Anmeldelse: Wonder Wheel
"Wonder Wheel" virker designet til at frustrere, og om man er til dét, kommer an på hvor stor fan man er af Woody Allens film.
Gennem de sidste seks årtier har instruktøren Woody Allen formået at skabe film af en bred vifte. Mesterinstruktøren står bag en håndfuld filmklassikere samt en række titler, der enten er dårlige eller polariserende. Hans seneste film, "Wonder Wheel", må siges at falde i sidstnævnte kategori.
Vi følger fire personer, hvis liv flettes sammen i en forlystelsespark på Coney Island tilbage i 50'erne. Carolina (Juno Temple), der efter fem år er blevet skilt fra sin gangstermand, søger at genoptage kontakten med sin far, Humpty (Jim Belushi). Samtidig følger vi også Ginny (Kate Winslet), Humptys kone, der gennemgår en eksistentiel krise, mens hun har en affære med livredderen og manuskriptforfatter-aspiranten Micky (Justin Timberlake).
Ved filmens start præsenterer Micky filmens præmis og fortæller direkte til kameraet, at vi bliver vidne til melodrama, der bevidst er blevet overdrevet. Her hersker en form af ironi, når Allen bevidst bruger alle de klassiske genretræk og skruer en ekstra tand op for dramatikken.
Dette medfører nogle fremragende scener serveret med forrygende skuespil. Alle medvirkende spiller flot, men det er især Winslet, der løber med al opmærksomheden. Den Oscar-vindende skuespillerinde stjæler alle scener, hun medvirker i. Man fristes til at sige, at hun giver sit livs optræden. Generelt er karaktererne rigtig godt skrevet med dybde og nuance – også selvom fans af Allen nok ville kunne påpege en del genbrugte elementer og plotlinjer fra tidligere film.
Der føles bare, som om der er et eller andet forkert ved filmen. Fortællingen slutter uden at give en forløsning på plottet – omvendt føles det helt bevidst. Instruktøren byder ikke på noget nyt taget de tidligere film i betragtning. 50'er-omgivelserne er dejlige at se på og fremkalder i dén grad visuel nostalgi. Der er tydeligt lagt meget arbejde i at gøre miljøet autentisk, hvilket har en vidunderlig effekt, der er underbygget af iøjnefaldende flotte long takes.
Om man vil nyde "Wonder Wheel", kommer an på, hvad man personligt synes om Woody Allens måde at lave film på. For fans er der intet nyt her, men det er måske også fint nok. For nybegyndere vil man muligvis stå tilbage som værende forvirret eller direkte afvisende. Selvom filmen aldrig når en højere enhed, så kan den stadig anbefales.