Da mit udgangspunkt var et indlæg fra René om at tage "mange" forbehold og jeg fortæller ham, at han i praksis aldrig kommer til at støde på det i virkeligheden, er det for mig ret relevant at om du faktisk har oplevet nogen, som har bedt dig om at kalde dem noget specielt, eller fået verbalt på munden for ikke at gøre det.
I stedet for at svare på et straight up spørgsmål, skyder du tilsyneladende slige (og sikkert marxistiske, nu når du er så glad for JP) motiver i skoene på mig og sniger dig ud om at svare.
Hvis din datter spørger om hun må få is, giver du hende også en halv times fortælling om Jordan Petersons syn på is, samt at nougat er et knæfald for post-marxismen, indtil hun opgiver og går sin vej? :)
Det er ikke et straight op spørgsmål. Du har til hensigt at bruge et nej fra mig, som understøttelse af, at der ikke er noget problem.
Det er præcist ligeså ubrugeligt, som at bruge ethvert andet enkeltindivids personlige erfaring med en tendens, til at argumentere mod den faktuelle tilstand af selvsamme, set fra et statistisk synspunkt.
Mit nej er komplet ligegyldigt set i relation til den faktuelle statistiske tendens med identitetspolitikkens tiltagende indflydelse.
Jeg sniger mig ikke udenom, at sige nej, men jeg nægter at spille frivilligt med på, at det er et nej, som ikke frivilligt lader sig fortolke i en klar agenda.