Anmeldelse: Margrete den Første

Historisk storfilm er på en god dag forspildt potentiale og talent.

Selvom vi i Skandinavien priser os som blandt de lykkeligste og har et selvbillede som El Doradoer i en barbarisk verden, kan ingen som bekendt løbe fra fortiden. Historien i Nordeuropa er blodig og kaotisk med generationer af indbyrdes magtkampe, mens fællesskabsfølelsen blev testet af med Kalmarunionen. Et strategisk stærkt kongefællesskab mellem Danmark, Norge og Sverige fra 1397 til 1523, der statuerede den dengang stærkeste europæiske alliance og et værn mod tyskerne mod syd. Danmark blev udset som magtcentrum med Erik af Pommern som konge, mens Margrete Valdemarsdatter, senere kendt som Margrete 1., reelt havde magten frem til sin død i 1412. Kalmarunionen var Margretes mesterstykke og konstituerede hende som den mest magtfulde kvinde i Norden. Dog var en sælsom hændelse i 1402 ved at vende op og ned på magtbalancen. Og det er nu filmatiseret med det efter sigende højeste budget nogensinde i dansk filmhistorie.

Kongerigerne i Skandinavien er stadig ved at tilpasse sig Kalmarunionen, da en ung mand (Jakob Oftebro) dukker op ud af det blå og påstår, at han er Kong Oluf. Den ene af Valdemar Atterdags dattersønner og hans datter Margretes (Trine Dyrholm) ægte søn, som skulle være død 15 år tidligere og dermed den retmæssige konge. Og episoden kunne ikke opstå mindre belejligt. Plejesønnen Erik af Pommern (Morten Hee Andersen) er konstitueret konge og er i færd med at forhandle med Englands Kong Henrik 4. om giftemål med Prinsesse Philippa for at styrke Kalmarunionen yderligere, mens interne stridigheder mellem de nordiske lande tager til med Olufs genkomst.

Er manden Kong Oluf? Står tyskerne bag hændelsen for at destabilisere Kalmarunionen? Eller forsøgte Margrete at dræbe sin egen søn for at rage magten til sig? Spørgsmålene er mange i ét af de mest gådefulde nedslag i Skandinaviens historie. Navnlig fordi ingen ved, hvem den såkaldte falske Kong Oluf var, da alle dokumenter fra dengang blev brændt på bålet. En filmatisering om, hvad der var op og ned, kan derfor kun være fiktionaliseret spekulation placeret i en nogenlunde faktuel, sandfærdig ramme. Adskillige gange før er omskrivninger af historien set i periodedramaer, men aldrig før i dansk film på det her niveau med et budget på over 70 millioner kroner. Hvad kan gå galt? Åbenbart ikke så lidt.

For det er en gåde, hvordan "Margrete den Første" ikke er endt som den storfilmstriumf, sejlene ellers var sat op efter. Danmarks (her kronede) filmdronning, Trine Dyrholm, og norske Jakob Oftebro, Nordens nok allerstørste skuespillertalent, burde i sig selv kunne løfte enhver film. Parret prøver virkeligt, men kæmper sig gennem klodsede dialoger og misforstået moderne sprogbrug til et bredt publikum, som aldrig er blevet sagt ved noget hof 600 år tilbage i tiden. Tåkrummende og kemiforladte skænderier mellem Dyrholm og Hee Andersen ved hoffet slår hul i bodega-bundniveauet af lixtal, mens der daskes dovent i bordet med flad hånd, når pointer burde understreges med buldrende knytnæve. Saft og kraft udebliver. Utroværdigheden ridses yderligere ned i bordpladen, når storpolitisk magtspil reduceres til en sårbars kvindes eksistentielle tvivl om, hvorvidt hendes søn lever. Altså et fuldblods magtmenneske fra Middelalderen, der som kvinde samlede Skandinaviens konger og adel under sig er ikke typen, der ryster på hånden. I første omgang skulle hun måske bare tage en sludder med ham fremfor at sætte rigets harmoni på spil. Selvom høringen trak ud i to måneder, fremstår den historiske Margrete Valdemarsdatter ikke som fanget i sine følelsers vold. Snarere tværtimod. Fortolkninger skal der naturligvis være plads til, og havde dramaet rent faktisk brændt igennem, ville de valg være en helt anden snak. Men det gør det ikke.

