Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★1

    En af de bedste Criterion-måneder i årevis. 

    Dolphinfriendly16-04-24 12:59

  • ★★★★0

    Radiance Films i UK har nå lagt det næste halve års bundles op til forudbestilling. Man kan købe det hele på en gang, eller man kan købe en måned eller to eller tre osv. ad gangen og så det sendt samlet. Radiance siger dog, at os i EU skal være opmærksom på, at vi holder os under de €150 per ordre, som er IOSS-systemets loft, for ellers bliver vi stoppet i tolden. Det vil sige, at det er lige på vippen (og måske over, afhængig af vekselkursen) at bestille to måneder ad gangen for at spare på porto. Det er i hvert fald en god idé at regne efter, før man bestiller mere end en.

    Der er samtidigt dukket ny merchandise op på siden.

    Om andet halvår af 2024 skriver Radiance:

    The second half of this year includes cinematic delights from established auteurs like Seijun Suzuki, Francois Truffaut, Elio Petri and Hal Ashby along with releases from less-known filmmakers like Tai Kato and Fernando Arrabal. Plus we have a landmark silent, more World Noir, a Japanese horror boxset and much more!

    Som sædvanlig er der også en opdateret liste over, hvor tæt de enkelte udgivelser er på at være udsolgte:

    AVAILABILITY WATCH


    UK
    A Moment of Romance 99% sold out
    A Woman Kills 95% sold out
    Scream and Scream Again 95% sold out
    Cosa Nostra 95% sold out
    Visible Secret 95% sold out
    She Dies Tomorrow 90% sold out
    World Noir 90% sold out
    The End of Civilization 90% sold out
    Bounty Hunter Trilogy 85% sold out
    Fill 'Er Up with Super 85% sold out
    The Horrible Dr. Hichcock 85% sold out
    Messiah of Evil SE 85% sold out
    O.C. and Stiggs 80% sold out
    Tony Arzenta 75% sold out
    I, the Executioner 70% sold out
    Night of the Devils 70% sold out
    The Dead Mother 65% sold out
    Black Tight Killers 65% sold out
    Commedia all'italiana 65% sold out
    By A Man's Face Shall You Know Him 60% sold out

    US
    Bounty Hunter Trilogy 85% sold out
    Visible Secret 80% sold out
    Cosa Nostra 75% sold out
    A Woman Kills 75% sold out
    A Moment of Romance 70% sold out
    The Iron Prefect 70% sold out
    The Facts of Murder 50% sold out
    Black Tight Killers 50% sold out

    Jeg kan se, at jeg skal have rykket på nogle af deres bokse - især World Noir, Vol. 1 og Bounty Hunter-trilogien, men nok også The End of Civilization, som alle nok ikke holder længe. 

    thomsen17-04-24 17:00

  • ★★★★0

    Lidt nyt på vej fra Kino Lorber i USA:

    Macbeth (1948) - BD - Orson Welles' flotte, nærmest ekspressionistiske filmatisering af Shakespeares berømte skuespil får endelig en remaster med et nyt transfer. Vi får begge versioner af filmen - både den oprindelige biografudgave fra 1948 og den forkortede re-premiereudgave fra 1950, hvor filmselskabet også havde fået skuespillerne til at indtale et helt nyt lydspor for at fjerne den skotske accent fra den oprindelige version. 



    • 2022 HD Masters by Paramount Pictures – From 4K Scans
    • Includes Both the 1948 119-Minutes Roadshow Edition and the 1950 Pared-Down 85-Minute Re-Release
    • NEW Audio Commentary by Novelist and Critic Tim Lucas
    • Audio Commentary by Critic and Film Historian Joseph McBride
    • Welles and Shakespeare: 2016 Interview with Michael Anderegg (11:56)
    • That Was Orson Welles: 2016 Interview with Legendary Filmmaker Peter Bogdanovich (9:49)
    • Restoring Macbeth: 2016 Interview with Robert Gitt (8:22)
    • Free Republic: Herbert J. Yates and the Story of Republic Pictures: 2016 interview with archivist Marc Wanamaker (6:32)
    • Limited Edition Reversible Art and O-Card Slipcase
    • Optional English Subtitles

    I forhold til Olive Films' gamle 2-disk Signature Edition BD mangler der kun to extras: Et interview med en ekspert om Orson Welles og Shakespeare og et kortere uddrag fra en gammel dokumentarfilm fra 1937. Det sidste indeholder ellers et spændende klip af Orson Welles' berømte teateropsætning af Macbeth, Voodoo Macbeth, der skabte sensation i samtiden ved kun at have sorte skuespillere. 

    Jeg har længe ventet på en ordentlig udgave af denne her. Jeg har Olive Films' Signature Edition, men som mange af deres udgivelser lider den under dårlig komprimering. Forhåbentlig kan Kino gøre det bedre med det nye transfer.

    Macbeth udkommer på BD den 11. juni. 

    Repossessed (1990) - BD - parodi på Eksorcisten o.l. med Leslie Nielsen (Høj pistolføring) i hovedrollen. Nyt 2K-transfer.

    Kino har ikke offentliggjort en udgivelsesdato eller extras endnu. Udgivelsen er en del af Kinos nyeste aftale med Studio Canal. Med denne har de annonceret 10 titler fra aftalen, og der mangler stadigvæk 26.

    Snake Eyes (1998) - 4K UHD/ BD - Brian De Palmas thriller med Nicolas Cage som en korrupt politimand, der kommer på sporet af en sammensværgelse om at myrde forsvarsministeren. Nyt 4K-transfer.

    Igen er der endnu ingen dato eller extras annonceret. 

    thomsen18-04-24 10:35

  • ★★★★0

    Scream! Factory har føjet tre film mere til deres liste over titler, som er på vej til at udgå:

    Orca: The Killer Whale (1977) - BD, region A - spændende action-thriller om en kaptajn (Richard Harris) på en fiskerbåd, som kæmper en lang sej kamp mod en spækhugger efter at have først skadet og siden slået dens gravide mage ihjel. En af de bedre film i den lange stime af Jaws-efterligninger. 

    Der findes også en regionsfri BD fra australske Umbrella Entertainment, som har det samme kommentarspor som Scream! Factorys udgave, men også en ekstra lille featurette. 

    Danger: Diabolik (1967) - BD, region A - Mario Bavas kulørte kultklassiker om den læderklædte supertyv Diabolik, baseret på en populær italiensk tegneserie.

    Igen findes der en alternativ BD i Australien, denne gang fra Imprint.

    Begge BD-udgivelser har det gamle kommentarspor fra dvd'en med filmens hovedrolleindehaver John Phillip Law, moderet af Bava-eksperten Tim Lucas, en 20 minutter lang featurette om vejen fra tegneserie til film, en musikvideo af Beastie Boys, der er inspireret af filmen og nogle originale trailers.

    Scream! Factorys udgave har desuden et ekstra kommentarspor med filmhistorikerne Nathaniel Thompson og Troy Howarth, mens Imprints udgave har et unikt kommentarspor med Tim Lucas og et nyt video-essay af Kat Ellinger. 

    The Tenant (1976) - BD, region A - tredje del af Roman Polanskis "lejligheds-trilogi" (efter Repulsion og Rosemary's Baby). Denne gang spiller Polanski selv hovedrollen i en nervepirrende psyko-thriller om en mand, der flytter ind i en ny lejlighed og bliver mere og mere paranoid over, hvad der skete med den forrige beboer. 

    Hvor de to andre titler kan fås i ligeværdige, måske oven i købet bedre udgivelser andre steder, så er Scream! Factorys udgave af The Tenant klart den bedste. Den australske BD fra Umbrella har ingen extras og kun det engelske lydspor, og det sidste er vigtigt, fordi nogle af skuespillerne talte fransk under indspilningerne. Scream! Factorys udgave har en lang række extras, inkl. kommentarspor og interviews samt både de engelske og franske lydspor.

    Der er en ret stor sandsynlighed for at flere, måske alle filmene udkommer igen på et senere tidspunkt fra et andet label. Kino Lorber ville været et godt bud, fordi de har et velfungerende samarbejde med Paramount, der ejer titlerne. Men som altid så er intet 100% sikkert, og man skal i hvert fald ikke regne med, at Scream! Factorys extras bliver ført over. 

    Der er endnu ingen dato for, hvornår titlerne udgår. Det kan være et simpelt spørgsmål om, at de udgår, når de er udsolgt. 

    thomsen18-04-24 11:33

  • ★★★★★1

    Criterion (USA) har annonceret deres udgivelser i juli:

    Pat Garrett and Billy the Kid (1973) - 4-disk, 2 x 4K UHD +  2 x BD eller 2-disk, 2 x BD - genrebrydende western med James Coburn og Kris Kristoffersen. Soundtracket er skrevet af Bob Dylan, der også spiller i en birolle i filmen. Pat Garrett and Billy the Kid skulle have været Sam Peckinpahs definitive bud på en western, men røg ind i en masse problemer undervejs. Producenterne endte med at udsende den i en stærk forkortet version, hvilket fik både filmhold og skuespillere til at trække sig. 

    Criterion udsender for første gang filmen i hele tre forskellige versioner - den originale, forkortede biografudgave, Sam Peckinpahs længere preview cut og en såkaldt 50th anniversary edition. Det sidste er formentlig en ny udgave af den special edition, der første gang udkom på dvd i 2005, og som kombinerer elementer fra både biograf- og preview-udgaverne sammen med scener, der ikke har været vist før. 

    Pat Garrett and Billy the Kid udkommer både som 4-disk 4K UHD/ BD-combo og som 2-disk BD den 2/7.

    Le samouraï (1967) - 2-disk, 4K UHD + BD - 4K UHD-opgradering af Jean-Pierre Melvilles neo-noir med Alain Delon som ûbercool lejemorder. Ny 4K-restaurering med HDR og alle de eksisterende extras. Filmen kan i forvejen købes på dvd og BD fra Criterion.

    Le samouraï 4K UHD udkommer den 9/7.

    Perfect Days (2023) - 4K UHD + BD el. BD el. dvd - minimalistisk, yasujiro Ozu-inspireret film af Wim Wenders om medmenneskelighed og evnen til at være i nu'et i en storby.  Koji Yakusho vandt skuespillerprisen i Cannes for sin præstation i hovedrollen som en toiletrenser i Tokyo, hvis indre verden åbnes op gennem interaktioner med de mennesker, han møder i løbet af sin dag. 

    Perfect Days udkommer som både 2-disk 4K UHD/ BD-combo, BD og dvd den 16/7. 

    Black God, White Devil (1964) - 2-disk BD eller 2-disk dvd - en fattig, brasiliansk landarbejder slår sin arbejdsgiver ihjel efter at være blevet svindlet af ham, og han må flygte sammen med sin hustru. De slår sig sammen med en gruppe lovløse under ledelse af en selvbestaltet religiøs mand, der prædiker oprør mod de rige landbesiddere samtidigt med, at han begår voldelige overgreb mod uskyldige. En slags eksistentiel western, der regnes for at hovedværk i den brasilianske Cinema Novo-bevægelse. Filmen blev for kort tid siden også udsendt gennem et partner-label hos Radiance Films i UK.

    Farewell, My Concubine (1993) - 2-disk 4K UHD + BD eller BD - to kinesiske skuespillere fra den berømte Beijing-opera mødes som børn, og deres kærlighedshistorie folder sig ud gennem mere end 50 års sociale forandringer i landet. . Chen Kaiges hovedværk var den første kinesiske film, der vandt De gyldne palmer i Cannes. 

    Farewell, My Concubine udkommer som 2-disk 4K UHD/ BD-combo eller BD den 23/7.

    Risky Business (1983) - 2-disk 4K UHD + BD eller BD - månedens overraskelse. Et stykke kulørt 1980'er-pophistorie med Tom Cruise i sin helt store gennembrudsrolle som en ung fyr, der er alene hjemme og render ind i en entreprenant sexarbejder, som vender hans liv på hovedet. Scenen med en dansende Tom Cruise i underbukser er ikonisk, og filmens blanding af samfundskritik og romantik gør den stadigvæk seværdig. 

    Risky Business udkommer som 2-disk 4K UHD + BD eller BD den 23/7. 

    Det lyder dæleme godt mht. "Pat Garret and Billy the Kid". Og det er så tilmed første gang, at den film udgives på BD/UHD, hvilket er ret vildt når man tænker på, at det er en af Sam Peckinpahs største hits. Jeg glæder mig til endelig at kunne lave en opgradering her.

    Nu mangler der så blot at udkomme Peckinpahs debutfilm "Deadly Companios" på BD/UHD, og så en ordentlig BD/UHD udgave af "The Osterman Weekend" før, at der fuld plade her.

    Jeg skal i øvrigt også have mig en opgradering af Tom Cruise klassikeren "Risky Bussiness". Warners gamle udgave på BD hører ikke til blandt deres bedste udgivelser, så den ser jeg også frem til at få skiftet ud. :)

    NightHawk19-04-24 16:12

  • ★★★★1

    Et lille heads-up for fans af de mere obskure og gamle film.

    Sinister Cinema, en af de sidste overlevende videobutikker i det, som nogle har døbt "det grå marked," har 40 års jubilæum i disse dage, og den forbindelse holder de udsalg på deres titler frem til og med næste søndag den 28/4.

    Man kan få tre af deres titler for kun $20 samlet (mod normalt $16.95 per styk) - og det er vel og mærke inklusiv porto i USA. yderligere titler koster kun $6 per styk.

    Sinister Cinema sender også ud af USA, men her kommer der selvfølgelig både porto og senere dansk moms og gebyr oveni. 

    "Det grå marked" er en mere pæn måde at beskrive det, som andre har kaldt for "bootleggere." 

    Sinister Cinema og alle deres mere eller mindre officielle konkurrenter (Video Search of Miami, Alpha Video, Legend Films m.fl.) sælger nemlig primært kopier af film, de reelt ikke har rettighederne til.

    Teorien er, at de amerikanske copyright-bestemmelse indeholder en gammel undtagelse, hvor værker, hvis rettigheder ikke er blevet registreret officielt i landet eller ikke er blevet fornyet, eller hvor værket aldrig har været udgivet officielt i USA, betragtes som "public domain" og frit kan kopieres.

    Nogle siger dog, at den undtagelse er udløbet, fordi USA for længst har sluttet sig til de internationale konventioner vedrørende copyright.

    Sandheden er nok, at en pæn del af de film, de har i deres katalog, ikke længere har en rettighedshaver (det gælder fx en stor del film fra de såkaldte "poverty row"-selskaber, som helt reelt kan udgives af hvem som helst i dag). I andre tilfælde er titlerne så gamle og så obskure, at ingen længere ved, hvem der ejer dem, og der er derfor ingen, der gider at bruge penge eller tid på at klage. 

    Hvorom alt er, så er Sinister Cinema noget nær en institution blandt amerikanske filmsamlere. Gennem fire årtier har de nu forsynet fans med smag for andet og mere end mainstream med filmtitler, som de ikke har kunnet få fat i ad officielle kanaler. Først på vhs, i dag på dvd-r.

    Det er både udenlandske film, der ikke er udgivet med engelske undertekster, men også mange ældre amerikanske genrefilm, som er for smalle til, at nogen vil påtage sig arbejdet med at finde ud af, hvem der egentlig ejer dem, endsige bruge penge på at opstøve originale prints og restaurere dem. 

    Tiden er selvfølgelig ved at løbe fra foretagender som Sinister Cinema, og mange af deres gamle konkurrenter er da også bukket under gennem de sidste ti år. For hvorfor skulle man kaste $16.95 efter en dvd-r-kopi af en sjælden film, som man måske selv kan finde gratis på en torrent eller hos en af de store streaming-tjenester som Amazon Prime, der gerne fylder deres servere op med gamle B-horror- og exploitation-film i vhs-kvalitet?

    Med det store fald i salget af film på fysiske medier henvender Sinister Cinema sig i dag derfor kun til en lille niche af en niche.

    De har dog stadigvæk en berettigelse. Mange af de titler, de sælger, har de selv stået for at overføre fra gamle 16mm og 35mm-prints, og Greg Luce, som ejer Sinister Cinema, har aktivt været involveret i restaureringsarbejdet på flere gamle horror- og B-film hos UCLA's berømte filmarkiv.

    --

    Jeg har selv længe haft en lille liste med titler liggende, som jeg gerne ville købe hos dem, fordi jeg ikke kan finde dem andre steder. Så jeg har tænkt mig at lave en lille bestilling her i weekenden.

    Bl.a. de titler, jeg har kig på, er:

    Dracula in Istanbul (1953) - en obskur tyrkisk Dracula-adaptation, hvor handlingen er henlagt til Tyrkiet i stedet for. Det er utroligt nok den første film, hvor Dracula optræder med hugtænder (Bela Lugosi havde ikke hugtænder i Universals filmatisering fra 1931, og Hammer Films engelske udgave udkom først fem år efter denne). 

    Der findes en dårlig kopi på YouTube taget fra en gammel tv-visning, men rygterne siger, at Sinister Cinemas version ser bedre ud. Den er formentligt baseret på en dvd, der blev udleveret gratis sammen med et blad eller en avis i Tyrkiet tilbage i 00'erne. Chancerne for, at nogen nogensinde udsender en officiel, engelskvenlig udgave er stort set ikke-eksisterende, så den skal jeg have. 

    Drums of Jeopardy (1931) - horrorfilm med svensk-amerikaneren Warner Oland (= Verner Ölund) i hovedrollen som den gale videnskabsmand Boris Karlov (!), der sætter sig for at hævne sig på dem, han anser som skyldige i sin datters død. Filmen er baseret på en bog, og der findes en tidligere stumfilmsadaptation, hvor man ændrede hovedpersonens navn, fordi den engelske skuespiller Boris Karloff var begyndt at skabe sig et navn i biroller på det tidspunkt. Til denne genindspilning valgte man dog lidt pudsigt at beholde det originale navn fra bogen. 

    Ferryman Maria (Fährmann Maria, 1936) - velomtalt tysk spøgelsesfilm. Instruktøren Frank Wisbar tog senere til USA og genindspillede den som The Strangler in the Swamp (1946), der går for at være en af de bedste horrorfilm produceret af det lille poverty row-selskab PRC. 

    Jeg har gerne villet se originalen, siden jeg første gang læste om den i Phil Hardys klassiske horror-registrant, The Aurum Film Encyclopedia: Horror for mere end 30 år siden. Der blev tilsyneladende udsendt en ikke-engelskvenlig dvd i Tyskland for mange år siden, men den er selvfølgelig udgået for længst, og jeg er stadigvæk ikke stødt på den, selvom jeg har været på jagt efter den i flere år. 

    Spells (Sortilèges aka. The Bellman, 1945) - fransk blanding af kriminalfilm og horror, som jeg aldrig har hørt om før, men som jeg har fået anbefalet.

    The Burning Court (Le chambre ardente, 1962) - fransk gotisk horror, som jeg gerne har villet se, siden jeg læste om den i Jonathan Rigbys fine bog Euro Gothic. Desværre kan man kun købe den officielt på en utekstet fransk dvd. 

    Le Golem (1936) - efter sigende en meget fin fransk tonefilmsgenindspilning af den klassiske tyske stumfilm. Har mig bekendt aldrig været udsendt officielt på disk noget sted. 

    One Frightened Night (1935) - klassisk "old dark house"-mysterium, som jeg har fået anbefalet, og som skulle være blandt de bedre i genren. Endnu en film, der aldrig er blevet udsendt officielt på disk. 

    thomsen21-04-24 12:46

  • ★★★★1

    Vinegar Syndrome holder et lille 420-udsalg, i anledningen af at det var den 20. april i går. 420 er, som mange sikkert ved, slang for sjov tobak, og Vinegar Syndome understreger dermed endnu engang, at mange af deres udgivelser nok gør sig bedst, hvis man er påvirket i en eller anden grad. 

    Nyt er, at de nu direkte vedkender sig, at de henter en del af deres kundekreds blandt det segment, og at de derfor har valgt at sælge deres eget Vinegar Syndrome-rullepapir til lejligheden.

    Hvis man ikke er til den slags, så har de heldigvis også en fin lille stak film på tilbud, hvoraf nogle endda er billigere end de kommer til at være på deres normale halvårlige udsalg. Der er fx flere gode titler fra American Genre Film Archive på tilbud.

    4/20 Sale - 2024 – Vinegar Syndrome

    thomsen21-04-24 12:58

  • ★★★★0

    Second Sight annoncerede for nylig deres udgivelser i juni:

    Gonjiam: Haunted Asylum (2018) - BD limited edition og BD standard - koreansk found footage-horror med en spøgelsesjægershow, der besøger et forladt sindssygehospital, og så går det selvfølgelig galt.

    Special Features

    New audio commentary by Mary Beth McAndrews and Terry Mesnard
    Fear the Unknown: Zoë Rose Smith on Gonjiam: Haunted Asylum
    Archive featuerettes:
    The Beginning of the Rumours
    The New Faces
    The Sanctum of Horror
    The Truth of the Ghostlore
    The Live Recording
    The Press Conference
    Trailers

    Limited Edition Contents

    Rigid slipcase with new artwork by Luke Headland
    70-page book with new essays by Sarah Appleton James Marsh, Meagan Navarro and Amber T
    6 collectors' art cards

    Gonjiam: Haunted Asylum udkommer både som limited edition BD i en slipcase med en tyk bog og seks art cards og som en billigere standard edition den 17/6.

    The Sacrement (2013) - BD limited edition og BD standard - Ti Wests (X, Pearl) horrorfilm om en mand, der besøger en kult for at lede efter sin forsvundne søster. Inspireret af virkelighedens berygtede Jonestown-massakre. 

    Special Features

    Indie Guys at Heart: A new interview with Actor AJ Bowen
    The Best Pathway: A new interview with Actor Joe Swanberg
    An Ecstatic State: A new interview with Actor Amy Seimetz
    The Itch to Act: A new interview with Actor Gene Jones
    A Wild Ride: A new interview with Producer Peter Phok
    Truthiness: Alexandra Heller-Nicholas on The Sacrament
    We’re Not Sinners Here: The Making of The Sacrament

    Limited Edition Contents

    Rigid slipcase with new artwork by Chris Malbon
    70-page book with new essays by Anton Bitel, Kat Hughes, Rich Johnson and Beth Kelly
    6 collectors' art cards

    Man kan igen vælge mellem en dyrere limited edition med tyk slipcase, bog og postkort eller en billige standard edition. Udkommer den 17/6. 

    thomsen24-04-24 15:02

  • ★★★★2

    David Lynch' The Straight Story (1999) har haft en omskiftelig tilværelse på disk - mest fordi Disney ejer de amerikanske rettigheder.

    Der har været forskellige Blu-ray-udgivelser i bokse og alene, alle sammen baseret på det samme gamle transfer. Bedst er nok australske Imprints regionsfrie udgivelse, der udkom for et par år siden.

    Men nu har Studio Canal restaureret filmen og udsendt den på 4K, foreløbigt i Tyskland og Frankrig, og anmeldelserne er meget positive.

    Der er endnu ikke noget om, hvorvidt der også udkommer en 4K-version i UK. 

    thomsen24-04-24 15:59

  • ★★★★2

    Warner Archive (US) har offentliggjort deres udgivelser i juni:

    Act of Violence (1948) - en meget efterspurgt film noir instrueret af Fred Zinneman (High Noon). Frank Enly har overlevet fangenskab i en koncentrationslejr og vender hjem til USA som dekoreret krigshelt. Han bliver godt gift og starter en succesfuld forretning. Alligevel flygter han ud af byen, da en anden veteran pludseligt ankommer. Har den mentalt ustabile fremmede ret i, at Frank i virkeligheden forrådte sine kammerater til tyskerne for selv at overleve? 

    Nyt 4K-transfer, kommentarspor, featurette og den originale biograftrailer.

    The Shining Hour (1938) - romantisk trekantsdrama instrueret af Frank Borzage. Joan Crawford spiller New Yorker-kvinden, der ægter en rig landmand og flytter med ham hjem. Men hun fatter hurtigt interesse for ægtemandens flotte lillebror, samtidigt med at hun gør sig venner med brorens uselviske hustru. Et klassisk eksempel på et af MGM's velproducerede melodramaer fra perioden.

    Nyt 4K-transfer, vintage radioprogram om filmen fra MGM, to gamle, korte tegnefilm og en trailer.

    The Alaskans - The Complete Series (1959-1960) - 8 x BD - western-serie fra Warner Bros. med en ung Roger Moore, præ-The Saint og James Bond, i hovedrollen som en ud af tre eventyrer, der rejser til Alaska for at gøre deres lykke under guldfeberen i 1890'erne.

    Serien har ikke været tilgængelig på noget medie i årtier. Alle afsnit har fået nye 4K-transfers fra de originale negativer.

    The Man I love (1947) - Raoul Walsh instruerer Ida Lupino i en rolle, der forberedte hende til gennembruddet med Humphrey Bogart i High Sierra. Her spiller hun en smart og smuk natklubsangerinde, der på en julevisit hjemme bliver rodet i en kærlighedsintrige med utro hustruer, mafiaen og traumatiserede krigsveteraner.

    WAC har restaureret filmen fra dens originale nitratnegativ og har i den forbindelse genindsat seks minutter, som i sin tid blev klippet ud, og som ikke har været set i mere end syv årtier.

    Extras er to klassiske, korte WB-tegnefilm og en trailer.

    The Flash - The Original Series (1990-1991) - 6 x BD - alle 22 episoder af denne tv-serie om DC-superhelten The Flash/ Lynet. Hele serien er blevet restaureret i 4K fra de originale negativer.

    Mr. & Mrs. Smith (1941) screwball-komedie af Alfred Hitchcock (!) med Carole Lombard og Robert Montgomery som et ægtepar med evige småskænderier, der kan tage dagevis, men som en dag pludseligt finder ud af, at de alligevel ikke er gift - og hvad gør man så?

    Nyt 4K-transfer fra de bedste nitratkopier, en featurette, en klassisk tegnefilm, to radiohørespil og den originale trailer.

    Alle titler udkommer på regionsfri BD den 14. juni i USA. 

    thomsen25-04-24 17:02

  • ★★★★1

    Eureka har i dag offentliggjort deres udgivelser i juli:

    The Double-Crossers (1976) - BD - efter at have opdaget, at hans forældre har været indblandet i smugling af stoffer, og at hans far er blevet slået ihjel af bandens leder, siger en politimand op fra sit arbejde, så han uhindret kan tage hævn. En actionfyldt hævnfilm fra Hong Kong, produceret af legendariske Golden Harvest. 

    SPECIAL FEATURES
    Limited edition O-Card slipcase featuring new artwork by Darren Wheeling
    1080p HD presentation on Blu-ray of the original Hong Kong theatrical cut from a brand new 2K restoration
    1080p HD presentation on Blu-ray of the original English language export cut from a brand new 2K restoration
    Original Mandarin and optional classic English dub (Hong Kong theatrical cut)
    Classic English dub (Export version)
    Optional English subtitles, newly translated for this release
    Brand new audio commentary on the Hong Kong theatrical version by East Asian film expert Frank Djeng (NY Asian Film Festival)
    Brand new audio commentary on the export version by action cinema experts Mike Leeder and Arne Venema
    Reversible sleeve featuring original poster artwork
    Trailer
    A limited edition collector’s booklet featuring new writing on the film by James Oliver

    Message From Space (1978) - den fredelige planet Jillucia invaderes af det krigeriske Gavanas-imperium under ledelse af den brutale Kejser Rockseia. Desperate efter hjælp sender Jillucias indbyggere otte frøkapsler ud, der skal tiltrække værdige krigere til kampen.

    Kinji Fukasaku (Battle Royale, Battes Without Honor or Humanity) instruerer et international cast bestående af bl.a. Sonny Chiba og Vic Morrow i denne episke science-fiction-fantasy-film, der med et pænt budget og solide spfx var designet til at tage kampen op mod Star Wars ved billetlugerne. 

    SPECIAL FEATURES
    Limited edition O-Card slipcase featuring new artwork by Scott Saslow [2000 copies]
    Limited edition reversible poster [2000 copies]
    1080p HD presentation on Blu-ray from a restoration of the original film elements supplied by Toei
    Original Japanese audio and English dub
    Optional English subtitles
    Brand new audio commentary by Tom Mes
    An appreciation of the film by film writer Patrick Macias
    Reversible sleeve featuring original poster artwork
    Stills gallery
    Trailers
    A collector’s booklet featuring new writing on the film by Christopher Stewardson

    Begge titler udkommer på BD i UK den 22/7. 

    thomsen25-04-24 17:43

  • ★★★2

    Så er der dukket Star Wars og Marvel-serier op til forudbestilling på imusic og CDON. Jeg spottede bl.a. Andor og Wandavision, og i 4K udgaver.

    NSF26-04-24 06:55

  • ★★★★★1

    Warner Archive (US) har offentliggjort deres udgivelser i juni:

    Act of Violence (1948) - en meget efterspurgt film noir instrueret af Fred Zinneman (High Noon). Frank Enly har overlevet fangenskab i en koncentrationslejr og vender hjem til USA som dekoreret krigshelt. Han bliver godt gift og starter en succesfuld forretning. Alligevel flygter han ud af byen, da en anden veteran pludseligt ankommer. Har den mentalt ustabile fremmede ret i, at Frank i virkeligheden forrådte sine kammerater til tyskerne for selv at overleve? 

    Nyt 4K-transfer, kommentarspor, featurette og den originale biograftrailer.

    The Shining Hour (1938) - romantisk trekantsdrama instrueret af Frank Borzage. Joan Crawford spiller New Yorker-kvinden, der ægter en rig landmand og flytter med ham hjem. Men hun fatter hurtigt interesse for ægtemandens flotte lillebror, samtidigt med at hun gør sig venner med brorens uselviske hustru. Et klassisk eksempel på et af MGM's velproducerede melodramaer fra perioden.

    Nyt 4K-transfer, vintage radioprogram om filmen fra MGM, to gamle, korte tegnefilm og en trailer.

    The Alaskans - The Complete Series (1959-1960) - 8 x BD - western-serie fra Warner Bros. med en ung Roger Moore, præ-The Saint og James Bond, i hovedrollen som en ud af tre eventyrer, der rejser til Alaska for at gøre deres lykke under guldfeberen i 1890'erne.

    Serien har ikke været tilgængelig på noget medie i årtier. Alle afsnit har fået nye 4K-transfers fra de originale negativer.

    The Man I love (1947) - Raoul Walsh instruerer Ida Lupino i en rolle, der forberedte hende til gennembruddet med Humphrey Bogart i High Sierra. Her spiller hun en smart og smuk natklubsangerinde, der på en julevisit hjemme bliver rodet i en kærlighedsintrige med utro hustruer, mafiaen og traumatiserede krigsveteraner.

    WAC har restaureret filmen fra dens originale nitratnegativ og har i den forbindelse genindsat seks minutter, som i sin tid blev klippet ud, og som ikke har været set i mere end syv årtier.

    Extras er to klassiske, korte WB-tegnefilm og en trailer.

    The Flash - The Original Series (1990-1991) - 6 x BD - alle 22 episoder af denne tv-serie om DC-superhelten The Flash/ Lynet. Hele serien er blevet restaureret i 4K fra de originale negativer.

    Mr. & Mrs. Smith (1941) screwball-komedie af Alfred Hitchcock (!) med Carole Lombard og Robert Montgomery som et ægtepar med evige småskænderier, der kan tage dagevis, men som en dag pludseligt finder ud af, at de alligevel ikke er gift - og hvad gør man så?

    Nyt 4K-transfer fra de bedste nitratkopier, en featurette, en klassisk tegnefilm, to radiohørespil og den originale trailer.

    Alle titler udkommer på regionsfri BD den 14. juni i USA. 

    Alle titlerne her fra Warner Archive er nogle, som jeg meget gerne vil tilføje min samling. Og så er det virkelig fedt endelig at se Alfred Hitchcocks "Mr. & Mrs. Smith" på Blu-ray. :)

    Det er faktisk den eneste af hans talefilm, jeg mangler at få opgraderet fra DVD. Og den trænger i høj grad til det, da billed og lydkvaliteten på min gamle DVD bestemt ikke er noget at råbe hurra for. 

    NightHawk27-04-24 15:33

  • ★★★★★1

    Så er der dukket Star Wars og Marvel-serier op til forudbestilling på imusic og CDON. Jeg spottede bl.a. Andor og Wandavision, og i 4K udgaver.

    Super fedt. Jeg skal have fat i både "Andor", "Obi-Wan Kenobi", "Wandavision", The Falcon and The Winter Soldier" og "Moon Knight". :)

    NightHawk27-04-24 15:35

  • ★★★1

    Ville ønske de også udgav de tidligere :/

    MOVIE100027-04-24 18:04

  • ★★★★2

    Nyheder fra australske Via Vision/ Imprint i juli:

    The Persuaders! - The Complete Collection (1971) - 12 x BD limited edition boks - Imprint fortsætter med at udgive klassiske britisk fjernsynsunderholdning med denne store boks. Man får alle 24 episoder og 8 spillefilmsversioner af den kendte action-komedieserie med Tony Curtis og Roger Moore i nye digitale restaureringer, alle gamle extras, der nogensinde har været udgivet (inkl. kommentarspor med stjernerne) plus en stor stak nye og en stor bog på 120 sider.

    Udkommer den 17/7. 

    The Persuaders - The Complete Series (1971) - Imprint Television #7 | Via Vision Entertainment

    Film Focus: Harvey Keitel (1992 - 1999) - 6 x BD limited edition boks - i deres serie af bokse med fokus på filmstjerner har Imprint denne gang valgt at kaste sig over kultskuespilleren Harvey Keitel og seks hans hans film fra 1990'erne. Boksen indeholder filmene Bad Lieutenant (1992), Young Americans (1993), Dangerous Game (1993), Imaginary  Crimes (1994), Clockers (1995) og Holy Smoke (1999). Der er både gamle extras og en stor bunke nye, inkl. to nye kommentarspor, en ny dokumentar, et video-essay og mere end 20 nye interviews om filmene. Desuden får man en booklet med nye essays om Bad lieutenant og Holy Smoke.

    Udkommer den 31/7.

    Film Focus: Harvey Keitel (1992 - 1999) - Imprint Collection #333 - 338 | Via Vision Entertainment

    Smoke/ Blue in the Face (1995) - 2 x BD limited edition boks - Wayne Wangs kult-indie-komedie om tobaksforhandleren Auggie (Harvey Keitel) og de folk, han møder og hænger ud med i og omkring hans lille forretning i Brooklyn. Manuskriptet er skrevet af forfatteren Paul Auster, som også skrev den oprindelige novelle. 

    Smoke var så stor en succes, at man lynhurtigt producerede en slags opfølger, Blue in the Face, der fortsætter med nogle af de samme figurer. Den blev indspillet på kun fem dage, og meget af dialogen blev improviseret. Opfølgeren er især kendt for sine perlerække af kendte stjerner i små roller, som fx Lou Reed, Lily Tomlin, Madonna, Jim Jarmusch og Michael J. Fox m.fl.

    Der er både gamle extras og seks nye interviews.

    Udkommer den 31/7.

    Smoke / Blue In The Face (1995) - Imprint Collection #339 - 340 | Via Vision Entertainment

    Men of Respect (1990) - BD limited edition - Shakespeares Macbeth som mafiafortælling med John Turturro i hovedrollen som lejemorderen, der myrder sig til tops. 

    Verdenspremiere på BD, pt. er der ingen extras annonceret.

    Udkommer den 31/7.

    Men Of Respect (1990) - Imprint Collection #341 | Via Vision Entertainment

    8mm (1999) - BD limited edition - hårdkogt kriminalfilm med Nicolas Cage som detektiven, der får til opgave af en rig enke at finde ud af, om en snuff-film, hun har fundet i sin afdøde mands gemmer, er ægte eller ej. Joel Schumacher har instrueret baseret på et manuskript af Andrew Kevin Walker, der efter at have skrevet Seven var en af Hollywoods mest eftertragtede historiefortællere dengang.

    Extras består af et kommentarspor og et interview ned instruktøren samt en featurette.

    Udkommer den 31/7.

    8mm (1999) - Imprint Collection #342 | Via Vision Entertainment

    The Juror (1996) - BD Limited edition - Demi Moore og Alec Baldwin spiller hovedrollerne i denne thriller om en enlig mor, der bliver udvalgt til at sidde i juryen i en betændt retssag, og pludseligt får mafiaen på nakken, der forsøger at presse hende til at lade den anklagede gå fri. Manus er skrevet af Ted Tally, der også skrev Silence of the Lambs. 

    Der er ingen extras annonceret endnu.

    Udkommer den 31/7.

    The Juror (1996) - Imprint Collection #343 | Via Vision Entertainment

    --

    Alle limited editions udkommer i et oplag af 1500 eksemplarer. Nogle vil senere udkomme som standard edition uden slipcover, men det er langt fra alle. 

    Via Vision/ Imprint sender til DK (og giver gratis international forsendelse, hvis man køber for mere end AU$400). Men man skal regne med at komme til at betale moms og gebyr ved modtagelsen. 

    Deres udgivelser kan også købes hos flere danske forhandlere (Laserdisken, Faraos) og udenlandske (deepdiscount, nogle gange Amazon). 

    --

    Ikke den mest interessante måned for mit vedkommende. Jeg vil helst have fat i Bad Lieutenant med Harvey Keitel, men Kino udsender den på 4K i USA i juni, så der er ingen grund til at købe hele Keitel-boksen for mig. Jeg kunne dog godt finde på at hoppe på Smoke/ Blue in the Face-dobbeltudgivelsen. Dem har jeg ikke set siden 1990'erne. 

    thomsen28-04-24 11:40

  • ★★★1

    Smoke/ Blue in the Face (1995) - 2 x BD limited edition boks - Wayne Wangs kult-indie-komedie om tobaksforhandleren Auggie (Harvey Keitel) og de folk, han møder og hænger ud med i og omkring hans lille forretning i Brooklyn. Manuskriptet er skrevet af forfatteren Paul Auster, som også skrev den oprindelige novelle. 

    Den skal jeg da lige have fingrene i!

