Jeg har set lidt op på ældre danske dramaer, og der var især to, jeg gerne vil fremhæve - begge med In Schønberg.
Diskret Ophold, 1946
I den lille fynske by Skelbæk, har familien Bastrup lavet et opholdssted for unge, gravide kvinder, der af forskellige årsager gerne vil skjule deres graviditet for deres familie. Hun er jordemoder og han laver lidt småting.
Dramaet udfolder sig især omkring den af de to piger, der har et værelse der, og jeg blev faktisk lidt overrasket over, at et sådanne emne kunne være en ting i 1946. Det skal lige siges, at pigerne ikke er gravide, fordi de har været sammen med tyskere.
Ib Schønberg er jovial og kærlig, og især mod slutningen bliver den ret suveræn.
8/10
----
Avismanden, 1952
Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget lidt troende, men derfor kan jeg sagtens nyde film med kristne budskaber. Netop en sådanne er Avismanden. Ib Schønberg spiller den godhjertede avissælger Olsen, der har en lille stade på Vesterbro. Her har han stiftet bekendtskab med både de hjemløse, de prostituerede, en utro landsretssagfører og en ateistisk forfatter. Han prøver ofte på at omvende hans omgangskreds - ikke på sådan korsfarer-agtig måde, men gennem venlig samtale.
Der er noget dreyersk over Avismanden. Dialogen er ofte rolig og lidt drævende og temaet er religion. Den er på ingen måde så vægtig, men jeg vil gerne vove at kalde Avismanden for en Dreyer Light.
8/10