Anmeldelse: It (1990) (Blu-ray)

Utroligt nok holder "It" sig meget tæt til bogen med kun få afvigelser, og derfor falder det hele heldigvis ikke til jorden på trods af den skuffende slutning.

Ligesom mange andre drenge startede min fascination af gysere med forfatteren Stephen King. Manden har skræmt utallige generationer med sit hav af værker, og mange af dem er blevet filmatiseret op til flere gange. Personligt startede bogen "Ondskabens kirkegård" det hele for mig, men det tog så voldsomt fat, at jeg i løbet af et år havde læst en masse af mandens klassikere samt opsøgt flere af filmatiseringerne. I slutningen af 1990 udkom "It" som miniserie i USA, og selvom det tog lidt tid, før den landede i Danmark, var der allerede snak om den.

Bogen "Det onde", som den var baseret på, strakte sig over 1000 sider og må siges at være Kings mest ambitiøse værk til dato, så jeg var dengang ret spændt. Jeg havde dog ikke givet mig i kast med bogen endnu. Det skete umiddelbart først efter at have set miniserien. Dengang blev jeg nemlig lynhurtigt fan af i hvert fald miniseriens første halvdel. Nok til at have set den flere gange, end jeg egentlig har tal på. Dette er dog mit første gensyn med miniserien i voksenlivet, og det kommer umiddelbart lige efter at have set genindspilningen fra 2017 og genlæst bogen.

Hvert 30. år dukker et væsen i skikkelse af klovnen Pennywise op i Derry, Maine for at indtage føde. Han spiser dog ikke hvad som helst. Hans livret er nemlig menneskebørn. I 1960 støder en gruppe upopulære præteenagere på Pennywise og beslutter sig for at dræbe ham, inden han dræber flere uskyldige børn. 30 år senere begynder mordene dog igen, så endnu en gang må vennerne samles. De har nemlig indgået en blodpagt, hvor de har sværget, at hvis Pennywise skulle komme tilbage, vil de også vende tilbage for at ende hans eksistens. Mange mennesker har et nostalgisk forhold til miniserien, da den i sin tid blev lidt af et fænomen. Med disse briller på huskes den nok som et mere vellykket værk, end den reelt set er. Det siger en del, at en miniserie på mere end tre timers spilletid virker forhastet, men det er immervæk tilfældet med "It". Den enorme bog rummer så mange historier og detaljer om den hjemsøgte by Derry, at knap nok halvdelen er med. Der er en række uafklarede plottråde, som simpelthen kun giver mening, hvis man anser miniserien som et supplement til bogen.

Naturligvis ligger det største fokus på vores syv hovedpersoner, der hver får deres egen akt i miniseriens første halvdel, der klart fungerer bedre end den anden. Her præsenteres vi for en god gruppedynamik på trods af det tvivlsomme skuespil af især Brandon Crane som Ben og Ben Heller som Stanley. Den egentlige hovedperson, Bill, bliver nemlig spillet af teenagestjernen Jonathan Brandis, som formår at løfte hele bandens troværdighed. Det er dog Tim Curry, der må løbe med prisen for den bedste præstation. Hans psykotiske, humoristiske og direkte vanvittige fortolkning af Pennywise er unik og kan nok aldrig blive overgået. Miniseriens første halvdel er fortsat en fremragende skildring af en ubehagelig verden set gennem børns øjne, men også en glimrende skildring af 60'ernes miljø.

"It" handler om meget mere end kampen mellem det gode og det onde. Både bog og miniserie fokuserer på at vække nostalgien og fantasien hos de voksne, så vi bedre kan huske de mange glemte og fantastiske, men også uhyggelige og uforståelige stunder, vi oplevede som børn. Denne mission lykkes, selvom miniserien her 28 år senere slet ikke kan vække den gru, som den gjorde dengang. Klipningen virker ofte spontan, og det kan gøre selv de mest intense øjeblikke flade.

Derudover er miniseriens anden halvdel, der hovedsageligt omhandler hovedpersonerne som voksne, en virkelig dødbider. Harry Anderson som Richie er her f.eks. simpelthen så plat og ideforladt, at man kan undres over, at han har fået så meget plads til improvisation. Endnu værre er det, når mystikken forsvinder, og Pennywises sande form dukker op i et halvhjertet og ufrivilligt komisk klimaks, der næsten ødelægger hele oplevelsen. Utroligt nok holder "It" sig meget tæt til bogen med kun få afvigelser, og derfor falder det hele heldigvis ikke til jorden på trods af den skuffende slutning. Hertil er materialet simpelthen for stærkt. Instruktøren Tommy Lee Wallace ("Fright Night 2" og "Halloween III") får også mange mindeværdige øjeblikke ud af det beskedne budget, der gør, at "It" endnu ikke helt kan afskrives, selvom genindspilningen er mere aktuel.

Billede & Lyd

Miniserien er skudt på 35mm, hvilket tyder på, at der kan laves et langt bedre billede ud af serien, end resultatet er her. Farverne er klare og kontrasten for det meste glimrende, men det konsekvent grynede billede vækker minder om de gode gamle VHS-dage, hvor et skarpt billede var noget, der kun kunne opleves i biografen. DTS-HD-lydsporet i stereo er ganske livligt, især når det glimrende score kombineres med de mange kreative lydeffekter. Der er dog ikke meget bas eller bund i lydbilledet, hvilket dræber en håndfuld af miniseriens chokeffekter.

Ekstramateriale

Kommentarsporet med instruktøren Tommy Lee Wallace samt skuespillerne Dennis Christopher, Tim Reid, John Ritter og Richard Thomas er skudt separat. Wallace kan derfor ikke interagere med skuespillerne, hvilket er virkelig ærgerligt, da især Richard Thomas stiller mange relevante spørgsmål undervejs, som Wallace kunne have besvaret. Hovedsageligt er det dog et hyggeligt omend smule kedeligt kommentarspor, der ikke giver den store informative baggrund om produktionen, men derimod har en masse små og sjove anekdoter derfra.

It (1990) (Blu-ray)

Kommentarer

It (1990) (Blu-ray)

  • ★★2

    Jeg så den første gang sådan ca. 25 år for sent -nemlig sidste år. Var ikke skræmt overhovedet, ikke en gang af Currys portræt. Helt enig i at første halvdel er bedst og i de andre kritikpunkter omkring skuespillet og (anti)klimakset. Har stadig til gode at se remaket. 

    Thomas Fenger12-02-18 10:43

  • ★★1

    Så den for et par weekender siden, hvor jeg så først den her og så den nye. Og jeg syntes faktisk den her holdt meget godt. Klart at effekterne ikke er så gode, men stemningen kan jeg rigtig godt lide og et enkelt kuldegys eller 2 var den da leverandør af. Den nye er rigtig god, men man mangler vel lidt del 2 for at kan sammenligne dem totalt

    Weird_J12-02-18 10:53

  • ★★0

    Jeg så den første gang sådan ca. 25 år for sent -nemlig sidste år. Var ikke skræmt overhovedet, ikke en gang af Currys portræt. Helt enig i at første halvdel er bedst og i de andre kritikpunkter omkring skuespillet og (anti)klimakset. Har stadig til gode at se remaket igen.

    Thomas Fenger12-02-18 12:50

  • ★★★★★0

    Jeg så den første gang sådan ca. 25 år for sent -nemlig sidste år. Var ikke skræmt overhovedet, ikke en gang af Currys portræt. Helt enig i at første halvdel er bedst og i de andre kritikpunkter omkring skuespillet og (anti)klimakset. Har stadig til gode at se remaket. 

    Det er nu også ganske bevidst, at jeg har drejet anmeldelsen i en nostalgisk vinkel, for jeg er selv klar over, at det sikkert spiller ind hos mig. Jeg er dog spændt på, hvad du siger til genindspilningen.

    David Lund12-02-18 13:42

  • ★★★★★1

    Billede 1

    Tim Curry var blevet lidt for glad for hans Kloak

    Tim won't you come up and eat with everyone else from the cast, you don't have to stay in that sewer the whole time

    Billede 2

    Dennis The Menace, goes Black ?

    Billede 3

    Hmm okaaay sooo you were right sweetie, the Hamster did not fit in the Sink Drain after all

    Billede 4

    Sikkerheden var i top på settet, intet var overladt til tilfældigheden for at holde folk væk fra området.

    Elwood12-02-18 15:09

  • ★★★★2

    Fin anmeldelse!

    Jeg fangede kun lidt over halvdelen af den, dengang den første gang blev sendt (på TV2 var det vist?)

    Men jeg har da set den hele nogle gange på dvd. 

    Jeg tænker også, at nostalgi har en del at sige i forhold til seriens ry. Jeg kan i hvert fald sagtens forstå, hvis nye seere undrer sig over det. 

    Jeg kan huske, at den allerede dengang fik en del hug for sin slutning, der virkeligt var flad i forhold til resten, når man tænker på, at serien havde bygget op til den store afsløring gennem flere timer. Og ja, første del med figurerne som børn har altid virket bedst, hvor anden del til tider kan føles som en ørkenvandring. 

    Seriens tour de force er stadigvæk og har altid været Tim Curry, der nok er hovedansvarlig for, at så mange på vores alder havde mareridt om klovne og kiggede mistænksom på håndvasken i badeværelset i lang tid efter. Selvom nogle af effekterne i dag kan virke nærmest latterlige (og sandt at sige, så gjorde flere af dem det allerede dengang), så holder Currys spil stadigt hele vejen. 

    Det er for Curry, at man skal se den (igen). Og for stemningsopbygningen i første del. Men en vildt fantastisk serie er det ikke og bliver det heller aldrig.

    Selv foretrækker jeg at se Tobe Hoopers 1970'er-miniserie om Salem's Lot i stedet.  

    thomsen12-02-18 17:12

  • ★★★★★0

    Ja, Salem’s Lot husker jeg også som fee! Jeg kan dog slet ikke forestille mig, at The Stand har ældet sig særlig godt.

    David Lund12-02-18 17:36

  • ★★★★★0

    Underholdende, men aldrig særlig skræmmende, ikke engang da jeg så den som barn. Jeg som ellers hadede gysere, men det faldt mig simpelthen ikke ind, at denne monsterklovnefilm faldt under den kategori. I dag er jeg bange for, at den havde fremstået direkte tåbelig til tider, så jeg ved ikke, om jeg har behov for et gensyn. Jeg genser hellere den nye version og ser frem til "del 2".  

    Lars!12-02-18 18:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen