Forum - Forum-tråd: Hvilken film skal du til at se?

Hvilken film skal du til at se?

  • ★★★★★0

    Der er også næsten et årti imellem Warzone og tv-serien. Meget kan nå at ændre sig på den tid.

    Men var folk mindre sarte i 2008 end de er i dag? Jeg tænker bare at isoleret fra de to vidt forskellige indgangsvinkler på hhv filmen og tv-seriens måde at fortælle deres historier på, er volden vel ligeså ubehagelig brutal og udpenslet nu, som den var dengang.

    Jeg mener bare, at det plejer oftest at være modsat mht vold (og blod) på film, at når det bliver lavet med en humoristisk indgangsvinkel, ja så opleves det mildere/er nemmere at kapere, modsat hvis volden er lavet ud fra en seriøs og mere realistisk tilgang, ja så opleves det for de fleste (tror jeg) som værende mere ubehageligt og frastødende. 

    NightHawk23-01-18 18:18

  • ★★★★★0

    På den måde. Ebert havde vist en tendens til at være sart på nogle punkter. Mener også han kritiserede Kick Ass for at være uansvarlig eller noget i den stil. Jeg tror man er mere tilbøjelig til at fokusere på volden som en kritik, hvis filmen som helhed stinker eller volden blot stikker ud som det eneste i en film. 

    Det tror jeg også du har helt ret i. Men uanset om man synes historien og karakterene er vedkommende og godt skrevet eller ej, er det alligevel lidt tankevækkende, at man som tilskuer har nemmere ved at absorbere og acceptere den brutale vold. Den burde vel ret beset i sig selv være lige frastødende.

    Jeg vil i øvrigt gerne lige understrege, at mine indlæg ikke er et forsøg på at tale "War Zone" op eller "The Punisher" serien ned, for jeg er helt overbevist om, at serien er klart bedre, og det suverænt bedste vi indtil videre har set med den karakter i live action format. 

    NightHawk23-01-18 18:26

  • ★★★★0

    Men var folk mindre sarte i 2008 end de er i dag? Jeg tænker bare at isoleret fra de to vidt forskellige indgangsvinkler på hhv filmen og tv-seriens måde at fortælle deres historier på, er volden vel ligeså ubehagelig brutal og udpenslet nu, som den var dengang.

    Jeg mener bare, at det plejer oftest at være modsat mht vold (og blod) på film, at når det bliver lavet med en humoristisk indgangsvinkel, ja så opleves det mildere/er nemmere at kapere, modsat hvis volden er lavet ud fra en seriøs og mere realistisk tilgang, ja så opleves det for de fleste (tror jeg) som værende mere ubehageligt og frastødende. 

    Voldelige film har altid eksisteret mere eller mindre og tror ikke der er sket meget hvad det angår siden 08. Folk, som i fans, har vel altid efterspurgt mere eksplicitte film og jeg ved ikke hvad den gennemgående kritik på War Zone har været, men jeg nægter lidt at tro på den alene er møntet på selve volden. Den kan så godt stikke negativt ud, at det bliver et fokuspunkt, men typisk dækker det over andre problemer en film måtte have. 

    Babo23-01-18 18:35

  • ★★★0

    Jeg havde ikke noget problem med volden i "War Zone". Jeg synes faktisk, det var en af dens bedre elementer idet, den var så over-the-top, at den blev sort-humoristisk. Scenen, hvor en parkour-løber bliver skudt med et missil, er vidunderlig komik. :) Tegneserien har ofte lidt det samme onde grin over sig.

    Vi kan så i øvrigt hurtigt blive enige om, at der var alt muligt andet galt med "War Zone"

    Benway23-01-18 18:40

  • ★★★★0

    Godt nok hadede jeg War Zone, men nød til gengæld Rambo 4. Jeg var så rystet da jeg så den i biffen, hvor langt ude den blev. Jeg synes faktisk stadig om den. 

    Babo23-01-18 18:43

  • ★★★★★0

    Hvad synes du om Paul Verhoevens comeback? :) 

    Jeg synes den var ganske fremragende! Godt at se ham tilbage :)

    Kruse23-01-18 18:44

  • ★★★★★0

    Jeg synes den var ganske fremragende! Godt at se ham tilbage :)

    Super! Det var godt at høre. Jeg er også selv meget imponeret over "Elle". :) 

    NightHawk23-01-18 20:00

  • ★★★★★0

    Men var folk mindre sarte i 2008 end de er i dag? Jeg tænker bare at isoleret fra de to vidt forskellige indgangsvinkler på hhv filmen og tv-seriens måde at fortælle deres historier på, er volden vel ligeså ubehagelig brutal og udpenslet nu, som den var dengang.

    Jeg bliver lige nød til at rette her. I den første sætning skal der selvfølgelig stå mere og ikke mindre sarte. :P 

    NightHawk23-01-18 20:04

  • ★★★★★0

    Voldelige film har altid eksisteret mere eller mindre og tror ikke der er sket meget hvad det angår siden 08. Folk, som i fans, har vel altid efterspurgt mere eksplicitte film og jeg ved ikke hvad den gennemgående kritik på War Zone har været, men jeg nægter lidt at tro på den alene er møntet på selve volden. Den kan så godt stikke negativt ud, at det bliver et fokuspunkt, men typisk dækker det over andre problemer en film måtte have. 

    Der har bestemt også være andre kritikpunkter mht. "War Zone", men det der springer mest i øjnene (og her var Roger Ebert blot et ud af mange eksempler) er netop volden og den måde den bliver eksekveret på. Jeg betragter heller ikke selv "War Zone" som et stort værk inden for sin genre, men har altid ment den var svært underholdende trods en meget simpel historie og endimensionelle karakterer.

    En af de væsentligste årsager til at jeg godt kan lide fimen er dens uforbeholdne og bramfri sort-humoristiske tone. Til gengæld har jeg altid undret mig over kritikken af volden, særligt når man tænker på hvilket tegneserieunivers den er baseret på. Jeg ligger på 3-4/6 eller 6-7/10. 

    NightHawk23-01-18 20:26

    Der vil altid være anmeldere eller en gruppe folk, der tager afstand fra film alene pga volden - eller tematik. Johs H herhjemme, sognepræst, skrev følgende om Logan: 'Elendig, voldsfikseret historie om en derangeret børste med overnaturlige kræfter og hans indsats for et redde en “mutant” – en pige uden sjæl. Den har hun alligevel.' 

    Vi har alle grænser. Jeg kan så blot vælge ikke at tage anmelderen seriøst og søge guide andetsteds :)

    Babo23-01-18 20:38

  • ★★★★★★0

    Vi har alle grænser. Jeg kan så blot vælge ikke at tage anmelderen seriøst og søge guide andetsteds :)

    De eneste film, der har overskredet mine grænser, er dem med vold mod dyr. Hvis det ellers er fiktion, så er jeg af den holdning at anything goes. 

    Guldager23-01-18 21:07

  • ★★★★★1

    Der vil altid være anmeldere eller en gruppe folk, der tager afstand fra film alene pga volden - eller tematik. Johs H herhjemme, sognepræst, skrev følgende om Logan: 'Elendig, voldsfikseret historie om en derangeret børste med overnaturlige kræfter og hans indsats for et redde en “mutant” – en pige uden sjæl. Den har hun alligevel.' 

    Vi har alle grænser. Jeg kan så blot vælge ikke at tage anmelderen seriøst og søge guide andetsteds :)

    Den anmeldelse af “Logan” kan jeg slet ikke tage seriøst. :D Og hvad mener han egentlig med, at hun ikke har nogen sjæl?

    Det er selvfølgelig klart, at vi alle sammen har en grænse, og der er da også nogle typer film (især visse horror film), som jeg styrer langt uden om. Men hvad angår “The Punisher” er det en type rå og brutal vold, der udspiller sig inde for samme tegneserie-univers og derfor kan det godt undre mig, at volden i 2008 versionen bliver udsat for en meget hård kritik, modsat serien fra 2017 hvis voldsudgyldelser ikke bliver set på med samme distancerende foragt. I sidste ende har det dog højst sandsynligt noget at gøre med, at serien er bedre skrevet og at skuespillet langt bedre udført og derfor bliver volden måske af de årsager nemmere at acceptere.

    NightHawk25-01-18 00:43

  • ★★★★★0

    ...

    NightHawk25-01-18 00:59

  • ★★★★★0

    Jeg vil snuppe et par afsnit af Legends Of Tomorrow - Sæson 3 inden, at jeg daffer i seng. :)

    NightHawk25-01-18 00:48

  • ★★★0

    Det er egentlig en meget sjov diskussion, for man kan jo anmelde ud fra både kvalitetsmæssige eller moralske kriterier. Johs. H. Christensen er mig bekendt, den eneste der gør det sidstnævnte herhjemme, selvom grænserne er flydende. Før i tiden var det mere almindeligt, men nu virker det lidt gammeldags. Det dukker dog op i ny og næ, og jeg tror måske, vi kommer til at se det mere i fremtiden. "Passengers" blev f.eks. primært kritiseret for moralsk snarere end kvalitetsmæssigt svigt.

    Jeg tror selv, at jeg har angrebet et film på et moralsk grundlag maks. to eller tre gange, men måske sneg jeg et par sure opstød ind indimellem.

    Benway25-01-18 11:16

  • ★★★1

    I forhold til Johs. H. Christensen virker det for øvrigt nogen gange lidt tilfældigt, hvad man kan bruge anmeldelsen til. Jeg har læst anmeldelser af film, hvor jeg har følt, at jeg værdimæssigt stod så langt fra ham, at var svært at have et forhold til dem. Omvendt mindes jeg, at hans anmeldelse af "True Grit" var en af de bedste og mest tankevækkende anmeldelser, jeg nogensinde har læst.

