Moovy Exclusive: Berlinale ’18 – Dag 4 & 5: Kærlig og længe ventet biografi er et sandt mesterværk

Programmet bød på to forfatterfilm, først med søvndyssende fortidskritik og derefter dejlig rørende dansk/svensk biografi – og siden to omgange spænding.

Dag 4

Fjerdedagen bød på lidt af hvert. Dagen startede nemlig ud med den systemkritiske "Dovlatov", der foregår i Leningrad i 1971, hvor en ung kæmpende forfatter, som henter sin inspiration i udenlandske (og i hjemlandet ukendte) forfattere, benytter kendte forfattere som referencer overfor de intetanende medborgere. Han går konstant rundt og brokker sig, og uafbrudt lufter han sine frustrationer over sin manglende chance – en rigtig hård og tung start på et rigtig hårdt biografsæde! En film, der fik mig til at komme hurtigt ud, den konstante og intetsigende tunge dialog var ekstremt søvndyssende at starte en lang dag på. Den polsk/serbisk/russiske "Dovlatov" er godt nok med i hovedkonkurrencen, men det kan udelukkende være, fordi den er en velproduceret to timer lang systemkritik af et tidligere patriotisk Rusland.

Derefter gik det dog bedre, da den (endelig!) stod på en kærlig og længe ventet biografi om vor allesammens barndoms Astrid Lindgren i den svensk/danske "Unge Astrid" af Pernille Fischer Christensen. Det var i sandhed en fornøjelse at føle sig på hjemmebane, da Nordisk Films ikoniske isbjørns-intro og logo brølede frem på lærredet – nu var æren på spil. Nervøsiteten skulle dog vise sig at være helt ubegrundet. For hold op, hvor er "Unge Astrid" et sandt mesterværk og en af de stærkeste, mest rørende, mest respektfulde og præcist skildrede biografier længe set!

Unge Alma August brillerer i rollen som børnenes yndlingsforfatter, der hylder livet og de yngste. Filmen er skrevet af Pernille Fischer Christensen selv, og utroligt nok har hun fået selskab af den vanvittigt produktive, manus-udsprøjtende Kim Fupz Aakeson, der endnu engang har forfattet en stærk omgang drama på kort tid. Alt spiller i denne historie om den unge pige fra landet, som får sønnen Lasse med den næsten dobbelt så gamle redaktør. Berlinale-darlingen Trine Dyrholm medvirker også med løst-lyst, uglet hår, og det vakte glæde og følelser i salen, da hun dukkede op.

Trust Nordisk fik da heller ikke overraskende rygende travlt på markedet efterfølgende. 

Dag 5

Efter tårerne var tørt ind ovenpå rørende Astrid, stod den på endnu en sand fortælling i form af "7 Days in Entebbe". Det er historien om, da et Air France-fly blev kapret i 1947 med flere israelere ombord, der derefter blev taget som gidsler i syv dage i Entebbe i Uganda i håb om, at Israel i bytte for gidsler ville frigive palæstinensiske fængslede borgere. 

Det er altid en balancegang at fortælle den slags, men det lykkes faktisk fremragende her. For vi følger både den ene side med kaprerne – ledet af Tysklands egen stjerne Daniel Brühl og engelske Rosamund Pike – og på den anden side Israels politiske ledere og Shimon Perez, som ville gå forhandlingens vej, mens militæret ville handle kontant. Derfor er "7 Days in Entebbe" effektiv spænding fra start til slut, og ikke siden vores danske "Under sandet" har jeg siddet så meget på kanten af biografsædet med svedige håndflader. Flot klipning og fantastisk lydside bidrager også. 

Instruktøren tager aldrig rigtig stilling i konflikten og lader på balancerende vis publikum selv vælge side. Med undtagelse af Brühl er alle roller i castet besat med andre nationaliteter end deres karakterer, men instruktøren begrundede dette på pressemødet med, at "så skulle jeg jo også benytte rigtige terrorister!"

Og knap havde pulsen lagt sig til ro, inden den stod på ny spænding og den ømtålelige og hjerteskærende skildring af tragedien og terrorangrebet på den norske ungdomslejr i 2011. Det er i "Kongens valg"-instruktøren Erik Poppes "Utøya 22. juli", og det er en film, der uden tvivl deler vandene. Filmen bygger på talrige overlevelsesberetninger og vidneudsagn og er fortalt i et skarpt, enkeltkameras "one-take" og i realtid på de 72 minutter, rædslerne og kaosset varede. Vi følger tæt hele vejen 19-årige Katja (spillet af den sublime Andrea Berntzen), som panisk forsøger at finde sin søster, samtidig med at hun må håndtere synet af sårede og døende venner og gemme sig for overlevelse. Ingen ved, hvad der sker, og hvert et skud går lige i hjertet af frygt. Effektivt og gennemborende som i Gus Van Sants "Elephant".  

Respektfuldt fortalt, omvendt måske for tidligt? Ikke ifølge Erik Poppe, som mente, at der skulle fortælles en dramatisk fiktions-skildring fra de pårørendes side, og ikke om terroristen, som har fået nok opmærksomhed. Den skal med andre ord ses som en helende mindefilm. Tre af de overlevende var i øvrigt til stede på det intense og følelsesladede pressemøde. 

Således gik første halvdel af den historiske filmfestival, og forude venter stadig både store og små (verdens)film...

Kommentarer

Berlinale ’18 – Dag 4 & 5: Kærlig og længe ventet biografi er et sandt mesterværk

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen