Anmeldelse: Sausage Party

Det måtte jo næsten komme. En semi-spoof over de nok så mange pæne og politisk korrekte Pixar-animationsfilm – og selvfølgelig af det nok så politisk ukorrekte komikerpar Seth Rogen og Evan Goldberg. Pixar har en eminent evne til at personificere menneskelige dramaer, der vel at mærke taler til både voksne og børn, i alt fra legetøjsfigurer til gourmet-elskende rotter. I hænderne på Rogen & Goldberg er historien om alverdens varer fra supermarkedet (ikke overraskende) grænseoverskridende sjofel og voldsomt plat – og absolut ikke for børn.

Pølsen Frank (med Seth Rogens karakteristiske stemme) tror, at der venter et ophøjet liv, så snart han er blevet købt af "guderne" nede i supermarkedet. En række sære hændelser gør imidlertid, at Frank sætter spørgsmålstegn ved den tro, han ellers deler med alle de andre i varesortimentet. Derfor beslutter den ivrige hotdogpølse sig for at tage på eventyr for at finde ud af, om der overhovedet er et liv, efter indkøbsvognen forlader butikken.   

Grov komik er en formsag i Rogen-Goldberg drengerøvs-samarbejdet, der har nok så befriende fjollede og vellykkede titler som "Superbad" og "This Is the End" på samvittigheden. Selvom der ofte kredses om religiøse og politiske temaer, gør makkerparret nærmest en dyd ud af at skøjte enhver form for substans af banen. "Sausage Party" er ingen undtagelse, for uanset hvor sjov filmens grundpræmis end er, fremstår den som en alt for langt fortalt joke, der stakåndet taber pusten undervejs.

Perverse pøller og lesbiske tacoskaller, der forsøger at score liderlige pølsebrød. Jamen, dét er da meget sjovt, sådan da. Som en potent Michael Bay-film, der kaster om sig med højoktaneksplosioner hvert sekund, skrattes der ikke just på mere eller mindre heldig komik. Selvom der så sandelig er guldkorn imellem i malstrømmen af aldeles smagløse indslag rammes der sjældent plet i en perlerække. Til trods for at "Sausage Party" er animeret, er den lige så påfaldende skiveskåret som flere af Rogen-Goldbergs andre projekter.       

Om det ville klæde "Sausage Party" at være mere subtil eller endnu mere plat, kan være svært at vurdere. Kerneproblemet er dog, at filmen sætter sig mellem to stole i sin sketch-lignende struktur, hvilket gør, at komikkens momentum aldrig opbygges tilstrækkeligt til andet end sporadiske lårklaskere. Hvor ville det klæde filmen at gennemarbejde en rød tråd mellem de mange usammenhængende jokes frem for at fortsætte ud ad langt ude tangenter og alverdens popkulturelle referencer – for enhver pris. Dog skal filmen have ros for at samle en fantastisk veloplagt gruppe stemmeskuespillere, der i sig selv er værd at se filmen for. Udover den sædvanlige vennekreds med bl.a. Michael Cera, Jonah Hill, Bill Hader og James Franco tæller gæstelisten denne gang også Kristen Wiig, Paul Rudd, Salma Hayek og Edward Norton.

Tag ikke fejl – "Sausage Party" er bestemt sjov i små doser. Overfloden af den ikke altid vellykkede komik drukner desværre de virkeligt sjove momenter, mens den imponerende gruppe stemmeskuespillere er med til at gøre filmen til en indimellem veloplagt lille godbid.   

Sausage Party