Jeg lå i lang tid under filmen mellem 4 og 5 stjerner. Men finalen var lidt undervældende, så jeg endte på 4 standard stjerner.
Som sagt, vi er ret enige.
Men jeg hæftede mig bl.a. ved at du også er ret glad for Dr. Strange 2 (nr. 20), som mange ellers har rakket ned. Jeg så Dr. Strange 2 og Everything Everywhere All at Once på samme dag. Og jeg synes klart at Dr. Strange 2 er den bedste multiverse film af de to.
Præcist - og hvor jeg var positiv omkring Dr. Strange 2, så var jeg voldsomt skuffet over Spider-Man: No Way Home, som den direkte er koblet sammen med - nogen udråbte den til bedste MCU film, hidtil - og for mig var den udelukkende fan-service, uden en rimelig historie. Men jeg skal retfærdigvis have den genset i nærmeste fremtid - med forventningerne rigtigt afstemt.
Til gengæld ser du ikke ud til at være fan af Deadpool filmene, hvilket overrasker mig lidt. Jeg ville have gættet på, at den blanding af humor og vild action var lige noget for en superheltefan. Men det er måske Ryan Reynolds, som du har et horn i siden på?
Ryan Reynolds siger mig ikke det store, jeg synes han er klart overvurderet - men han fungerer virkelig godt i Deadpool.
Det er tydeligt at der er stjålet med arme og ben fra Høj Pistolføring og Monty Pyton filmene - hvilket i høj grad bejler til min form for humor. Slutningen var bare for slasket og kedelig til at jeg for alvor kunne give den en top-karakter.
Deadpool 2 er lidt mere af det samme, og ringere end den første.
Og så er det jo helt skævt, at Flash Gordon ligger helt nede på en næsten sidste-plads.
Jeg skylder den klart et gensyn :-)
Jeg har læst min del af Jens Lyn historier - og derudover fik jeg læst den danske kopi (Willy på eventyr) op af min farfar fra Familie Journalen som en fast ting, hver uge fra jeg var 3-6 år. Så jeg var klart fan.
Den havde det bare hårdt da Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back - udkom samme år.