Forum - Forum-tråd: Dramachef indrømmer: "1864" var politisk

Dramachef indrømmer: "1864" var et politisk projekt

  • ★★★★★★0

    Jeg har da heller ikke haft tv-pakke i mange år, men det betyder da ikke at jeg kan slippe for licens og desuden kan alle DRs kanaler streames fra der hjemmeside.

    I praksis er det dog mere et valg end det er tvang, eftersom DR ingen muligheder har for at tjekke om man har licenspligtige enheder i hjemmet, udover at spørge pænt eller kigge ind af vinduet.

    Zero Cool 5-10-19 22:18

  • ★★★★★0

    I praksis er det dog mere et valg end det er tvang, eftersom DR ingen muligheder har for at tjekke om man har licenspligtige enheder i hjemmet, udover at spørge pænt eller kigge ind af vinduet.

    Jeg synes også, det er noget svineri, den måde de har brugt skræmmekampagner til at inddrive licensen. Ikke mindst de såkaldte "pejlevogne" - som mine forældre vist stadig er overbevist om rent faktisk fungerede.

    Læste også lige denne: Ét af de mere fiffige trick i de første år, var, at DR købte plads på landets taxaer, så de øverst fik et skilt, hvor der med små bogstaver stod: "Er det en PEJLEVOGN". Det sidste var skrevet med enorme bogstaver. På de rigtige stod der så de samme ord i omvendt rækkefølge, nemlig "Det er en PEJLEVOGN".

    Jeg har betalt licens on and off, dels efter om jeg har følt for det, dels efter om økonomien har været til det. Jeg synes personligt ikke, at man bare skal betale af princip, når man tænker på, hvad de bruger pengene på.

    Men jeg må give dem, at deres opkrævere er ganske snu. Når jeg ikke har betalt, får man dem jo jævnligt i røret (de tager vist ikke så meget ud mere), og en samtale kan løbe sådan:

    - Har du en mobiltelefon?

    - Nej.

    - Hvordan snakker du så med mig lige nu?

    Eller:

    - Har du internet?

    - Nej.

    - Hvordan tjekker du så eBoks osv.?

    chandler75 6-10-19 11:21

  • ★★★★★★0

    Jeg kan uden problemer følge irritationen over, at man er tvunget til at betale til noget, man ikke gider og måske slet ikke bruger. Men hvis alternativet er det lort, som jeg kan se at andre kanaler sender af stupide reality programmer med mere, så er jeg sgu villig. Jeg synes blot godt jeg kunne undvære at der blev brugt penge på at købe udenlandske serier og film hjem, samt en del programmer der intet siger mig. Men igen, de skal jo ramme bredt. Vi bruger dog Ramasjang meget. Vi streamer også ofte fra DR til børnene. De elsker at se Rosa med rouladen og andre gode udsendelser.

    T. Nielsen 6-10-19 11:38

  • ★★★★★0

    Disneysjov (til mine niecer), Kunstquizzen (til mine forældre), Hammerslag, Gift ved første blik og Debatten (til mig) - alt andet kunne de for min skyld godt skære væk og så ellers bare sætte Matador på repeat. Så kunne licens nok sættes ned med 99,99 % :)

    chandler75 6-10-19 11:45

    Jeg værdsætter alt med Clemens:-D

    Men ja, det kunne den da nok skæres ned med. Altså, hvis de kun var til for dig;-)

    T. Nielsen 6-10-19 11:48

  • ★★★★★0

    Men ja, det kunne den da nok skæres ned med. Altså, hvis de kun var til for dig;-)

    Jeg syntes ellers, at mit programvalg var rimelig bredt funderet - lidt til børnene, de unge, forældrene og de ældre

    chandler75 6-10-19 11:51

  • ★★★★★★0

    Jeg syntes ellers, at mit programvalg var rimelig bredt funderet - lidt til børnene, de unge, forældrene og de ældre

    Mindst en af dem du nævner, kunne de for min skyld godt smide over på Tv2:-D Jeg ser kun Debatten af de nævnte. Heller ikke Disney sjov ser vi.

    T. Nielsen 6-10-19 12:01

  • ★★★★★★0

    Men jeg må give dem, at deres opkrævere er ganske snu. Når jeg ikke har betalt, får man dem jo jævnligt i røret

    Jeg tror bare at du ikke skal stå i "telefonbogen", så kan de ikke finde dit nummer og kontakte dig pr. telefon.

    Jeg kan uden problemer følge irritationen over, at man er tvunget til at betale til noget, man ikke gider og måske slet ikke bruger. Men hvis alternativet er det lort, som jeg kan se at andre kanaler sender af stupide reality programmer med mere, så er jeg sgu villig. 

    Mit alternativ er at lade være med at se flow-tv. Det har virket helt ok i 20 år.

    Zero Cool 6-10-19 12:04

  • ★★★★★0

    Jeg tror bare at du ikke skal stå i "telefonbogen", så kan de ikke finde dit nummer og kontakte dig pr. telefon.

    De ringer altid fra de samme fire sidste cifre, 3520 (som jeg kan huske, fordi det er postnummeret på Farum, hvor jeg er vokset op), så det er nemt at lade være med at tage telefonen - og så blackliste nummeret på mobilen.

    Ikke at jeg har en mobil, naturligvis...

    chandler75 6-10-19 12:16

  • ★★★★★★0

    Jeg tror bare at du ikke skal stå i "telefonbogen", så kan de ikke finde dit nummer og kontakte dig pr. telefon.

    Mit alternativ er at lade være med at se flow-tv. Det har virket helt ok i 20 år.

    Jo jo, det er da fint det fungerer for dig. Men jeg kan nu godt lide at se diverse politiske debatter og andet. Dem behøver jeg naturligvis ikke se flow-tv for. Men nu var det også mere, om der var brug for institutioner som DR jeg snakkede om. Om man så streamer eller ser det "direkte" ændrer for mig ikke på, at de andre medieudbydere mest tilbyder forfærdeligt Tv. Derfor har vi heller ikke nogen Tv-pakker eller andet.

    T. Nielsen 6-10-19 12:38

  • ★★★★★★0

    De ringer altid fra de samme fire sidste cifre, 3520 (som jeg kan huske, fordi det er postnummeret på Farum, hvor jeg er vokset op), så det er nemt at lade være med at tage telefonen - og så blackliste nummeret på mobilen.

    Ikke at jeg har en mobil, naturligvis...

    Og lige nu sidder du på biblioteket, I Know;-)

    T. Nielsen 6-10-19 12:38

  • ★★★★★★0

    Jo jo, det er da fint det fungerer for dig. Men jeg kan nu godt lide at se diverse politiske debatter og andet. Dem behøver jeg naturligvis ikke se flow-tv for. Men nu var det også mere, om der var brug for institutioner som DR jeg snakkede om. Om man så streamer eller ser det "direkte" ændrer for mig ikke på, at de andre medieudbydere mest tilbyder forfærdeligt Tv. Derfor har vi heller ikke nogen Tv-pakker eller andet.

    Du nævner de to alternativer der er for dig, jeg nævner et tredje.

    Der er ingen grund til at tage det som et personligt angreb. :)

    Zero Cool 6-10-19 12:57

  • ★★★★★★0

    Du nævner de to alternativer der er for dig, jeg nævner et tredje.

    Der er ingen grund til at tage det som et personligt angreb. :)

    Øh, det gør jeg nu heller ikke? Altså tager det som et personligt angreb. Jeg tog overhoved intet anstød af det du skrev Bruno. Gjorde du måske det af mit?

    Det besvarer jo stadig ikke, om der er brug for DR, uanset form? Skal jeg tolke det som at du er ligeglad med folkeoplysning/nyheder og den slags formidling og du mener de skal lukke lortet?

    T. Nielsen 6-10-19 13:14

  • ★★★★★★1

    Men nu var det også mere, om der var brug for institutioner som DR jeg snakkede om

    Det mener jeg bestemt, der er. Indholdet kan diskuteres, men public service har stadig sin berettigelse. 

    Guldager 6-10-19 13:15

  • ★★★★★★0

    Det mener jeg bestemt, der er. Indholdet kan diskuteres, men public service har stadig sin berettigelse. 

    Og deri er jeg nemlig lige præcis helt enig.

    T. Nielsen 6-10-19 13:15

  • ★★★★★0

    Og deri er jeg nemlig lige præcis helt enig.

    Det er jeg også - der er klart brug for DR. Jeg synes bare, at de har en størrelse, som ikke er berettiget, og så er licensen absurd høj.

    chandler75 6-10-19 13:29

  • ★★★★★★0

    Det er jeg også - der er klart brug for DR. Jeg synes bare, at de har en størrelse, som ikke er berettiget, og så er licensen absurd høj.

    Jeg synes også det skal være til debat. Der er også en del jeg gerne så sparet væk.

    T. Nielsen 6-10-19 13:41

  • ★★★★★0

    Jeg synes også det skal være til debat. Der er også en del jeg gerne så sparet væk.

    Jeg tænker heller ikke kun på programmerne - jeg har et indtryk af, at der især før sparerunden har været en ret ødsel indstilling, hvor der bare er blevet udskrevet en check, fordi pengene jo bare kom ind - den nye DR-by, Melodi Grand Prix-showet i KBH, taxa-ture ad libitum...

    For ikke at tale om, om der virkelig er behov for 6 kanaler...

    chandler75 6-10-19 13:47

    Jeg har læst en del kritik, men har ikke været helt bagom, så jeg skal ikke helt kunne sige hvad der er reelt, hvad der er politisk spin og hvad der er "ondt i røven". Men sparet en del væk, kunne også dække disse ting såmænd. Men mon ikke DR, som så mange andre steder kan blive for magtfuldkomne, hvis de ikke indimellem holdes til ilden?

    T. Nielsen 6-10-19 13:51

  • ★★★★★★0

    Øh, det gør jeg nu heller ikke? Altså tager det som et personligt angreb. Jeg tog overhoved intet anstød af det du skrev Bruno. Gjorde du måske det af mit?

    Det besvarer jo stadig ikke, om der er brug for DR, uanset form? Skal jeg tolke det som at du er ligeglad med folkeoplysning/nyheder og den slags formidling og du mener de skal lukke lortet?

    Din første sætning virkede lidt i den retning, men fair nok.

    Jeg har som sådan ikke noget imod DR, men jeg mener helt klart at den nuværende form ikke er den rette. DR burde ikke konkurrere med de kommercielle kanaler og burde koges ned til måske to kanaler, som står for at sende hvad man ikke kan få andre steder, måske én til dansk/nordisk indhold, en til hvad resten af verden kan byde på.

    Selvom jeg ikke selv ser sport, kunne man måske argumentere for en tredje kanal, som sender sport, som man ikke kan se på andre kanaler, samt store turneringer/kampe, som størstedelen af danskerne har en interesse i, selvom det måske går imod at lade være med konkurrere med de kommercielle kanaler. For at lære vores nordiske naboer bedre at kende, kunne man eksempelvis vise skisport, ishockey og boboll.

    Dertil måske et par radiokanaler til traditionel radio, da behovet for radiokanaler, der er fokuseret på én musikgenre på sin vis er udspillet, nu da man kan køre hvad man  har lyst til via eksempelvis Spotify.

    Zero Cool 6-10-19 15:17

  • ★★★★★★0

    Det er taget til efterretning, at det lød sådan. 

    Kan se vi er enige langt hen ad vejen tror jeg. Det med store sportsbegivenheder, der har national interesse, synes jeg også burde sendes på DR. Muligt som du nævner at det også giver et konkurrenceelement i forhold mere kommercielle kanaler/tjenester. Jeg synes bare det er vigtigt for vores opfattelse af os som et land. Tror også det er med til at bryde fordomme ned. Men det er en anden snak. Over & out herfra. 

