Anmeldelse: Wind River

Marvel-makkerne Elizabeth Olsen og Jeremy Renner brillerer i en tidlig kandidat til "Årets film".

Politifolk i clinch med narkokarteller, politifolk i clinch med texanske bankrøvere og nu politifolk i clinch med forbrydere i iskolde Wyoming. I sine tre spillefilm som manuskriptforfatter har Taylor Sheridan ikke ligefrem mørklagt sin fascination for lovens lange arm. Han spillede sågar en betjent foran kameraet i tv-serien "Sons of Anarchy". Men hvis "Sicario", "Hell or High Water" og "Wind River" kan siges at danne en trilogi, så er ordensmagt ikke det egentlige, overordnede tema – det er snarere marginaliserede mennesker i USA's yderområder. Og sikke en forkæmper, de har fået i Sheridan.

Og hvem er de? Jo, i "Sicario" var det de civile i krydsilden mellem politiet og pusherne. I "Hell or High Water" var det de uprivilegerede udkantsborgere, der blev røvrendt af de banker, som filmens antihelte plyndrede. Og nu i "Wind River" stiller Sheridan skarpt (som forfatter og instruktør) på indbyggerne i indianerreservatet af samme navn. Det er et forfrossent helvede, hvor den bidende kulde ikke blot fryser vand til is, men også får beboerne til at stivne. Og vold og stoffer ordineres alt for ofte som medicin mod afmagten.

Det er i dette vildnis, at vi i filmens foruroligende åbningsscene ser en 18-årig kvinde spæne og skrige i nattens mørke – øjensynligt med nogen lige i hælene – før hendes lig findes dagen derpå af jægeren Cory (Jeremy Renner). Blot få timer senere lander FBI-agenten Jane (Elizabeth Olsen), som til dagligt arbejder i glohede Las Vegas og således er langt væk fra sin tryghedszone. Da Cory møder Jane for første gang, bemærker han, at hvis hun ikke skifter jakke, så vil hun fryse ihjel, før hans snescooter får dem kørt hen til gerningsstedet. Jøsses.

Men blæsten er kun marginalt koldere end de kolde skuldre, som Jane ganske forståeligt får fra stedets negligerede, indfødte amerikanere – inklusive offerets forældre – der blev tvunget dertil af deres hvide genboers forfædre og for længst er blevet ladet i stikken af alle uden for bygrænsen. Ja, nok en gang giver Sheridan de velstillede en ordentlig opsang for deres apati. Men hvor samfundskritikken til tider virkede forceret i Sheridans andre film, så leverer "Wind River" sin svidende bredside med imponerende, effektiv mådehold.

Her er ingen overdreven prædiken eller sentimentale svadaer. Det er rigeligt at se magtesløsheden stå malet i de suveræne skuespilleres ansigter. At mærke ensomheden gennem Nick Cave og Warren Ellis' smukke, bittersøde musik og den larmende tavshed i de flotte, mennesketomme landskabsbilleder. Og ellers er få, sigende blikke eller velvalgte replikker også ofte nok – især fordi Sheridan er en ordsmed i særklasse. Intet i "Wind River" føles unødvendigt eller konstrueret. Tværtimod føles hvert eneste billede, ord og individ så pokkers ægte, at man forbliver forhekset hele vejen igennem. "Wind River" er simpelthen en noget nær perfekt thriller uden ét gram overflødigt fedt.

Netop en thriller kræver naturligvis spænding, og det er "Wind River" bestemt ikke fattig på, efter at Cory og Jane slår pjalterne sammen for at finde den unge piges bøddel – og for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest i en region, hvor uretfærdighed er blevet hverdagskost. Et opgør med en lokal, skydeglad junkie er næsten ulideligt nervepirrende, mens den sidste akt er lige så intens og uafrystelig som Wyomings ubarmhjertige vintervind.

Men karaktererne slår flere gnister end krudtet i ødemarkens rifler og revolvere. Den frembrusende Jane og den skyldbetyngede Cory, der selv har været igennem en ubeskrivelig tragedie, er et makkerpar, man øjeblikkeligt knytter sig til. Ikke blot på grund af kemien mellem Olsen og Renner, men også fordi de leverer deres arbejde med den samme kirurgiske præcision som Sheridan – der forekommer ikke ét forspildt eller mistimet træk foran kameraet, uanset om så en tårevædet Renner vender vrangen ud på Corys fortid foran en bevæget Jane, eller Olsen kommanderer rundt med en håndfuld ældre kollegaer med stor autoritet. De to skaber hjertevarmen, der ikke blot gør kulden overkommelig, men også indbydende.

Wind River

Kommentarer

Wind River

  • ★★★1

    Glæder mig meget til og få set den, som jeg nævnte tidligere så kom jeg lidt til og tænke på den gamle Thunderheart med Val Kilmer da jeg så traileren, selv om det er to vidt forskellige film.

    Elwood 4-01-18 00:07

  • ★★1

    Fremragende instruktørdebut. Opvejer Thomas Alfredsons fodfejl med Snowman. Glemte den i mine top film for 2017. 

    Bruce 4-01-18 08:42

  • ★★★1

    Hold da kæft for en lækker anbefaling Johan og da jeg kender din smag lidt, er det med en film som denne en endnu større anbefaling. Tror lige jeg tjekker om den vises i den lokale biograf. Tak!

    T. Nielsen 4-01-18 08:44

  • ★★★0

    Og det.....gjorde den ikke:-( 

    T. Nielsen 4-01-18 08:46

  • ★★★2

    Jeg fandt der var et killo overflødigt fedt, når hoveder som Sheridan tyer til vilde flashback for at få historien i hus eller når karakterer står overfor hinanden og forklarer deres baggrund. Sheridan virker for ivrig eller blot overvældet af situationen i instrukrørstolen. Det sagt, så synes jeg bestemt der er tale om en kompetent thriller med nogle fine præstationer. Nydelig cinematografi og fedt shootout mod slut. 

    Babo 4-01-18 08:53

  • ★★★2

    Jeg bifalder topkarakteren! Fremragende film!

    David Lund 4-01-18 09:14

  • ★★★1

    "Hawkeye and Scarlet Witch: Undercover"

    Riqon 4-01-18 09:54

  • ★★1

    Enig med karakter og anmeldelse. Sønderrivende samfundskritik, rørende præstationer og lidt af en kynisk mavepuster. Én af de skarpeste og mest velskrevet amerikanske thrillers længe.

    Og så er sidste 1/4 helt vildt skruet sammen, da vi får baggrunden for de to mord og ikke mindst den vanvittigt nervepirrende skudsekvens til sidst. Karikaturen på grådige sydstats-red necks, der udtømmer alle resourcer hvor end de kan, er særligt rammede i hele voldtægtscenen og dialogen på toppen af bjerget.

    Dolphinfriendly 4-01-18 10:13

  • ★★★0

    Nu både du Nicki og Johan skriver, at det er en kynisk mavepuster. Men den ender da by the book i forudsigeligt hævntogt, så alle går da glæde hjem. Modsat Hell or High Water og Sicario, der i den grad er en smule tvetydige.

    Babo 4-01-18 10:37

  • ★★0

    Nu både du Nicki og Johan skriver, at det er en kynisk mavepuster. Men den ender da by the book i forudsigeligt hævntogt, så alle går da glæde hjem. Modsat Hell or High Water og Sicario, der i den grad er en smule tvetydige.

    Tematisk er det en kynisk mavepuster. "Wind River" er indestængt vrede og frustration uden forløsning. At reducere filmen til et hævntogt synes jeg er at behændigt overse, hvad filmen som socio-kritisk kommentar vil. Jeg synes på ingen måde, at nogen går glade hjem. Tværtimod efterlades vi med en kold, rå erkendelse af, at det hverken er første eller sidste gang, at indianerne bliver frarøvet deres land og får udtømt blod - og intet bliver gjort ud i at forbedre deres rettigheder. Hvilket befolkningen i Wind River reservatet for længst er blevet tvunget til at acceptere og har opgivet at kæmpe for.  

    Dolphinfriendly 4-01-18 12:33

  • ★★1

    Jeg fandt der var et killo overflødigt fedt, når hoveder som Sheridan tyer til vilde flashback for at få historien i hus eller når karakterer står overfor hinanden og forklarer deres baggrund. Sheridan virker for ivrig eller blot overvældet af situationen i instrukrørstolen. Det sagt, så synes jeg bestemt der er tale om en kompetent thriller med nogle fine præstationer. Nydelig cinematografi og fedt shootout mod slut. 

