Anmeldelse: Pitch Perfect 3
Bag den ene bovlamme episode efter den anden får vi et glimt af, at "Pitch Perfect 3" muligvis kunne have været sjov – hvis altså ikke filmen var så sjusket skruet sammen.
Realityshows som "X-Faktor", "Vild med dans" og "Den store bagedyst" tager tabloid-overskrifterne, drukner flow-tv-sendefladen og præger underholdningsbranchen i det hele taget. At følge forholdsvis normale borgere samt fallerede kendisser ud i udviklingen fra nobody til stjerne for en aften har så stor appel, at konceptet er omskrevet adskillige gange til spillefilmsformat. "Pitch Perfect"-musical-komedierne har været blandt de mest populære af slagsen, hvor "Sex and The City" og "Askepot" og coming-of-age mødes i underskøn forening. Denne gang sidste del af trilogien. Last call pitches, som undertitlen knapt så spidsfindigt postulerer på plakaten.
Selvom Barden Bellas efterhånden er kommet godt op i 20'erne, kan man jo stadig drømme sig væk i opmærksomhed og berømmelse. Muligvis som filmenes fans og målgruppe, der efter tre film sikkert også er blevet voksne. Pigerne er om ikke andet blevet færdiguddannede på universitetet, og mødet med den virkelige verden er kommet helt bag på a cappella-gruppen. Pyha, livet er hårdt. Heldigvis får den umage gruppe piger endnu en chance for at bevise, at de er unikke snefnug: en sidste tour rundt på amerikanske militærbaser i Europa. Dog ikke hvilken som helst tour. Hold vejret. Det viser sig nemlig, at den (tilsyneladende) verdenskendte DJ Khaled samtidig har lavet en konkurrence, hvor tre andre bands også deltager. You go, girls!
Nej, jeg har ikke set de to første "Pitch Perfect"-film. Måske er de helt fantastiske. I hvert fald den første i trilogien har opnået en vis kultstatus. Elementer i tredje film antyder om ikke andet, at persongalleriet sikkert har haft en andel charme og skæv humor. Helt modsat "Pitch Perfect 3", som Simon Cowell ville stemme hjem uden tøven.
Instruktør Trish Sie, der er kendt for debut-dansefilmen "Step Up All In", synes på papiret at være et oplagt valg ud i at introducere "Pitch Perfect"-franchisen til en yngre generation. Som musical, der forsøges at spædes op med dynamisk musikvideo- og "Stjerne for en aften"-æstetik, rammes alle højglans Nickelback-tangenter i klæbrige udgaver af diverse nyklassikere. Til trods for, at Barden Bellas latterliggøres af de konkurrerende bands med for netop kun at opføre fladpandede cover-udgaver, gør alle alligevel lige præcis dét – på bedste "X-Faktor"-vis. Flødebolle-soundtracket og Crazy Daisy-koreografien er ikke det allerværste ved "Pitch Perfect 3", og indrømmet – få cover-udgaver og musiske referencer er momentvis sjove. Heriblandt en veloplagt hyldest til Britney Spears' "Toxic"-musikvideo omsat i kreativ ninja-actionsekvens.
Tydeligt er det dog, at Sie overhovedet ikke har styr på hverken personinstruktion eller fornemmelse for at binde handlingstrådene logisk sammen. Plot, stil og tone minder imidlertid påfaldende meget om "Baywatch" (nej, det er ikke ment som en kompliment) med andet kønsligt fortegn, når frikadellelun pruttehumor møder oversminkede prinsessedrømme og gigantiske plothuller. I malstrømmen af usjove dialoger, skabagtigt overspil og mislykkede "Bridget Jones"-klodsede indslag, overhældes vi af sirup-søde klichéer om daddy issues, lækre mænd i uniformer og den evigt morsomme tykke pige i klassen. Bag den ene bovlamme episode efter den anden får vi et glimt af, at "Pitch Perfect 3" muligvis kunne have været sjovt – hvis altså ikke filmen var så sjusket skruet sammen. Fat Amy, spillet af Rebel Wilson, har siden "Bridesmaids" fra 2011 været én af de mest kendte og oprigtigt morsomme engelsktalende kvindelige komikere. Selvom australieren er filmens eneste lyspunkt ud i nogenlunde veltimet komik, ødelægges en god portion af hendes scener af et malplaceret sideplot om hendes far, dingo-dårligt overspillet af John Lithgow. Hvilket dybest set er symptomatisk for filmens mange fodfejl, selv med folk som Anna Kendrick om bord.
Potentialet misbruges på det groveste. Instruktør Trish Sie får ikke nok ud af sine skuespillere, den komiske timing er hovedrystende elendig, og fortællingen er sløset skruet sammen. Få elementer – og til dels Rebel Wilson – redder "Pitch Perfect 3" fra at ende helt i bunden af karakterskalaen.