    Benway25-01-18 11:14

  • ★★★★0

    Der er da også film, hvor min grænse måske er overskredet. Film som Salo og A Serbian film er nogle af dem. Men med mange års film erfaring i bagagen, er jeg også blevet hærdet og kigger først og fremmest på det kvalitetsmæssige. Er der mening med galskaben? Hvis ja, så er der som regel også en berettigelse for instruktørens visioner, uagtet om man er enig eller ej. 

    Babo25-01-18 11:36

  • ★★★★★★0

    Jeg tror selv, at jeg har angrebet et film på et moralsk grundlag maks. to eller tre gange, men måske sneg jeg et par sure opstød ind indimellem.

    Jeg bliver selv sjældent forarget, uanset. Selv film som Salo og A Serbian film, som Babo nævner føler jeg mig ikke moralsk stødt af i en grad så jeg finder dem dårlige og kritiserer dem udelukkende på det grundlag. Mindes en gang, hvor jeg kritiserede en horrorfilm, husker ikke navnet, for at virke som en poppet gyser og så gemme på et tema om incest, i en film der kun virkede som den ville levere hjernedød underholdning. Ved ikke lige hvorfor, men husker det irriterede mig og jeg kritiserede det.

    T. Nielsen25-01-18 12:06

  • ★★★★0

    Jeg tror selv, at jeg har angrebet et film på et moralsk grundlag maks. to eller tre gange, men måske sneg jeg et par sure opstød ind indimellem.

    "Til døden os skiller" måske? :)

    chandler7525-01-18 12:08

  • ★★★1

    Jeg kan komme i tanke om tre, der er måske flere:

    "Til døden os skiller" er rigtig nok en af dem, fordi den bagatelliserede kvinders fysiske vold mod mænd i parforhold, hvilket jeg opfatter som moralsk forkasteligt.

    "Che" var en anden, fordi den fortav alle de massemord, han foretog. Det var lidt som at se en positiv film om Hitler, hvor man ikke nævnte udryddelsen af jøderne.

    "My Best Friend's Girl" havde jeg det også svært med, fordi tilsvining af kvinder her bliver brugt, som en brugbar måde at få dem til at acceptere tidligere kærester, de havde afvist.

    Men alle de nævnte tilfælde var også i sig selv dårlige film, så jeg ville under alle omstændigheder havde givet dem en negativ anmeldelse. "Salo" og "A Serbian Film" havde jeg i øvrigt ingen kvaler med rent moralsk. De indholder naturligvis bevidst frastødende scener, men det er noget andet.

    Benway25-01-18 12:44

  • ★★★★0

    Jeg havde også et par moralske skrubler i tidernes morgen over nogle film. Kan huske jeg kritiserede The Isle af Kim Ki Duk. I dag vil jeg være ligeglad og blot slukke, skulle noget overskride mine grænser.

    Anything goes.

    Bruce25-01-18 12:37

  • ★★★★★0

    Det var nu ikke Johannes H Christensens afstandtagen til selve volden i “Logan”, som jeg studsede over (for her har han en grænse og den er han naturligvis i sin gode ret til at have) men derimod hans beskrivelse af Logan som værende en (lettere omskrevet) afstumpet voldspsykopat. Jeg synes da netop James Mangold gør sig umage i at understrege, at Logan gør sit bedste for at lægge sin voldelige fortid bag sig. Og først da en gruppe bøller provokere og overfalder ham vælger han at reagere med vold som en forsvarsmekanisme, (dog her selvfølgelig mere voldsomt end man ville gøre i virkeligheden) hvilket jeg tror, at vi alle sammen ville gøre, hvis vi blev udsat for det samme.

    I resten af filmen reagerer han voldeligt ja, men det er jo igen i et forsvar for de personer, der står ham nærmest, hvilket er helt logisk. Så lige her i dette setup synes jeg ikke Johannes H Christensen observerer karakterbeskrivelsen særlig godt eller særlig logisk i forhold til det, som James Mangold vil fortælle med karakteren. Måske er dette netop et tilfælde, hvor den personlige grænse for vold på film (generelt) går ind og slører fokus på det, som instruktøren bag filmen gerne ville fortælle og det er mildt sagt uheldigt, hvis man ikke tager alle faktorer med i spil, når man anmelder, men kun stirer sig blind på og lader sig irritere af et bestemt element.

    NightHawk25-01-18 18:10

  • ★★★★★0

    I aften bliver det til et gensyn med "Le Cercle Rouge", denne gang på Blu-Ray :)

    Kruse25-01-18 19:36

  • ★★★★★0

    Jeg snupper et gensyn med Umberto D, som bare er en fantastisk og meget rørende film. :)

    NightHawk26-01-18 00:10

  • ★★0

    Nupper en dobbelt S. Craig Zahler-feauture med Brawl in Cell Block 99 og Bone Tomahawk.

    Mikkel Abel26-01-18 19:03

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen