Forum - Forum-tråd: Favoritserier

Favoritserier

  • ★★★★★★1

    Yes - denne tråd kommer jo af og til, men nu når Netflix, HBO og andre spytter anmelderroste serier ud, så kan man godt gentage den :)

    Fem favoritserier:

    Seinfeld
    Et helt suverænt koncept med 4 narcisisstiske personligheder. Det er meget mere en oplagte og åbenlyse sit-com jokes. Fyldt med sjove bipersoner - også i enkelte afsnit såsom Mr. Bookman.
    Bedste afsnit: The Yada Yada

    Twin Peaks
    Flawed mesterværk, som man siger. Når det er godt, er det virkelig fantastisk, men den lider af og til under fraværet af David Lynch. Men de første 16-17 afsnit og de sidste 4-5 er noget af det bedste tv nogensinde.
    Bedste afsnit: Arbitrary Law

    BoJack Horseman
    Sort komedie når det er allerbedst. En blanding af absurde scener og tragiske skæbner og med rigtig mange lag. Serien belønner flere gennemsyn.
    Bedste afsnit: That's Too Much, Man!

    Freaks and Geeks
    Naturlig og charmende high school-serie med en masse dejlige personer. Et godt tidsbillede.
    Bedste afsnit: der er ingen, der stikker ud

    Buffy the Vampire Slayer
    Vildt fed verden, fyldt med innovative afsnit og en meget velbeskrevet karakterudvikling.
    Bedste afsnit: The Gift

    Guldager10-02-17 02:20

  • 1

    Seinfeld er en den bedste komedieserie der nogensinde er blevet lavet. 

    Whispering Horse10-02-17 02:44

  • ★★★★0

    1) True Detective 

    2) Breaking Bad

    3) The Wire

    4) Westworld

    5) Fargo 

    Men der er en del og jeg mangler at se flere. Men første sæson af 'True Detective' er 100% mig. 

    Babo10-02-17 08:21

  • ★★★★★★0

    Battlestar Galactica (remaket)

    Serien der redefinerede sci-fi på tv. Mange har forsøgt at kopiere den formel, men ingen er endnu kommet tæt på samme kvalitet.

    Matador

    Jeg er ikke ekspert indenfor danske serier, men vil alligevel påstå at denne er den bedste. Et godt kig ind i dansk historie, selvom det selvfølgelig er 100% fiktivt og en utroligt gennemført serie, selv når man ser den i dag. Det er synd, at der ikke er kommet en god dvd- eller blu-ray-udgivelse, som for alvor kan showcase de mange penge, som serien kostede i sin tid.

    Blackadder

    En lidt usikker start med første sæson, men da Blackadder går fra at være lidt af en slibrig orm, til at være en udspekuleret personlighed, som primært trækkes ned af sine uduelige håndlangere, bliver serien virkelig god. Den har også en helt fantastisk afslutning, som åbenbart var lidt af en tilfældighed.

    Spaced

    Bortset fra Shaun of the Dead, har Wright og Pegg aldrig været bedre. Fyldt med popkulturelle referencer, skæve personligheder og gode komikere.

    Coupling

    Lidt ligesom Friends, bare sjov. Sidste sæson lever ikke op til de tre første, da den sjoveste af figurerne valgte at træde ud af serien, men overall en virkelig god serie.

    The Office

    Jeg er ikke verdens største fan af "pinlig humor", men jeg vender ofte tilbage til The Office. Gervais er fantastisk i rollen som den pinlige chef, som minder utroligt meget om et par chefer, jeg har haft i løbet af mit arbejdsliv. Samtidig er juleafsnittene en rigtig god afrunding på serien, hvor alt falder i hak for to af de bedste figurer i serien, men man også fatter masser af sympati for Brent, Gervais' figur.

    Parks and Recreation

    Samme format som The Office, altså en slags "reality-serie". Ligesom så mange andre serier, er første sæson lidt usikker, men derefter finder den sine fødder og er vanvittigt morsom.

    Seinfeld

    Verdens bedste sitcom.

    The Legend of Korra

    Efterfølger til Avatar: The Last Airbender, som også er en virkelig god serie, men Korra er en tand mere "voksen". Jeg så hele serien fra start til slut for nogle måneder siden og undervejs fik jeg jublet, tudet og havde i den grad en følelse af abstinenser, da serien var overstået. Jeg håber virkelig, at skaberne får mulighed for at producere flere serier, efter Nickelodeon fuckede udgivelsen helt op.

    Batman: The Animated Series

    Starten på det såkaldte Timmverse, hvor Bruce Timm, sammen med Paul Dini og Alan Burnett lavede grundlaget for glimrende animation fra DC/WB de næste mange, mange år, samt tilføjede en masse til det eksisterende Batman-univers.

    Zero Cool10-02-17 10:38

  • ★★★★★0

    Jeg kommer på mange titler, men det er vanskeligt at nævne en tv-serie, som ikke på et eller andet tidspunkt (som regel omkring tredje sæson) bliver dårlig. Star Trek blev dårlig. The X-Files blev dårlig. Lost blev dårlig. Dexter blev dårlig. Men når disse serier var på deres højeste, så var de altså virkelig eminente! 

    Undtagelsen er faktisk "Breaking Bad", som jeg mener mere eller mindre holdt niveauet fra start til slut, og slutningen var overraskende vellykket.

    Tænk at noget så tragisk kunne være så tilfredsstillende. Men ingen løse tråde, og så nød Walt jo et par sejre, så alt i alt: Perfekt slutning. 

    Lars!10-02-17 11:09

  • ★★★★★★0

    Må det også være mini-serier? 

    T. Nielsen10-02-17 11:23

  • ★★★★★★0

    Det er en af grundene til, at jeg godt kan lide de kortere engelske serier. Der er en meget større succesrate mht. at afslutte serien fornuftigt. De fire engelske serier jeg har nævnt ovenfor, er alle afsluttet ret godt.

    Zero Cool10-02-17 11:37

  • ★★★★★★0

    Yes, T. Nielsen - jeg har dog delt det op.

    Hvis det er miniserier, så er min favorit helt klart John Adams.

    Guldager10-02-17 23:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen