Moovy Exclusive: Blodig Weekend-foromtale: "Cherry Tree"

Det er ikke ofte, at gamle, irske folkesagn bliver omdannet til horror, men det er sket i David Keatings "Cherry Tree", hvor sagnomspundne myter finder deres vej ind i vores moderne virkelighed. "Cherry Tree" er den eneste af sin slags på Blodig Weekend og vil sikkert fortrylle sit publikum, som filmens heks fortryller en stakkels intetanende skolepige.

Blodig Weekend er Danmarks eneste filmfestival for genrefilm, gerne af den blodige slags. I år kan man endda også byde velkommen til "Cherry Tree", der var åbningsfilm for Frightfest i London, og som også vil være at finde hos Blodig Weekend.

Faith er ensom i skolen, hvor hun bliver mobbet af de to populære piger. På hjemmefronten går det ikke meget bedre, for hendes far har fået konstateret leukæmi og har ikke lang tid tilbage at leve i. Men så får hun en ny lærerinde i skikkelse af den fortryllende Sissy, der – foruden at være lærer – også er lederen af en ældgammel heksekult og gerne vil gøre Faiths far rask. Men alting har en pris, og hvis Sissy gør dette for Faith, må Faith også gøre noget for Sissy i form af en graviditet med intet mindre end et dæmonbarn.

Blodig Weekend kører fra 28. til 1. november i Cinemateket. "Cherry Tree" spiller lørdag 31. oktober kl. 14.00.

Foromtalen bringes i samarbejde med horrorfilm-eksperten Nadia Parbo fra Cineasten.dk.

Kommentarer

Blodig Weekend-foromtale: "Cherry Tree"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen