Anime-legenden Miyazaki vender tilbage

Japans svar på Walt Disney, Hayao Miyazaki, der blandt andet har skabt den Oscar-vindende "Chihiro og heksene", proklamerede i 2013, at han gik på pension i kølvandet på filmen "The Wind Rises".

Nu har han tilsyneladende ombestemt sig. Det forlyder i hvert fald, at den 75-årige legende arbejder på en ny film hos Ghibli-studierne, som han selv stiftede, kaldet "Kemushi no Boro" (eller på engelsk: "Boro the Caterpillar").

Filmen var oprindeligt tænkt som en kortfilm, men Miyazaki var ikke tilfreds med resultatet, hvorfor han nu ønsker at skabe en spillefilm, der efter sigende vil tage fem år at producere.

Ifølge producer Toshio Suzuki vil Miyazaki "tegne storyboards indtil sin død".

Kommentarer

Anime-legenden Miyazaki vender tilbage

  • 1

    Fantastisk!

    Vil ikke sige jeg er overrasket, men glad er jeg!

    Superknys15-11-16 00:23

  • 1

    Der vil ALTID være plads til flere Miyazaki skabninger! <3

    Bony16-11-16 10:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen