Anmeldelse: Hjertestart

Etiske og tabubelagte spørgsmål om en faders fortrydelse af adoption bringes barskt på bordet i norske "Hjertestart"

Realisme er her i norden et ofte benyttet tema, bl.a. i nyere tids familiedramaer. Især i Norge, hvor man i dén grad ser indad – som senest i "Barndom" eller endda "Skam" er det relationer og følelsers forhold, der fylder. Nyeste bud på norsk socialrealisme er "Hjertestart", der også har temaer som sorg, alenefar og adoption med i puljen.

I "Hjertestart" møder vi et lykkeligt par, der sammen har adopteret drengen Daniel fra Colombia. Lykken er kort, da moderen dør i en tragisk trafikulykke. Nu står den nybagte adoptivfar Kjetill alene med både sorgen og den helt nye faderrolle i en hård og hektisk hverdag. Tvivlen på adoptionen melder sig, og i desperation tager han Daniel med tilbage til Colombia i jagten på den biologiske mor.

Det kan være udfordrende at fange en enlig fars frustrationer og nedture, når han ikke har medspillere at dele dem med. Derfor er det heller ikke så underligt, at den norske familie-tragediefilm "Hjertestart" også har sine problemer med netop at tydeliggøre dette hos den kæmpende alenefar.

Etiske og tabubelagte spørgsmål tages op, såsom faderens fortrydelse af adoptionen og de manglende følelser for drengen Daniel. Nogle ting bør man nok lade ligge, også for børns skyld. Men Kjetill søger desperat hjælp. Og lige dette kæmper "Hjertestart" med at tydeliggøre nok – ligesom de manglende følelser ud i forholdet mellem adoptivfar og -søn er utydelige, modsat sorgen over at have mistet konen.

Det er den blond-blege Kristoffer Joner, hovedrolleindehaveren fra den norske katastrofefilm "Bølgen", der spiller Kjetill. Joner gør det egentlig godkendt under betingelserne. Som tidligere nævnt får han i rollen som hårdtkæmpende alenefar ikke mulighed for megen refleksion. Fra én tilværelse til en anden og så lige tilbage igen. Drengen er forståeligt forvirret og frustreret, for hvem vil efterhånden have ham? Fokus ligger dog primært på far Kjetill og hans indre dilemma. Det bliver en anelse for tilbageholdt, og i sidste ende lukkes ikke helt tydeligt op for det anspændte norske faderhoved med de dybe bekymringsrynker og lange, filtrede hår.

"Hjertestart" er alt i alt en fin lille dilemmafilm, der holder sit fokus på det centrale. Følelser, eller mangel på samme, overfor et adoptivbarn ovenpå tabet af en ægtefælle. En anderledes og sjælden fortalt tabu-historie, der dog aldrig helt bliver det stærke drama, den selv gerne vil være.