig i. Berømmelsen er hård og unge Winehouse drukner kampen i alkohol. For det går op og ned i showbusiness og Amy må træffe svære valg i livet.
At dreje en vedkommende og fængslende biografisk film kan være en kunst i sig selv. Som regel kan man enten gå ned ad fiktionens vej og lade sig inspirere af personen, man vil fortælle om. Såsom Whitney Houston-biografien "I Wanna Dance with Somebody" eller "Rocketman" om Elton John. Eller man kan gå til kernen og være ærlig som sit emne.
Instruktør Sam Taylor-Johnsons film er et ærligt og skarpt portræt af den unge sangerinde. De første 30 minutter af filmen er en smule langsomme med klichefyldte scener, der fungerer, men er tung i at komme i gang. Da stofmisbrugeren Blake kommer ind i billedet, tager filmen en drejning i en mere mørk og ærlig retning, som narrativet virkelig har brug for. Nu kommer man ind under huden på den sande historie. Og der lægges bestemt ikke fingre imellem når der drikkes, ryges og bandes. De sidste ti minutter afsluttes forudsigeligt og lige nemt nok. Omvendt er anden halvdel en stærk socialrealistisk film, der er alt andet end helgendyrkelse af en rockstjerne.
Amy Winehouse så sig selv som en vaskeægte brite, der ikke var bedre end sin hjemstavn – selvom hun tjente millioner af pund. Eddie Marsan og Lesley Manville er stærke støtter som farmand og bedstemor og leverer begge troværdige præstationer. Jack O'Connell spiller perfekt som usympatiske Blake, men man tror på ham som Amys store kærlighed. Marisa Abela leverer især efter filmens første akt en troværdig og stærk præstation som Amy Winehouse. Det er svært at købe hende som den rebelske sangerinde i filmens første del. Men pludselig falder hun ind i rollen. Winehouse elskede sin familie, men ville gerne stå på egne ben og tog ikke imod hjælp i de mest kritiske perioder i sit liv. Det formidler Abela intenst og rørende i medrivende scener.
"Back to Black" kommer sløvt fra start med en første akt, der ikke rammer plet. Men pludselig tager filmen en drejning, som gør Sam Taylor-Johnsons biografifilm troværdig og stærk. Man fanges af skuespillernes præstationer, hvor især Marisa Abela imponerer med sit portræt af Amy Winehouse. Filmen følger de klassiske troper inden for den biografiske genre, og der er sin andel af klichefyldte scener fra start til slut. Tilsat mere realisme, end man er vant til. Og hvor, Amy Winehouse ikke ophøjes til en rockhelgen fra Klub 27. Hun var en stakkels pige, der fik en stor karriere – men fik aldrig det, hun egentlig gerne ville have.
"Back to Black" har dansk biografpremiere 11. april. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.