Anmeldelse: Indignation

Virkeligheden er foranderlig og lunefuld. For sårbare unge, der forlader familiens trygge og omklamrende greb, kan nye kapitler af livet være særligt udfordrende. Pulitzer-prisvindende Philip Roth har i sine ungdomsår selv døjet med kvaler af denne karakter, hvilke han i 2008 nedfældede i sin semi-selvbiografiske roman "Indignation".

"Brokeback Mountain"-produceren James Schamus har længe haft Roths erindringer på listen over ønskede projekter, og en filmatisering er nu endelig lykkedes. Schamus har tidligere leveret manus til så fine værker som Ang Lees "The Ice Storm" og "Tiger på spring, drage i skjul" – springet til instruktørstolen behøver den Oscar-nominerede filmskaber dog bestemt ikke at gå i skjul over.

Året er 1951. Marcus Messner (Logan Lerman) er en ung, intelligent, jødisk mand, der bor alene med sine overbeskyttende forældre i New Jersey. Koreakrigen raser, og for at undgå indkaldelse flytter Marcus til et lille, konservativt universitet i Ohio. Lettet over at slippe for sine dominerende forældre støder den unge mand dog hurtigt på nye problemer. Førstegangsforelskelse og indædt kamp mod etablerede institutioner kaster ham ud i et alvorligt opgør med både autoritative dekaner, fordomme og egne moralske principper.

"Indignation" er ikke en plotdreven fortælling. I stedet serveres et bevægende snapshot af 1950'ernes kønsforskrækkede USA, hvor følsomme Marcus Messner konstant konfronteres af en række intimiderende hændelser. Opbygget af forskellige, effektive kammerspil duellerer vores unge hovedperson med stort set alle omkring sig – inklusive yndige Olivia (Sara Gadon), der selv kæmper med indre dæmoner og hemmeligheder, men også er hans eneste kilde til smil. I selskab med Olivia oplever Marcus sin seksuelle debut. En grænseoverskridende debut visualiseret i en særlig stærk scene, hvor Marcus' bonerte uskyld får hjerteskærende konsekvenser for fremtiden.

Mørke skyer hænger over "Indignation". Overfladisk ledes tankerne hen på en mere familiær coming of age-fortælling om ungdommens svære valg, men graves der dybere, afsløres en dødelig alvor. Lidelsen hos aktørerne viser sig enorm, og filmens force afhænger i høj grad af, om tilskueren engagerer sig emotionelt i kvalerne. Logan Lermans dominerende figur og hans kamp med sig selv og alle andre er en fornøjelse at følge. Logan tilfører Marcus en subtil kombination af uskyld og arrigskab – fornemt dirigeret af debuterende instruktør Schamus.

Halvvejs slår det for alvor gnister i en dramatisk scene, hvor instruktion, manus og skuespil går op i en højere enhed. I en længere konfrontation mellem vor plagede, unge helt og en selvtilfreds, konservativ universitets-dekan hensættes tilskueren på kanten af sædet. En kamp på ord udfolder sig i en fyrig katten-og-musen-leg – rolig til at begynde med, men hurtigt udviklende til en af de skarpeste dueller set længe. En duel, der ligner og når samme høje niveau, som når Miles Teller fægter verbalt mod J. K. Simmons, og Joaquin Phoenix forsøger sig imod Philip Seymour Hoffman i henholdsvis "Whiplash" og den mesterlige "The Master".

James Schamus' egen litterære behandling af Philip Roths roman går fint i tråd med den stærke debut som instruktør. "Indignation" indfanger vellykket en nostalgisk, men problematisk tid, hvor fordomme og destruktiv konservatisme blokerer for spirende kærlighed og lykke. De 110 minutter kan enkelte steder føles lange – men ellers er der ingen grund til forargelse over denne tragiske og rørende kærlighedshistorie.

Se Moovy TV's eksklusive interview med filmens instruktør James Schamus her.

Indignation