    Jeg er helt uenig - filmens styrke ser jeg også i, at den er så tight og jordbunden fortalt. Jeg synes netop, at Sheridan tilfører dybde, uden at overforklare, samt holder sig fra klichérne som klassisk krimi-thriller.
     
    Filmens (eneste) flashback i slutningen underbygger i høj grad temaet om hvordan den oprindelige befolkning gang på gang er blevet brutalt voldtaget med største selvfølge og ligegyldighed, helt tilbage til det vilde vesten (igen underbygget af slutningens western show down). Intet har ændret sig - udøverne gider ikke engang at flygte tilbage til sydstaterne. "Hovedskurken" klynker samvittighedsløst over sin egen situation, ikke at han har medvirket i voldtægt og dobbeltdrab.

    Dolphinfriendly 4-01-18 13:08

  • ★★★0

    Men jeg synes netop, at der kom en forløsning. En meget ordinær afrunding. Modsat de to førnævnte film, hvor man havde modet at lade tingene være uforløste. Måske havde jeg ALT for høje forventninger til Wind River, så blev ikke i samme omgang blæst væk, som I to herre. Jeg vil give den et ekstra syn for at se, om jeg er en smule for hård, men mit første indtryk var en god, men ordinær thriller. 

    Babo 4-01-18 12:49

  • ★★0

    Men jeg synes netop, at der kom en forløsning. En meget ordinær afrunding. Modsat de to førnævnte film, hvor man havde modet at lade tingene være uforløste. Måske havde jeg ALT for høje forventninger til Wind River, så blev ikke i samme omgang blæst væk, som I to herre. Jeg vil give den et ekstra syn for at se, om jeg er en smule for hård, men mit første indtryk var en god, men ordinær thriller. 

    Jeg er igen ganske uenig. :) Hele dialogen i slutsekvensen handler om accept af virkelighedens rå rammer, når de taler om at miste. Alting bliver ikke bedre. Det er jo ikke kun at miste sine børn - men også det at miste sit land og identitet, når indianeren har iført sig sit dødsansigt uden at vide, om det er gjort efter traditionerne. Han svæver i et absurd limbo, hvor han ikke kan gøre fra eller til. Ingen har kunne lære ham traditionerne - og han har ingen datter at give omridset af en sløret arv videre, mens sønnen er tæmmet som æreløs junkie. En moderne omskrivning af "ildvand".

    Fair nok, du synes måske bare ikke at den rykkede noget i dig. Men jeg vil anbefale et gensyn - i min optik kan den sagtens holde til en god håndfuld af slagsen. :)

    Dolphinfriendly 4-01-18 13:19

  • 0

    En rigtig solid film. Blev ret overrasket. Men der var nogle ting, der småirriterede mig. Der var nogle shots, der var mindre godt udførte. Bla. et trackingshot i starten. Jeg synes også man får et lidt overfladisk forhold til Jane. Man kommer først for alvor under huden på hende i slutningen. Synes også Corys "ulykke" fylder lidt for meget, hvor man istedet med fordel kunne have brugt taletiden på at opbygge noget mere mystik. Jeg er enig med Babo mht. slutningen - den fik en lille ordinær sløjfe til sidst. Der kunne man med fordel have lært lidt af Denis Villeneuve. Men dejligt at se sådanne klassiske film stadig bliver produceret.

    Bobby Long 4-01-18 13:52

  • ★★0

    Jeg er helt enig med Babo angående denne film, og han nævner også ret præcist de samme kritikpunkter jeg havde. Men bestemt en fin debutfilm, der bare ikke kan måle sig med de to forrige film han har skrevet, som også havde mere kompetente instruktører bag.

    Kruse 4-01-18 13:55

  • ★★★0

    Nicki: Jeg er skam med på, den har noget på hjertet. Det er ikke mit ankepunkt. Jeg synes bare at kunne forudse mange af trækkene, der måtte komme. Og at Sheridan tyer til lang flashback, havde jeg sgu ikke troet. Det irriterede mig lidt, hvordan det blev afviklet. Så altså, jeg synes indholdet er der. Præstationer også. Men gid han besad større overblik og teknisk håndværksmæssig rutine. Men ja, håber på et godt gennemsyn. Det er jo en god film. 

    Babo 4-01-18 14:01

Log ind for at deltage i diskussionen