Har haft et døgn i helvede...
I Ree Park i går middag ringede min søster, at min far var røget ind med en massiv hjerneblødning. Jeg havde lige snakket med ham før vi kørte, og der var ikke det mindste i vejen. Vi valgte at tage turen færdig, da det var "Den Store Tur" i ferien for ungerne. Vi fulgte med over telefonen, men sagde ikke noget til børnene. Det gav ligesom ikke mening. Da vi kørte hjem, ringede min søster og bad os komme til OUH, da lægerne havde givet ham mindre end et døgn at leve i. Så vi fik ungerne hjem til mine svigerforældre og vi hastede til Odense. Den gamle lå og snorkede og gispede, og vi var ved ham hele tiden. Han var ikke kontaktbar. Der kom venner og familie, og kl 3 i nat åndede han ud, mens jeg stod og holdte ham i hånden og sagde jeg elskede ham.
Ungerne kom hjem i formiddags, og jeg tog den svære samtale med dem, at farfar var død. De har været opløst hele dagen, hvor vi har været ovre hos min mor. Hun har taget det rigtigt pænt og stærkt, som man nu kan når det kommer ud af det blå.
Men nøj, det har været en drøj omgang, og en lorte start på ferien.
Det er sgu lidt svært at begribe at fatter ikke er her mere..