    T. Nielsen 6-10-19 15:24

  • ★★★★★★0

    Jeg skal ikke gøre mig klog på de sidste 20 års tid, når det kommer til dansk tv, men det nordiske indhold er noget jeg savner at have haft adgang til, da jeg var yngre. Jeg kan næsten ikke forstå norsk og svensk, fordi jeg stort set ikke har set tv derfra, samtidig med at jeg ikke kender ret meget til vores nordiske naboer, hvilket især blev synligt for mig, da jeg tog til Finland første gang.

    Eller jo, jeg kender jo til vores fælles historie, men de sidste måske 100-150 år, er i bedste faldt lidt tåget. Jeg anede eksempelvis ikke at Finland kun har eksisteret i lidt over 100 år, indtil jeg blev gjort opmærksom på det for et par år siden. Heldigvis får jeg nogle indtryk fra de svenske, norske og finske frivillige i Huset, og så er det jo også noget jeg selv kan rette op på via Duolingo eksempelvis.

    Zero Cool 6-10-19 15:32

  • ★★★0

    Jeg ved ikke hvor meget der bliver ændret med den nye regering, men ellers er der jo allerede lagt ovnen til gigantiske besparelser i DR. Blandt andet lukkes DR3 fra 2020. Tror der vil være mange forældre der ville blive kede af det, hvis man lukkede Ramasjang. Nu hvor radio25syv med stor sandsynlighed lukker, så er jeg også glad for at P1 stadig er der.

    Til gengæld, kan jeg ikke se hvad vi skal med alle de der talentshows og reality tv. Det kan ligesågodt blive sendt på de kommercielle kanaler. Drama er på sin plads, da DR som de eneste har midlerne til at lave kvalitet til det snævre publikum vi er. DR vinder jo også jævnligt priser for deres drama.

    Hvad angår det med at man ikke bare kan streame hele DRs arkiv fra deres hjemmeside, irritere det også mig. Det ville jo være en guldgruppe at gå på opdagelse i og så ville der være noget mere ved at betale licens. Noget af det ligger tilgængeligt i forbindelse med det nu hedengangen Bonanza projekt, men det må efterhånden siges at være i ret dårlig kvalitet efter hvor tids standarder.
    En del af DRS arkiver er allerede digitaliseret, men er kun tilgængeligt internt. Jeg har fået at vide at det handler om rettigheder. Hele dette rettighedshelvede, er også noget der også irritere mig. Det er hindringer i vejen for at vores kulturarv er os tilgængelig og måske en af de bedste argumenter for piratkopiering.

    Aranyhajú Nyárszépe 6-10-19 15:52

  • ★★★★★0

    Drama er på sin plads, da DR som de eneste har midlerne til at lave kvalitet til det snævre publikum vi er. DR vinder jo også jævnligt priser for deres drama.

    Jeg synes, det er fint, at DR laver noget drama, selvom de ofte ikke rammer plet (apropo det oprindelige emne for denne tråd), men både TV2 og TV3 har da også lavet en god portion dramaserier. Derudover er nye spillere som Netflix og andre streamingtjenester jo også begyndt at begive sig ind på markedet. Danmark er rigtig nok et snævert publikum, men fordelen for streamingtjenesterne er, at de kan sende indholdet ud i 190 lande, og så kan det pludselig godt betale sig, hvis produktet er godt nok.

    Der er faktisk i dag en artikel i Politiken om, at der for første gang i mange år nu er mangel på danske filmfolk inden for alle brancher, fordi der nu bliver hevet i dem fra mange flere sider end for bare 5-10 år siden.

    chandler75 6-10-19 16:19

  • ★★★★★★0

    Mht til talentshows... De er stadig i stor stil samlende for en meget stor del af befolkningen, og derfor public service. 

    Guldager 6-10-19 17:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen