Jeg er lidt overrasket over, at importcds.com har sendt en pakke til mig i dag.
Ja, altså det er ikke mere mærkeligt, end at jeg selv har bestilt og betalt for indholdet. Men jeg er overrasket over, at pakken indeholder den nye, amerikanske limited edition release af Re-animator fra Arrow.
Den forsvandt nemlig fra deres side igen, samme dag som jeg bestilte, og da den forlængst er udsolgt hos både diabolikdvd og amazon, så regnede jeg næsten med, at det var en fejl, og at jeg ville få en mail om, at de ikke kunne skaffe den.
Nu bliver det spændende, om den slipper forbi tolderne (importcds.com har før sendt via andre europæiske lande), og hvor smadret den er, når den ankommer.
Jeg ville egentligt helst have bestilt den hos diabolik, for de pakker altid limited editions ekstra godt. Men jeg kunne ikke skrabe penge sammen til det, før den 1. august, og da havde de allerede udsolgt.