Så er jeg klar med årslisten 2017 - top 10. Jeg har taget udgangspunkt i den danske premieredato. Det har været et solidt filmår. De store satsninger fra Hollywood har for det meste været skuffende - med få undtagelser. Til gengæld var der stor tilfredsstillelse i 'den anden lejr'. Jeg ville have ønsket vi fik noget tidligere dansk premiere på Del Toros The Shape of Water, som jeg tror kunne blande sig i topstriden.
10) The Handmaiden
Dens komplekse narrative struktur krævede andet gennemsyn, førend jeg kunne se hele puslespillet falde ordentligt på plads. En meget eksperimenterende, vovet og prægtig film af Chan-Wook, som helt afgjort laver bedre film i sit hjemland end på amerikansk grund. Der er flere gensyn i denne, for der er mange fine detaljer at indhente.
9) Detroit
Tre på stribe. Bigelow kan bare sit kram og laver enndu en relevant, kontroversiel og uhyggelig god film. En 'hard watch', grundet de tragiske omstændigheder, men en vigtig film og forbandet godt spillet.
8) The Salesman
Et godt drama, men endnu bedre som spændingsfilm, der med simple virkemidler demonstrerer, hvorfor 'language of suspense' er cinematisk og universelt filmsprog, der aldrig går af mode, hvis gjort rigtigt. Det er bare en blændende film.
7) Frantz
En film, der virker som gravet op fra fordums tid. Efterkrigstiden, skæbnesvanger og kærlighedshistorie. Det kan for mig gå rigtig godt eller rigtig skidt. Vi er dog heldigvis i gode hænder under Francois Ozon, som ved, hvornår han skal holde igen med melodramet. Jeg nød virkelig meget denne film i dens smukke s/h billedside.
6) Brawl in cell block 99
Hvis man troede, at man efterhånden har set alt mht eksplicit vold på film, så tro om igen. Brawl in cell block 99 er en ægte bone crushing oplevelse. En meget simpel præmis, men en film, der vender lidt klichéerne på hovedet, som gør, at man ikke helt kan føle sig sikker, hvor den er på vej hen. Glæd jer. S. Craig Zahler ligner vor tids John Carpenter. Simpel i præmis, kompromisløs og dybt, dybt underholdende, som var det taget ud fra 'good ol' days'. Vaughn er helt fantastisk. Han skulle eftersigende have udført alle stunts selv og det ses. Slåsscenerne er halsbrækkende, så er I advaret. Jeg var næsten gul og blå efter filmen.
5) Get Out
Jeg kunne rigtig godt lide den første gang, men endnu mere anden gang. Dybt underholdende og godt fundet på horrorfilm med sans for sarkasme. Intelligent koncept og selvom der ikke er så meget at gyse over, så leverer den varen på at være wild thrill ride. Forfriskende, mere af den slags, tak!
4) Moonlight
Oscarvinderen Moonlight er en fantastisk film, der fornemt behersker det subtile filmsprog. Temaet er, hvad det er, men filmen er fortalt på en interessant måde og det var en film, der blev siddende længe bagefter hos mig, også selvom jeg så den tidligt på året.
3) The Red Turtle
Helt utrolig animeret spillefilm og udsøgt tegnekunst, der både er dybt rørende og melankolsk. Fri for dialog, men billeder siger mere end tusind ord.
2) Dunkirk
Nolans monumentale bedrift tror jeg ender som klassiker, fordi filmen havde modet til at gå imod strømmen og turde vende genrens konventioner på hovedet. Nolan lader kun det essentielle stå tilbage og er ligeglad med om nogen måtte ryge af i svinget, fordi der ikke lige er fokus på 'det sædvanlige'. Set i imperial på 70mm og det var en oplevelse uden lige. Jeg sad på kanten af stolen gennem samtlige minutter og se hvordan den narrative struktur udfolder sig, var noget for sig. Det er bare filmmaking fra øverste hylde og Nolan har sgu gjort det igen.
1) Nocturnal Animals
Jeg bliver mere og mere imponeret af Tom Fords instrukrørmæssige evner. Intet er overladt til tilfældigheder og filmen er ganske enkelt mesterligt sat i scene og fortrinligt spillet. Årets bedste score og formidabel slutsekvens. Jeg kan kun glæde mig til Fords næste projekt. Jeg glæder mig til flere gensyn med denne.
boblere: The Wailing, Logan, Mother! Manchester by the Sea