Ingen storfilm uden kostumer, og dét design er fantastisk flot. Underbygningen af det CGI-skabte univers  fremstår indimellem imponerende, men virker som helhed uafsluttet. En følelse, der omslutter "Margrete den Første" fra start til slut. Der er noget råddent i Danmarks rige, når en så stor filmproduktion fremstår forhastet og uafrundet. Charlotte Sieling, der primært er kendt som skuespillerinde og manuskriptforfatter, står bag kameraet. Efter sigende har den 61-årige filmskaber arbejdet på projektet det sidste årti. Med sin begrænsede erfaring med to mindre spillefilm bag kameraet de sidste 22 år – børnefilmen "Tut & Tone" (1999) og "Mesteren" (2017) – er hun med al respekt et sælsomt valg som instruktør til én af de største produktioner i dansk films historie. Omstændighederne har bestemt heller ikke været fair for Sieling. For måske kan noget af forklaringen findes i, at corona-nedlukningen gjorde, at produktionen sidste år strandede i Tjekkiet og var tæt på at blive en finansiel katastrofe og skrottet. Hvor stor en del der end er blevet brugt på at hive "Margrete den Første" hjem, er den på alle parametre milevidt fra BBC eller HBO, som et historisk drama med så meget guld i ryggen bør sammenlignes med.

"Margrete den Første" er på en god dag forspildt potentiale og talent, der overrasker som en historisk maveplasker i nye klæder. Historisk i den forstand, at et i dansk sammenhæng gigantisk budget er blevet formøblet utilstrækkeligt og utilfredsstillende. Nordmændene har med "Amundsen", "Kon-Tiki" og "Bølgen" bevist, at det er muligt at skabe imponerende storfilm i Skandinavien. Hvordan det lykkedes at skyde så meget ved siden af er et mysterie, der ligger side om side i graven med Kong Oluf.

Margrete den Første

Kommentarer

Margrete den Første

  • ★★★★★★0

    Vildt at der er så delte meninger om denne. To stjerner er absolut bunden i forhold til anmeldelser.

    Berlingske siger 6/6

    Filmland, JP, EB, Godmorgen Danmark (både Ann og Casper) 5/6

    Børsen, DAGBLADENES BUREAU, Politiken, Soúndvenue 4/6

    2/6 lyder lavt i forhold til det - hvad har de andre misforstået? ;-)

    Wayne16-09-21 10:34

  • ★★★2

    Vildt at der er så delte meninger om denne. To stjerner er absolut bunden i forhold til anmeldelser.

    Berlingske siger 6/6

    Filmland, JP, EB, Godmorgen Danmark (både Ann og Casper) 5/6

    Børsen, DAGBLADENES BUREAU, Politiken, Soúndvenue 4/6

    2/6 lyder lavt i forhold til det - hvad har de andre misforstået? ;-)

    Jeg undrer mig også over hvordan de andre kan tage SÅ meget fejl! ;)

    Måske spiller storfilmseffekten ind på andre, det virker til at være argumentet fra flere anmeldere, men jeg var virkeligt ikke overbevist. Og det til trods for, at jeg er stor tilhænger af dansk film, som rykker gevaldigt i niveau disse år.

    Dolphinfriendly16-09-21 10:41

  • ★★★★★★2

    Jeg undrer mig også over hvordan de andre kan tage SÅ meget fejl! ;)

    Måske spiller storfilmseffekten ind på andre, men jeg var virkeligt ikke overbevist. Og det til trods for, at jeg er stor tilhænger af dansk film, som rykker gevaldigt i niveau disse år.

    Det beviser jo bare, det vi allerede ved - man skal læse Moovy, hvis man vil vide mere :-D

    Wayne16-09-21 10:43

  • 0

    Og det til trods for, at jeg er stor tilhænger af dansk film, som rykker gevaldigt i niveau disse år.

    Hvis du skulle underbygge den påstand med nogle film-eksempler, hvad ville de så være? Det er ikke for at komme på tværs - jeg er oprigtig nysgerrig :)

    ZimaBlue16-09-21 10:53

  • ★★★★★0

    Hvis du skulle underbygge den påstand med nogle film-eksempler, hvad ville de så være? Det er ikke for at komme på tværs - jeg er oprigtig nysgerrig :)

    Nicki gav fx "Pagten" 6 stjerner for nylig og "Marco effekten" 5 stjerner.

    chandler7516-09-21 11:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen