Anmeldelse: Zero Days: Hackernes hemmelige våben

Cyberkriminalitet er for de fleste forbundet med sære udtræk på ens konto og obskur hacking. Som noget, der ikke har en direkte indflydelse på vores hverdag – langt væk fra tilværelsens ulidelige konformitet. Cyberkrig kan derfor hurtigt komme til at lyde som farverig fiktion fra William Gibsons cyberpunk-univers. Sandheden er imidlertid en helt anden. Dokumentaristen Alex Gibney præsenterer i "Zero Days: Hackernes hemmelige våben" en anderledes hårrejsende virkelighed, hvor kompleks krig føres i binære tal.

Doku-thrilleren "Zero Days: Hackernes hemmelige våben" følger sporene af den altødelæggende computervirus Stuxnet, der i 2010 blev opdaget af neutrale it-sikkerhedsfolk – efter den havde bredt sig til store dele af verden. Stuxnet blev sporet tilbage til USA og Israel, der i samarbejde havde skabt det kaotiske stykke malware i håb om at ødelægge et topsikret iransk atomanlæg. Utilsigtet satte Stuxnet en ny standard for moderne cyberkrigsførelse, da iranerne fandt ud af, hvem der stod bag, hvilket blev grundlaget til eskalerende digital krig. Alt dette underbygget af dokumenter, som Snowden lækkede i 2013. Ups, Bush, Obama og Netanyahu.

Som den måske vigtigste – og mest produktive – politiske dokumentarfilmskaber har Alex Gibney aldrig fløjlshandskerne på, når han tager fat i kritiske emner. Hvad end det er Scientology med "Going Clear" fra 2015 eller "Enron: The Smartest Guys in the Room" fra 2005 om el-selskabet af samme navn, der knækkede Californiens økonomi, afdækker new yorkeren typisk sine temaer ikke alene intelligent og med imponerende overblik, men også enormt underholdende. Seneste skud mod de institutioner og magthavere – denne gang NSA og Mossad – er også alt andet end søvndyssende.

Selvom underholdningsværdien i "Zero Days: Hackernes hemmelige våben" er i højt tempo i mikset mellem arkivmateriale, fiks grafik og interviews med højtprofilerede politikere, sikkerhedschefer og it-eksperter, kendetegnes Gibneys seneste dokumentar mere af koldsved end høj puls. Detektivarbejdet ud i at afdække, hvad præcis der er foregået, og hvad konsekvenserne ved Stuxnet siden hen er udmundet i – sikkerhedsmæssigt og storpolitisk – er direkte skræmmende. Den nøje udtænkte virus rammer nemlig ikke kun computere, men kan gå direkte ind og mere eller mindre sætte en nations infrastruktur og teknologi ud af spillet.

Indblikket i cyberkrigens ukontrollerede mekanismer og dommedagspotentiale er en foruroligende øjenåbner. Særligt med henblik på det globale politiske landskab, som særligt USA har tegnet siden Obama og nu Donald Trump, der unægteligt lugter mere af verdenskrig end verdensfred. Retorikken er medrivende og oplysende, men bliver aldrig hverken ensidig eller mangelfuld. Alex Gibney er en mester ud i formidlingens kunst, og "Zero Days: Hackernes hemmelige våben" er endnu en opvisning i, hvordan politisk dokumentarisme skal skæres.

Alex Gibney markerer sig igen som én af de absolut vigtigste filmskabere de seneste ti år med et sprængfarligt genremix af old school spion-thriller og dybdegående dokumentarfilm. Til trods for at "Zero Days: Hackernes hemmelige våben" holder et højt abstraktionsniveau, er den samtidig ud-på-kanten-af-sædet nervepirrende og neglebidende spændende.

Zero Days: Hackernes hemmelige våben

Kommentarer

Zero Days: Hackernes hemmelige våben

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen