Anmeldelse: Jeanne du Barry
Periodefilm med Johnny Depp er omgærdet af kontroverser, men hverken provokerer eller forfører.
Fra den røde løber i Cannes til biograferne. Det har været lang rejse for franske "Jeanne du Barry". Hvad der ellers ligner en ganske normal periodefilm om en konge og hans elskerinde, voksede sig nemlig til noget andet. En film omgærdet af kontroverser, clickbait-overskrifter og to hovedpersoner i front, der ikke er bange for at gøre sig bemærket. Instruktør og hovedrolleindehaver, Maïwenn, og ikke mindst den forhenværende superstjerne, Johnny Depp, spiller filmens omdrejningspunkt som kong Louis XVI og elskerinden, Madame du Barry. En saftig duo på papiret, omgærdet af kontroverser både i og uden for filmen. Desværre hverken provokerer eller forfører filmen.
Før den franske revolution og Marie Antoinette var kong Louis 15. landets regent. Trods et tilnavn som ’Louis den elskede’ og 2. pladsen som Frankrigs længst siddende regent var kongen alligevel en skikkelse med blakket ry. Dårlig for økonomien, og mere optaget af sit kærlighedsliv end sit folk. Det er også i kongens kærlighedsliv historien finder sit fokus. Men set fra den yngre Jeanne du Barrys perspektiv. En arbejderkvinde, der med kløgtighed og sexappeal stiger til tops i de sociale klasser i jagten på et liv i sus og dus. Uden accept fra kongens hof bliver Jeanne hurtigt kongens foretrukne elskerinde, som flytter ind på det ellers uigennemtrængelige Versaille. Med et stormfuldt forhold med boblende kærlighed, skandaler og mangel på etiket som følge.
Det er noget nær umuligt at nævne "Jeanne du Barry", uden at nævne noget om de omliggende kontroverser. Især, fordi virkelighedens skandaler i et vist omfang matcher kernen af kong Louis og Madame du Barrys forhold. Maïwenn er mere kendt i Frankrig end herhjemme, men det var ikke uden opsigt, at hun som 16-årig fik et barn sammen med den 17-årige ældre mentor, filmskaber Luc Besson. Derefter er der fuldt masser af optrin fra overfald på journalister, samfundsspidende film, opsigtsvækkende udtalelser og ikke mindst castingen af Johnny Depp som fransk konge. Johnny Depps skandaløse livsstil er et kapitel for sig selv. Men denne film markerer den tidligere feterede skuespillers store comeback oven på de tabloide retssager.
Comeback er dog så meget sagt. Skuespilleren, der engang var sikker som box office-succes med film som "Pirates of the Caribbean"-franchisen, er mindre excentrisk og dragende end normalt. Men Depp kan stadigvæk trække i kostumer og make-up, hvor der igennem udstråles en gnist for skuespillet. Desværre er rollen som kongen minimal, og selvom Johnny Depp gør overraskende flot debut på flydende fransk, går præstationen næppe over i historien.
Filmen tilhører i den grad Maïwenn. Multitalentet både instruerer, spiller hovedrollen som Madame du Barry, skriver manuskriptet og producerer. Og gør det virkelig godt. I sådan en grad, at hun gerne må gøre sig mere hyppigt bemærket. Et altopslugende projekt for hende, om en kvinde, der både står i mandens skygge og skaber sin egen vej. Omgivet af mystik og skandaler. Taget Maïwenns egen historie i betragtning giver det i den grad mening.
Med filmens hede romance i centrum, og skandaleombruste Maïwenn og Johnny Depp som umulig tosomhed i front, gør det ekstra ondt, når der ikke er mere saft og kraft i "Jeanne du Barry". Den franske film kan leve i overskrifter om kontroverser og spøjse valg til casting, men i selve filmen er der ikke meget andet end halvkedeligt periodedrama på spil. En kontroversiel film på papiret, men kongen og elskerinden hverken provokerer eller forfører publikum i denne omgang.
"Jeanne du Barry" har dansk biografpremiere 4. april.