Havde i øvrigt en ret speciel mandag - vi havde været i tivoli sammen med børn og børnebørn søndag, hvor Anette pludselig fik kraftig hjertebanken. Vi slog det hen med at hun måske var stresset over de mange mennesker.
Vi sov begge ret ringe natten til mandag, og hun havde stadig kraftig hjertebanken mandag morgen da hun skulle på arbejde. Vi blev enige om at hun skulle få en tid hos lægen, hurtigst muligt.
Jeg sad og arbejdede da det pludselig ringede på døren ved 10 tiden.
Jeg fik et gigantisk chock - det var en to Falck folk med ambullance, som spurgte efter Anette.
Jeg måtte fortælle at hun ikke var her - og samtidig nåede jeg at tænke at det jo kunne være helt galt - at hun var faldet omkuld på hendes arbejde.
Jeg havde kun en mulighed, at ringe til hende - og håbede at det ville være hende som tog telefonen. Det var det heldigvis - hun sad i lægehuset og lægen havde sendt bud efter en ambullance på grund af de symptomer hun havde, og den var så uheldigvis blevet dirrigeret til den forkerte adresse.
Hun blev så transporteret til Skejby, hvor hun var gennem alverdens test og scanninger - og det viste sig at hun tilsyneladende har forhøjet blodtryk, hvilket var årsagen til den kraftige hjertebanken.
Vi var ude for noget lignende i februar, hvor hun også blev hentet med ambullance og sendt til Horsens sygehus, men her kunne de ikke konstatere noget - så rart at få sat adresse på hvad det kan være. Det findes der en behandling i mod.
Men dæleme noget af en forskrækkelse.