Anmeldelse: Now You See Me 2

At "Now You See Me" tilbage i 2013 blev et gigantisk hit var lidt af en overraskelse. Men krydsningen mellem en tryllekunstnerfilm og en kupfilm krydret med et hæsblæsende tempo og en stjerneparade af skuespillere viste sig at være en vindende formular rent økonomisk. Derfor var det da også forventeligt, at en efterfølger måtte ramme biograferne på et tidspunkt. Spørgsmålet var så, om "Now You See Me 2" ville fortsætte, hvor den første film slap, eller om den havde et par nye tricks i ærmet.

Ved første øjekast ligner det, at der er sket en del siden den første film. Instruktør Louis Leterrier er blevet erstattet af Jon M. Chu ("G.I. Joe: Gengældelsen"), ligesom også Isla Fischers karakter er blevet udskiftet med tryllekunstneren Lula, spillet af Lizzy Caplan. Men tag ikke fejl: Selvom der er sket en række ændringer, lægger "Now You See Me 2" sig stilmæssigt i forlængelse af den første film. Tempoet er opskruet med umulige tryllenumre, selvglade karakterer og en antiautoritær dagsorden.

I denne omgang skal gruppen af tryllekunstnere – eller De fire ryttere, som de kalder sig – udføre et nummer, der har til formål at afsløre en korrupt it-millionær. Hvad de fire ryttere imidlertid ikke er klar over, er, at de selv er offer for en anden tryllekunstners trick. Så da deres trylleshow pludselig bliver afbrudt af en mystisk skikkelse, er de nødsaget til at flygte. Det fører De fire ryttere til Macau, hvor de møder den excentriske rigmand Walter Mabry (Daniel Radcliffe), som overtaler dem til at stjæle verdens mest avancerede computerchip. En plan med hensigter, der viser sig at være endnu mere skumle end som så.

Hvis du var vild med den første film og vil have mere af det samme, vil du formentlig også kunne lide "Now You See Me 2". For de to film har unægteligt mange af de samme styrker og svagheder. Det helt store problem med filmen er, at den ligesom sin forgænger ikke er nær så intelligent, som den gerne vil fremstå. De mange plottwists synes ofte formålsløse, og tryllenumrene er ofte så konstruerede og usandsynlige, at alenlange forklaringer er nødvendige.

Filmens klart største styrke er dens cast, og særligt Woody Harrelson og Morgan Freeman brillerer. At vi i denne omgang i højere grad er i øjenhøjde med De fire ryttere og ikke betragter dem på afstand gør desuden, at man burde få mulighed for at få indblik i de forskellige karakterer. Desværre får man på intet tidspunkt indtryk af, at de selvhøjtidelige tryllekunstnere også er nogenlunde nuancerede mennesker. Skildringen af Dylan Rhodes' (Mark Ruffalo) turbulente barndom i en række flashbacks fremstår i den forbindelse frustrerende klichéfyldt.

Der er noget fascinerende ved at blive overlistet af en tryllekunstner, der hele tiden formår at være et skridt foran én selv. Dette forsøger tryllekunstner- og kupfilmen "Now You See Me 2" også at være. Problemet er bare, at der bag det polerede ydre gemmer sig en film med et papirtyndt plot. "Now You See Me 2" er dummere, end den ser ud, og desværre også uden forbedringer i forhold til den første film. Hvis serien skal kunne klare en tredje film, skal der i den grad hives en stor kanin op af hatten.