Anmeldelse: Western
"Western" er en westernfilm forklædt som socialrealisme, hvor problemer skal løses med kommunikation frem for skuddueller.
Selvom titlen kunne antyde dét, indeholder filmen hverken cowboyhatte, episke shoot outs eller Man with no Name-karakterer. I "Western" er der langt fra Sergio Leones Vilde Vesten. Selvom tyske Valeska Grisebachs film ikke er en klassisk westernfilm, fortæller den stadigvæk historien om et miljø, hvor enhver mand er sig selv nærmest – og den stærkeste overlever, når kulturer støder sammen.
Ved en ødemark i det provinsielle Bulgarien er et hold tyske bygningsarbejdere ved at anlægge et vandværk. Som dagene går, bliver holdet dog mere og mere frustrerede – ikke blot af hinandens selskab, men også af de øde omgivelser, hvor intet andet end en forfalden landsby ligger i nærheden. Arbejderne er ikke i stand til at kommunikere med beboerne, og da de hverken kan tilegne sig en pakke smøger eller opmærksomhed fra byens kvinder, opstår der en fjendtlighed mellem de to sider. Afdæmpede Meinhard lader sig dog ikke påvirke af sine kollegaers hovmod. Uagtet forsøger han at nedbryde kommunikationsbarrieren mellem de to parter, men adskilt af både sprog og kultur er det svært at skelne mellem venner og fjender.
"Western" er et godt bud på, hvordan en westernfilm ville se ud, hvis den foregik i nutiden. Her er der nemlig ingen Clint Eastwood-coolness, lækre solnedgange eller Ennio Morricone på lydsiden. Historiens protagonist, Meinhard, er en ranglet stille type, som går i hvid t-shirt fremfor med hat. I stedet for en whisky i baren står den på lunken dåseøl ved lejrbålet. Selvom plottet ikke udspiller sig i Det Vilde Vesten, så er det stadigvæk en fortælling om survival of the fittest, hvor mennesker mødes i et forsøg på at forstå hinanden og skabe noget nyt sammen.
Som en traditionel westernfortælling skildrer "Western" en tid, hvor kulturer mødes, og tilværelsen ændres, men den moderne westernfortælling handler også om geopolitik og globalisering, hvor det handler om at bruge hinandens ressourcer. Endnu vigtigere iscenesætter fortællingen også den frygt, der kan opstå i mødet med det ukendte – skal de tyske arbejdere og bulgarske indbyggere arbejde sammen, eller skal de udnytte hinanden? Og kan man stole på hinanden, når man ikke forstår hinanden?
Med sin dokumentariske æstetik, amatørskuespillere og få virkemidler (der er eksempelvis ingen overlagt musik i filmen) portrætterer "Western" en iskold tilværelse, hvor kommunikation i sidste ende er nøglen til overlevelse. Som ægte slow-burner bygger filmen sig langsomt op, mens frustrationerne stiger i form af misforståelser og miskommunikation: vil problemerne blive løst verbal,t eller er det i sandhed lettere at afgøre problemerne med et pistolskud, som westerngenren foreskriver?
"Western" er ikke nogen videre sindsoprivende fortælling, men på en underspillet facon får den fortalt en spændende historie med vigtige tematikker. Mange vil nok stå af og finde "Western" kedelig, men lader man sig overvinde af filmens langsommelige tempo og distancerede indpakning, så ligger der en moderne westernfilm som næppe er set lignende.