Forum - Forum-tråd: Vis mig din.....samling

Vis mig din.....samling

  • ★★★★★★0

    Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres filmsamlinger. Hvordan de er sorteret osv. Gerne et billede også :)

    Min er her: http://i63.tinypic.com/307z3on.jpg - som I kan se, har jeg plads til 66 film mere, før jeg skal have en ny reol(der er 21 i alt).

    Som udgangspunkt er samlingen sorteret i film, bokssæt, serier og så lidt specielle ting.

    De enkelte DVD'er og BD'er er sorteret 100% alfabetisk. Det vil sige, at 48 Hrs og Another 48 Hrs. ikke står ved siden af hinanden. Bokssættet er ikke sorteret alfabetisk, men sådan lidt tematisk(trilogier, skuespillere, instruktører, martial arts, special udgaver etc.).

    Studio Ghibli, animation og Charles Chaplin har plads i hylderne(mest fordi, der ikke er plads ovenpå hylderne).

    Reolerne står henne i den ene side af stuen, og de fungerer lidt som en forlængelse af væggen, dvs. der er fint, hvis der står noget foran, som f.eks. bordet gør.

    Hvordan ser jeres samling ud?

    Og hvis I har et filmrum, så gerne også billeder af det.

    Guldager 2-01-16 13:57

  • ★★★★0

    Jeg sorterer mine efter et kognitivt impro-system :) Med andre ord stiller jeg film sammen som jeg uden nogen nærmere specifik grund sidestiller. Resultatet er at mine favoritinstruktører har alle deres film stående samlet, imens fx. komedier af instruktører jeg ikke nødvendigvis samler på har deres egen hylde og så videre. Jeg får at vide, af andre, at det er meget forvirrende, men jeg kan som regel altid finde det jeg leder efter. Samtidig ved jeg også nogenlunde hvor jeg skal kigge (afhængigt af mit humør) hvis jeg bare leder efter noget at se, men ikke har en plan på forhånd. 

    gi-jones 3-01-16 00:12

  • ★★★★★★1

    Sådan ser min ud: http://imgur.com/a/Rtahw

    Delt i film, filmbokse og tv-serier. Filmene står i alfabetisk rækkefølge og serierne er delt i sci-fi, animation og andet. Jeg havde tidligere delt dem op på en lidt anden måde og havde alle film baseret på en tegneserier på et par hylder for sig, men i takt med at samlingen er vokset stødt i løbet af de seneste måneder, måtte jeg rykke rundt igen.

    Og så røg der lige et bonusbillede med af mit anlæg, som det ser ud for tiden. Bemærk den pink PS2! Og jep, jeg har to BD-afspillere.

    Zero Cool 3-01-16 13:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen