Anmeldelse: Den of Thieves
"Den of Thieves" vil mere, end dens plot og spilletid kan bære. Men man er udmærket underholdt, så længe det varer – selvom det er for langt.
"The Maltese Falcon", "L.A. Confidential", "The Dark Knight" og "Heat". Der kan nævnes mange flere titler inden for kriminalgenren. Nogle af de instruktører, som har mestret genren, er Martin Scorsese, Michael Mann og John Huston. Kriminalfilmen kan enten handle om et specifikt plot, hvor der skal udføres et kup, eller den kan omhandle en gruppe karakterer, hvor historiens plot kommer mere i baggrunden, men hvor essensen af plottet er fokus på karaktererne og deres indre og ydre dæmoner. "Den of Thieves" planter sig imellem de to udgaver. Den vil gerne fokusere på sine karakterer, men vil også gerne få udført sit plot.
Gruppen kendt som "The Outlaws" planlægger deres største kup til dato mod Los Angeles Nationalbank, hvor 30 millioner dollars ligger og venter på dem. Ray, Enson og Bo har lavet bankrøverier sammen over de sidste ti år. Til deres kommende kup får de den unge Donnie med. Men lige i hælene på dem er den hårde og brutale betjent Big Nick, som skyr ingen midler for at fange banden, inden deres næste og største kup bliver udført.
"Den of Thieves" byder ikke på de store overraskelser og er ikke speciel original i sin fortælleform. Vi får et indblik i tyvenes verden og et indblik i politiets opklaringsarbejde. Det lyder mistænkeligt meget som samme plot som "Heat", og der går også flere elementer igen, som optrådte i filmen fra 1995. Blandt andet åbner filmen med et kup af en pengetransport, hvor tyvene har masker på, og hvor der er en, der flipper ud. Scenen minder utrolig meget om en lignende scene fra "Heat", men selvom filmen ikke er særlig original og er for lang, så er man stadig underholdt på et udmærket plan. Dens æstetisk look har nogle ting at byde på, men derudover er der ikke meget at komme efter.
O'Shea Jackson Jr., som vi sidst så i rollen som sin egen far Ice Cube i "Straight Outta Compton", cementerer sin status som et lovende navn. Jackson leverer filmens bedste præstation som Donnie, der gerne vil vise sit værd, men som måske også har flere talenter, end hvad de andre lige tror. Pablo Schreiber, som mest er kendt fra tv, er filmens andet bedste kort som gruppens leder, Ray. En troværdig og stærk karakter.
Desværre er resten af skuespillerholdet ikke videre imponerende. Curtis "50 Cent" Jackson er spildt og får intet at gøre som Rays bedste ven. Gerard Butler har karisma. Det kan man ikke løbe fra, men hans rolle som Big Nick er for meget og tilmed kedelig og intetsigende. En vandrende kliche. Hans jagt på tyvene bliver triviel og kedelig i længden, og så bliver der indblandet en skilsmissedel, som intet giver til historiens plot eller hans karakter. Han er den samme i starten, som han er i slutningen.
Instruktør Christian Gudegast, som har skrevet manus til Gerard Butlers "London Has Fallen", har efter sigende brugt mellem ti og tyve år på at skrive manuskriptet til "Den of Thieves". Den har to stærke præstationer, et æstetisk flot look – selvom den nok burde have været mere mørk, end den er blevet – og nogle udmærkede actionscener. Men historien er set før, og filmen er for lang. Med dens karakterer og plot kan den ikke bære en spilletid på to timer og tyve minutter. Der er ikke nok kød på historien. "Den of Thieves" vil mere, end dens plot kan bære. En ny klassiker inden for genren er den ikke. Men den underholder, så længe den varer – selvom det er for langt.