    NSF28-04-24 13:20

  • ★★★★1

    Horror sælger, og der er vist ingen tvivl om, at horror-fans hører til de mest dedikerede, når det kommer til at holde liv i de fysiske medier.

    På den måde kommer vi til en situation, hvor hundredvis, måske tusindvis af kunstnerisk anerkendte og/ eller klassiske film stadigvæk mangler på blu-ray (for slet ikke at tale om 4K UHD), mens labels som Vinegar Syndrome kan tjene gode penge på at sende den ene B-film efter den anden ud i nye restaureringer i 4K.

    Jeg er selvfølgelig nok den sidste, der skal brokke mig. B-film, exploitation, horror osv. er jo mit junk. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på det absurde i det hele, da jeg forleden så 88 Films åbne op for forudbestillinger på deres nyeste website exclusives.

    Nyt fra 88 Films:

    Anthropophagous (1980) - 4K UHD/ BD - nogle turister sejler til en øde ø i det græske øhav og bliveroverfaldet af en kannibal. Joe D'Amatos italienske horrorfilm blev berygtet for sine blodige effekter og sin dårlige smag og endte naturligvis med at blive totalt forbudt i flere lande.

    Som så mange andre titler blandt de forbudte, såkaldte "video nasties" har filmen opbygget et vist kultomdømme i UK, og 88 Films har da også tacklet den hele to gange før. Tilbage i 2015 udsendte de den første gang på BD, i en forkortet version med et gammelt transfer. To år senere crowdfundede de en ny restaurering og udsendte den igen på BD, ny uncut og med en anden farve-timing. Det er den samme restaurering andre labels rundt omkring har anvendt til ders udgivelser.

    Nu har de så restaureret filmen endnu engang, denne gang i 4K fra det originale 16mm negativ. 

    88 Films også har besluttet sig for at lave en såkaldt Website Exclusive-version. Den bliver kun produceret i 1000 eksemplarer og kommer med en solid slipcase med det originale, britiske VHS-artwork på, en plakat og en 40 siders booklet med nye essays om filmen. Her er prisen så også oppe på hele £44.99!

    Hvis man ikke har brug for alt gejlet, kan man købe en billigere 4K UHD/ BD-udgave hos bl.a. Amazon til kun £29.99. Billedet hos Amazon og prisen kunne godt tyde på, at denne udgave er en normal limited edition med slipcover, måske en booklet og en plakat. På den anden side så lyder det lidt utroligt, hvis 88 Films forlanger hele £15 mere for deres website exclusive, og den eneste forskel er en tyk slipcase. 

    Den almindelige udgave står til at udkomme den 24/6. Website Exclusive leveres "juni - juli". 

    Absurd (1981) - 4K UHD/ BD - blodig, italiensk slasher-film af Joe D'Amato. Filmen regnes ofte som en slags efterfølger til Anthropophagous, primært fordi George Eastmann her spiller en kanniballignende figur, der minder om hans lignende rolle i den anden film. Men ellers har de to film ikke noget med hinanden at gøre. 

    88 Films tilbyder igen en almindelig 4K UHD/ BD (muligvis med slipcover, booklet m.m.) hos Amazon og en dyr website exclusive, limited til 1000 eks., med en slipcase med artwork fra VHS, en plakat og et hæfte på 40 sider.

    Den almindelige udgave udkommer den 24/6. Website Exclusive leveres "juni - juli". 

    88 Films giver £10 i rabat, hvis man forudbestiller begge website exclusives hos dem + gratis fragt til EU. 

    The Flesh and Blood Show - The Horror Films of Pete Walker - 7 x BD boks limited edition - denne her har jeg ventet på i mere end et halvt år nu. Den blev oprindeligt annonceret til at udkomme i oktober-november sidste år, men blev udskudt flere gange. Nu har den så endelig fået en udgivelsesdato, så det skulle være temmelig sikkert, at vi rent faktisk får den denne gang.

    Pete Walker er blevet kaldet "the godfather of British horror." Hans mest mainstreame titel er nok House of the Long Shadows (1983), en horrorkomedie med de ikoniske, aldrende stjerner Christopher Lee, Peter Cushing, John Carradine og Vincent Price i ensemblet. Men det er striben af små, billige horrorfilm, Walker producerede op gennem 1970'erne, der er virkelig skabte hans omdømme. Det er titler som Frightmare (1974), om ægtepar, hvor hustruen får smag for menneskekød, og House of Whipcord, hvor den kvindelige rektor på en opdragelsesanstalt fortsætter sine sysler derhjemme, efter først at være frakendt retten til at have med unge at gøre på grund af sine hårdhændede metoder. 

    Boksen indeholder alle Pete Walkers syv horrorfilm fra 1970'erne med masser af extras, og for første gang siden dvd er der også engelske undertekster til hjælp med de nogle gange lidt tykke britiske dialekter. 

    Det trækker måske en smule ned, at kun tre af titlerne har fået nye 2K-transfers, mens de resterende fire er digitale remasters af eksisterende transfers. Desuden har nogle brokket sig over, at en 3D-sekvens i filmen The Flesh and Blood Show (1972) ikke er i rigtig 3D, men kun anaglyphic 3D (det med de farvede papbriller). Den gamle BD-udgivelse fra Redemption havde begge dele.

    Det hele kommer i en stor, solid æske med otte postkort, et hæfte på 56 sider med essays og to par 3D-papbriller.

    The Flesh and Blood Show - The Horror Films of Pete Walker udkommer den 17/6. 

    thomsen29-04-24 17:02

  • 2

    langt skriv. men så godt. mere af det. tak. 

    DonnieDingDong30-04-24 10:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen