Forum - Forum-tråd: Årets bedste film 2016

Årets bedste film 2016

  • ★★★★0

    Jeg synes vi skal have en tråd over diverse indlæg med folks oplevelser af filmåret 2016, som nærmer sig udgangen. Og så kan vi holde det samlet her, tænker jeg. Jeg roder stadig lidt med min top 10, som snart er klar :)

    Babo14-12-16 22:57

  • ★★★★0

    Jeg må se bort fra en del spændende titler, men sådan er det hvert år. Jeg kan pege på 10 stykker, som ville være oplagte kandidater på min liste og som jeg har høje forventninger til. Men her er dem, jeg på nuværende tidspunkt kan stå inde for:

    10) Deadpool (8/10) - Det er muligt den falder lidt ved gensyn, men jeg hyggede mig gevaldigt med denne, fuldstændigt grotesk morsomme film, der ikke lagde fingrene imellem tingene og det var dejligt befriende. Det simple plot er måske tyndt, men humoren og de mange groteske indslag var det hele værd. 

    9) Hacksaw Ridge (8/10) – Mel Gibson er tilbage og selvom det langt fra er et mesterværk (havde heller ikke ventet et) så leverer filmen varen og var dybt fængslende med gode præstationer og virkelig veldrejede kampscener, som bragte stor intensitet på lærredet. Jeg var mere end godt underholdt! 

    8) Kubo and the Two Strings (8/10) - LAIKA-studiet overrasker positivt med denne fremragende stop-motion film. Drypper med visuel skønhed og historien er velment, men har samtidig også en mørkere og melankolsk tone, som nok skal fange et ældre publikum. Thumbs up!

    7) 10 Cloverfield Lane (8/10) – Startede på en karakter lavere, men vandt faktisk lidt ved gensyn. Slutningen stod pludselig bedre, når skuffelsen fra første syn havde lagt sig og man lige skulle vænne sig til ’drejningen’. Men det klaustrofobiske er intakt og der spilles godt med simple virkemidler, som bare virker.

    6) Don’t Breathe (8/10) – Uhyre simpel, men hamrende effektiv spændingsthriller, der virkelig ikke spilder tiden på udredninger af nogen art, men kører lige på og hårdt fra start til slut. Søger man suspense, så fås det næsten ikke bedre. Endnu en vellavet 'one-location' film (som jeg kalder det) og jeg glæder mig meget til den iranske film 'Under The Shadow' som også er i samme boldgade. 

    5) Hunt for the Wilderpeople (8/10) - Helt charmerende, off-beat komedie, der forsøger at skille sig ud på den gode måde. Tonen, dialogen og humoren er befriende og man føler sig i godt selskab med vores centrale karakterer. Instruktøren bag den ligeledes fremragende 'What we do in the Shadows'.

    4) A Monster Calls (8/10) - Det er en stærk og rørende film, som J.A. Boyona fik stablet på benene. Den handler om at turde give slip og hvordan man kommer videre. Det er der som sådan intet nyt i, men filmens billedsprog er noget helt for sig. Filmen rummer et tydeligt budskab og formår at være følelsesbetonet, uden at være sappy. Drengen, som spilles af Lewis MacDougall, er fremragende. Sigourney Weaver er derimod mindre overbevisende og hendes britiske accept er styg og præstation er lidt anonym, men overall kunne jeg virkelig godt lide den.

    3) Arrival (9/10) – Sci fi efter mit hoved. Fantastisk historie og godt drejet sammen, som virkelig fængede mig samtlige minutter. Den var med til at udfordre tilskuerens 'små grå' samtidig med den var møg spændende. 

    2) Captain Fantastic (9/10) – smuk, herlig og uimodståelig film med så meget livsglæde. Jeg elskede hvert minut og har allerede set den to gange.

    1) Hell or High Water (10/10) – måske bliver det en klassiker a la ’Heat’. Store ord, men denne film kan bære det. Fejlfrit eksekveret manuskript og ikke et ord klinger falsk. Ikke alene årets bedste film, men også en personlig favorit allerede, som jeg vil komme til at se gentagende gange.

    Det var alt herfra. Der var naturligvis nogle hæderlige 'boblere' som 'Civil War', 'Jason Bourne', The Jungle Book' men valget faldt på andre og sådan er livet :) 

    Babo15-12-16 13:24

  • ★★★0

    Shit... Jeg tænkte, at jeg lige ville tjekke mine ratings på IMdB, og jeg kan hermed konkludere 2 ting:

    1: Jeg har set alt for få film i 2016

    2: Jeg har set aaaaaaaaalt for få film, der har haft premiere/er udgivet i 2016....

    Men - så har jeg da i det mindste en plan for mit 2017!

    EDIT: Seriøst... Jeg har kun set 11 film fra 2016.... Ellers har jeg glemt at rate - og det glemmer jeg som regel ikke... Til gengæld har jeg masser af ratings af TV-serier....

    HonoDelLoce15-12-16 14:13

  • ★★★★0

    Jeg har til gengæld ikke set meget serier. Jeg er mest til film stadigvæk. 

    Babo15-12-16 14:19

  • ★★★★★0

    Jeg har heller ikke set 10 gode film fra 2016, så jeg kan ikke lave en sådan liste. Kan lave en top3 med tre rigtig gode film: 

    1. Arrival.

    2. Captain Fantastic.

    3. Zootopia. 

    Lars!15-12-16 14:33

  • ★★★0

    Ingen "The Revenant" eller "Room" - og ikke én eneste ikke-engelsktalende? Tæller du kun spillefilm med, og ikke dokumentarfilm?
     
    Jeg glæder mig til at diske op med min top 10, her indenfor længe - jeg har muligvis én fra samme liste på min top 10. Omvendt har jeg nok set 90% af hvad der er gået i dansk distribution i år.

    Dolphinfriendly15-12-16 14:42

  • ★★★0

    Ingen "The Revenant" - og ikke én eneste ikke-engelsktalende? Og tæller du kun spillefilm med, og ikke dokumentarfilm?
     
    Jeg glæder mig til at diske op med min top 10, her indenfor længe - jeg har muligvis én fra samme liste på min top 10. Omvendt har jeg nok set 90% af hvad der er gået i dansk distribution i år.

    Jeg undrede mig faktisk over, at der ikke var flere film på min ratings-liste, da jeg sorterede efter 2016 på IMdB, for i årets første måned var jeg stadig på kulturredaktionen og anmeldte film hver uge.

    Men netop The Revenant står jo under 2015 på IMdB (premiere i december i the States...), men kom først til DK i 2016...

    EDIT: jeg ved godt, at det stadig kun ville give et sted mellem 4 og 8 film (anmeldte tit to om ugen), men ud af de 11 var der kun én, jeg anmeldte på kulturredaktionen :)

    HonoDelLoce15-12-16 14:44

  • ★★★0

    Det er det samme issue hvert år, at visse film først får premiere senere i Danmark. :) Min liste vil være baseret på hvad der er gået i de danske biografer i 2016 - og jeg går også ud fra at de fleste har set bl.a. "The Revenant" i år, og ikke sidste. 

    Dolphinfriendly15-12-16 14:50

  • ★★★★★0

    Jeg tænkte, "The Revenant" var fra 2015. Derfor jeg ikke havde den på min top3. 

    Lars!15-12-16 14:53

  • ★★★★0

    Ingen "The Revenant" eller "Room" - og ikke én eneste ikke-engelsktalende? Tæller du kun spillefilm med, og ikke dokumentarfilm?
     
    Jeg glæder mig til at diske op med min top 10, her indenfor længe - jeg har muligvis én fra samme liste på min top 10. Omvendt har jeg nok set 90% af hvad der er gået i dansk distribution i år.

    Film fra 2015. Jeg valgte at få de film med, som har amerikansk udgivelsesår. På den måde kan man bedre analysere et filmår, men jeg forstår også godt folk vælger at gøre det på en anden måde. Som Kruse og jeg diskuterede for leden, så kunne man måske lave to lister. 

    Jeg har desværre ikke set ikke-engelsktalende film i år, hvis jeg husker korrekt. Ikke noget supergodt ihvertfald. Jeg ved, at der har været nogle på papiret interessante, men dem har jeg så ikke fanget, desværre. Jeg så frem til den iranske 'Under the Shadow' og en håndfuld andre, men altså, disse lister er jo ikke ultimative. 

    Mht. dokumentar-film, så plejer jeg at inkludere dem på listen, men jeg har ikke set noget fra 2016, mener jeg. 

    Babo15-12-16 15:11

  • ★★★★★★0

    Respekt for at du nævner Jason Bourne som bobler, for det var godt nok en svag og unødig film på alle måder. 

    T. Nielsen16-12-16 07:55

  • ★★★★0

    Jeg tror vist det kun er BN og mig, der nyder den. Men tiden vil afsløre, at folk tog fejl :)

    Babo16-12-16 10:47

  • ★★★★★★0

    Jamen BN og dig har mere tilfælles end man måske lige umiddelbart tror;-)

    T. Nielsen16-12-16 10:50

  • ★★★★★0

    Hvad med The Vvitch? Var du ikke ret glad for den? 

    David Lund16-12-16 16:29

  • ★★★★0

    Meget, men 2015 film. Kan være jeg laver en liste mere. Kommer du ikke med dine bud?

    Babo16-12-16 17:02

  • ★★★★★0

    Meget, men 2015 film. Kan være jeg laver en liste mere. Kommer du ikke med dine bud?

    Men havde den ikke først premiere i 2016? Eller regner du også filmfestivaler med? Jeg mangler lige, at få set de sidste, inden jeg kan byde ind. Men du har i hvert fald minimum 2 på din liste, som også ville ende på min.

    David Lund16-12-16 17:43

  • ★★★★0

    Men havde den ikke først premiere i 2016? Eller regner du også filmfestivaler med? Jeg mangler lige, at få set de sidste, inden jeg kan byde ind. Men du har i hvert fald minimum 2 på din liste, som også ville ende på min.

    Den står som 2015 på imdb, men muligt andet er tilfældet. I så flad ville den være i top-5 på denne her liste og Deadpool ville så ryge ud. Men jeg laver måske en liste mere, så ser vi :)

    Babo16-12-16 17:45

  • ★★★★★0

    "The Vvitch" havde først biografpremiere i februar 2016. Alt før dette er visninger på filmfestivaller. Så det vil jeg helt klart kalde for en 2016-film. IMDb viser altid årstallet for først visning, hvilket oftest er på festivaller.

    Kruse16-12-16 17:50

  • ★★★★0

    Jamen så er det på plads. I så fald vil jeg placere den på 4 plads og Deadpool ville ryge ud. 

    Babo16-12-16 18:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen