Tak for god en god anmeldelse. Glæder mig til at se den :-)
Anmeldelse: Oasis: Supersonic
"Han er en mand med en gaffel i en verden af suppe." Sådan sagde Oasis-sangskriver og guitarist Noel Gallagher om sin bror, Oasis-sangeren Liam Gallagher, tilbage i 2009. Hvis jeg ville, kunne jeg snildt fylde en hel anmeldelse med hylende morsomme citater af Gallagher-brødrene, der sviner alt og alle til. For på ren personlighed er der ikke mange superstjerner, som kan hamle op med de to arbejderdrenge fra Manchester. Allerede på forhånd vidste jeg derfor, at der var rigeligt med potentiale i fortællingen om 90'er-bandet Oasis.
Instruktør Mat Whitecross har i sin dokumentar valgt at zoome ind på den vigtigste periode i Oasis' levetid. Vi følger bandet, fra det blev dannet i starten af 90'erne og frem højdepunktet ved de to rekordsættende koncerter foran 250.000 mennesker i Knebworth i 1996. Vi ser bandet optage deres utvivlsomt to bedste album, "Definitely Maybe" og "(What's the Story) Morning Glory", og vi får et indblik i de konflikter, der var med til at forme bandmedlemmerne både som gruppe og som individer.
Rent strukturmæssigt er "Oasis: Supersonic" så traditionel, som en musikdokumentar overhovedet kan være. Det er fortællingen om to ludfattige arbejderbrødre, der mod alle odds opnår succes og bliver landets største rockgruppe. Den historie får vi fortalt gennem arkivmateriale fra bandets storhedstid krydret med voice-over af primært Liam og Noel Gallagher, der reflekterer over den turbulente tid i 90'erne. Det er samme skabelon, som du allerede har set i utallige andre musikdokumenterer.
Whitecross' dokumentar har dog én ting, som andre musikdokumentarer ikke har: Noel og Liam Gallagher. De to brødres utallige spydige kommentarer er med til at gøre Oasis' turbulente vej til toppen forbløffende morsom. Gallagher-brødrene har, hvad mange af nutidens popstjerner i høj grad mangler: Attitude. For som Noel Gallagher ganske ærligt indrømmer, så var det udstrålingen og ikke de musiske evner, der gjorde Oasis til et unikt band. Denne attitude og de endeløse slagsmål mellem de to brødre gjorde ganske vist også Oasis til en tikkende bombe, men i en dokumentarfilm er de mange skænderier sindssygt godt materiale.
Selvom "Oasis: Supersonic" overordnet set er en ganske helstøbt dokumentar, er der dog tidspunkter, hvor den bliver en anelse for indforstået. For ganske vist har fokusset været på bandets tidlige periode, men når det flere gange nævnes, at bandet gik i opløsning, kan det undre, at vi aldrig får at vide hvorfor. For fans er årsagen til bruddet måske en selvfølge, men for udefrakommende kan det virke mærkeligt, at oplysninger som denne er fraværende.
Dokumentarfilmen om Oasis er et bandportræt. Intet mere, intet mindre. Undervejs hævdes det ganske vist, at Oasis ikke kunne være blevet lige så store i internetalderen, men denne pointe synes en anelse letkøbt. I sidste ende er der derfor ikke noget alment budskab at tage med fra "Oasis: Supersonic". Men hvis du er vild med Oasis eller bare ærkebritiske spydigheder, så er dokumentaren om Manchester-bandet et særdeles underholdende bekendtskab. Som det også var tilfældet med Oasis' musik, så gør Noel og Liam Gallaghers attitude underværker.