Forum - Forum-tråd: Arrival

Arrival

  • ★★★★0

    AVS!? Er den så skidt?

    Uha, jeg håber på subjektivitet med denne:-/

    Gasivodo 1-12-16 02:35

  • 1

    Kan slet ikke følge anmelderen her. Så den til forpremieren, og den tog mig med storm. Bevares, det er en slow paced film og den er ekstrem ambitiøs. Kan ikke genkende de problemer som anmelderen ridser op her. Men sådan er vi jo forskellige. Ville gi den 5 ud af 6:-) 

    PatrickJane 1-12-16 05:12

  • ★★★★0

    Kan slet ikke følge anmelderen her. Så den til forpremieren, og den tog mig med storm. Bevares, det er en slow paced film og den er ekstrem ambitiøs. Kan ikke genkende de problemer som anmelderen ridser op her. Men sådan er vi jo forskellige. Ville gi den 5 ud af 6:-) 

    Well, så tjek de andre danske aviser. De er noget mere imponeret.

    Babo 1-12-16 07:37

  • ★★★1

    Jeg er overvejende enig med Mattia, og med karakterangivningen -  for mit vedkommende trækker den dog ene og alene op pga. det er en enormt flot film, og lige efter visningen havde jeg samme smag i munden som efter "Avatar". Til trods for de umiddelbart store ambitioner, sad jeg med fornemmelse af at det hele var set før - vel at mærke i "Contact", "Interstellar", "Close Encounters" og "The Day the Earth Stood Still". Og jeg havde set det bedre udført i netop de film.

    Hvad der kunne have været en hjernevridende sci-fi (den vil virkeligt gerne selv fremstilles sådan), et mystisk eventyr i mødet med det ukendte (indledningsvis starter den fint) eller en følsom metahistorie om hvor små og dumme vi mennesker virkeligt er (hér smøres der enormt tykt føle-føle på) bliver aldrig rigtigt nogle af delene. Dette underbygges af let genkendelige kristne motiver, pseudovidenskablighed der kastes op i luften som fikse buzzwords og den evige genkomst - og vi skal da lige slås ekstra mange gange i hovedet med en vognstang undervejs. Alt sammen krydret med samme klassiske og selvbevidste fortælling om hvordan amerikanerne tager førertrøjen på og leder resten af verden ind i en ny tid. For slet ikke at komme ind på et manus, der i den grad kunne være strammet op. "Jamen, han har jo ikke tøj på?", fristes jeg til at skrive.

    Ligesom "Avatar" er det en super flot film - med lækkert lyddesign og musik. Og selvom jeg ikke er videre imponeret over selve filmen, kan jeg dog absolut anbefale den som noget der skal ses og høres i biografen.   

    Dolphinfriendly 1-12-16 10:43

  • ★★★★0

    Er "Contact" bedre? Okay, nu er jeg ret sikker på "Arrival" er et mesterværk :)

    Babo 1-12-16 10:34

  • ★★★0

    Er "Contact" bedre? Okay, nu er jeg ret sikker på "Arrival" er et mesterværk :)

    Haha - nu havde du jo også allerede på forhånd besluttet dig for, at "Arrival" er et mesterværk. ;)

    Ja, jeg synes at "Contact" er bedre i sin helhed - uden at det er en perfekt film. Langt fra. Jeg genså den for en måneds tid siden pga det eminente kameraarbejde, hvor det slog mig hvor fint fortalt at den rent faktisk er. 

    Dolphinfriendly 1-12-16 10:46

  • ★★★★0

    Jeg synes fint om "Contact". Den ligger på et solidt 7/10 herfra. Til gengæld har jeg højere tanker om Villeneuve end Zemeckis, så for mit vedkommende skal det såmænd nok gå :)

    Dét har du absolut også al grund til. :)

    Babo 1-12-16 11:02

  • ★★★★★★0

    Jeg genså også Contact for kort tid siden og jeg var godt nok ikke imponeret. Flot film, men nøj, hvor blev jeg irriteret over meget af resten af filmen, fra den underdanige hovedrolle til de sexistiske undertoner.

    Zero Cool 1-12-16 11:20

  • ★★★0

    Dét har du absolut også al grund til. :)

    Nu gør den dét igen, ændrer navn når man citerer. Vi tager den op på møde mandag, da det må være noget i systemet.

    Dolphinfriendly 1-12-16 11:07

  • ★★★0

    Og nu både med Babo og Bruno. Dét er fandme weird.

    Dolphinfriendly 1-12-16 11:12

  • ★★★★★★1

    Mon det er din adminkonto der laver ballade og gi'r dig for mange rettigheder?

    Men jo, jeg synes der er voldsomt mange sexistiske undertoner. Faktisk er det så slemt, at jeg vistnok sammenlignede det med en visning af "The Room", hvor publikum råber "because you're a woman", når Lisas mor er i en scene.

    Hun bliver overset igen og igen af bl.a. Tom Skerritts rolle og diverse rådgivere til præsidenten og det er faktisk først da Tom Skerritt ryger ud til højre, at hun får en reel chance for lidt anerkendelse for sit job og sine opdagelser fra andre end sit team og hamdér rigmanden, der støtter hende økonomisk.

    Edit: jeg tillod mig at rette mit indlæg, så det ikke ser ud som om, at jeg diskuterer med mig selv. :D

    Zero Cool 1-12-16 11:21

  • ★★★★1

    Men i "Contact" er det sexistiske element vel netop en del af pointen - at hun til at starte med tilsidesættes, fordi hun er kvinde?

    I øvrigt synes jeg, at "Contact" er en fantastisk film og har set den flere gange, end jeg kan huske. Jeg ligger selv på 9/10.

    chandler75 1-12-16 11:34

  • ★★★★★★0

    Synes også den er god. Elsker kameraarbejdet, især scenen hvor hun løber mod medicinskabet. (Den er dog noget simplificeret i forhold til bogen.)

    davenport 1-12-16 11:38

  • ★★★★0

    Jeg irriteres over flere klicheer i den og så har Zemeckis altid haft en kedelig tendens til at være ekstra klæbrig, når han burde holde lidt igen. Historien om videnskab/gudstro er fængende nok, synes jeg ikke helt den sætter dybere spor eller diskussion i gang. Teknisk godt lavet, selvom visse effekter virker lidt fjollet. 

    Babo 1-12-16 11:53

  • ★★★★★★0

    Men i "Contact" er det sexistiske element vel netop en del af pointen - at hun til at starte med tilsidesættes, fordi hun er kvinde?

    Det kan meget vel være, det gør dog ikke filmen mere interessant for mit vedkommende. :)

    Zero Cool 1-12-16 11:57

  • ★★★0

    Bruno: Som Rasmus skriver, er det vel en pointe at hovedpersonen kæmper mod et mandsdomineret hieraki? (måtte hellere lige gentage spørgsmålet, nu det blev slettet. :) )

    Dolphinfriendly 1-12-16 12:04

  • ★★★★1

    Bruno: Som Rasmus skriver, er det vel en pointe at hovedpersonen kæmper mod et mandsdomineret hieraki? (måtte hellere lige gentage spørgsmålet, nu det blev slettet. :) )

    Det gør Jodie Foster vel egentlig i de fleste af sine film, nu jeg tænker mig om... :)

    chandler75 1-12-16 12:10

  • ★★★★1

    Den kan vel ses som en politisk korrekt kønskamp, omend noget firkantet præsenteret synes jeg, hvor samtlige konflikter bliver sat rigeligt på spidsen. 

    Babo 1-12-16 12:10

  • ★★★0

    Det gør Jodie Foster vel egentlig i de fleste af sine film, nu jeg tænker mig om... :)

    Haha ja, faktisk - i hvert fald de mest markante, selvom "Bugsy Malone" nok er mere "børn vs. de voksne". :)

    Dolphinfriendly 1-12-16 12:15

  • ★★★★★★0

    Indlæg slettet - jeg gider ikke at genskrive hvad jeg skrev. :D

    Zero Cool 1-12-16 12:30

  • ★★★1

    Den kan vel ses som en politisk korrekt kønskamp, omend noget firkantet præsenteret synes jeg, hvor samtlige konflikter bliver sat rigeligt på spidsen. 

    Det kan du måske have ret i - men jeg synes nu alligevel at den balancerer ret fint mellem hovedpersonens daddy-issues, forholdet mellem religion og videnskab og opgøret med en heteronormativ diskurs/patriarkalsk samfundsorden, uden at det bliver alt for meget af det gode.

    Jeg købte den, i hvert fald. :)

    Dolphinfriendly 1-12-16 12:22

  • ★★★★0

    Det kan du måske have ret i - men jeg synes nu alligevel at den balancerer ret fint mellem hovedpersonens daddy-issues, forholdet mellem religion og videnskab og opgøret med en heteronormativ diskurs/patriarkalsk samfundsorden, uden at det bliver alt for meget af det gode.

    Jeg købte den, i hvert fald. :)

    Jamen jeg køber den til dels også, synes som sagt den gør nogle fine ting og historien fænger fint, hvis man er til sci fi og det er jeg :) Jeg ville blot ønske den var endnu bedre. 

    Babo 1-12-16 12:28

  • ★★★★★★0

    Og nu ser det ud som om, at jeg diskuterer med mig selv igen og halvdelen af mit indlæg forsvandt. :) Der er vist nogen der skal stoppe med at citere. :D

    Zero Cool 1-12-16 12:29

  • ★★★0

    Bruno: Nu gør den det igen. :) Jeg holder helt op med at citere!

    Mit svar var: Jeg "læste" det, da jeg så den, som at hun ikke havde mulighed for andet, og at det er en frusterende erkendelse fra hendes side (og publikum) - hvor hun ikke er i stand til at mobilisere en modstand, fremfor at begå sig på netop det eksisterende systemets præmisser.

    Dolphinfriendly 1-12-16 12:30

  • ★★★★★★0

    Contact er en fin sci-fic film med ambitioner om at præsentere noget større/mere end blot det åbenlyse synes jeg. Jeg er dog på linie med AB, den halter sine steder, bliver lidt for forklarende måske i sine pointer og afviklingen af historien rammer ikke helt plet. Det er sådan en solid god film (jeg rater den 7/10;)

    Zemeckis er en fremragende historiefortæller i sine bedste momenter og med film som BTTF på sit CV har han overgået hvad de fleste instruktører kun kan drømme om. Men han er ofte bedst når han underholder og ikke forsøger at gøre det dybere og sværere end det den gode fortælling kræver føler jeg. Så de perioder i hans film, hvor han fortæller med overskud udi det mere "lette", og det er der heldigvis noget af i alle hans film, er ofte der jeg finder ham bedst.

    At Arrival skulle være dårligere ville undre mig dog, jeg ville forvente den mindst på højde med Contact. At et par af instruktørens forrige film så kan have tendens til konstrueret plot og måske noget moraliseren, er hvad det er. Det har ikke generet mig.

    T. Nielsen 1-12-16 12:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen