Aubrey Plaza får hovedrollen i John Waters’ første film i 20 år

Den ukronede konge af dårlig smag er snart filmaktuel igen.

Instruktøren John Waters, der også er kendt som The Pope of Trash, har ikke instrueret en film i to årtier. Sidst Waters var filmaktuel var i 2004 med den bragende skøre "A Dirty Shame", så det er kun på sin plads, at han langt om længe sætter sig i instruktørstolen igen.

Instruktøren bag "Pink Flamingos" og "Hairspray" vil nemlig filmatisere romanen "Liarmouth", som er skrevet af... John Waters.

Læs også: Chuck Norris laver sin første actionfilm i 12 år

Handlingen i "Liarmouth" er centreret omkring Marsha Sprinkle – en kronisk lystløgner og kufferttyv, der både svindler sin mor og sin datter og udelukkende lever på en diæt af kiks. Rollen som Marsha er gået til Aubrey Plaza ("Parks and Recreation", "The White Lotus"), hvilket allerede lyder som det perfekte valg. 

Da filmen blev annonceret tilbage i 2022, var det faktisk Plaza, selv der tog kontakt til John Waters og bad om at få lov til at gå til audition på rollen. Et af hendes argumenter var, at hun endda lignede kvinden på forsiden af bogen. 

Plaza og Waters virker som et oplagt match, så det skal blive interessant at se, hvem der også ender på rollelisten.

"Liarmouth" har endnu ingen forventet premieredato, og ifølge Waters selv afventer produktionen stadig sit startskud.

Kommentarer

Aubrey Plaza får hovedrollen i John Waters’ første film i 20 år

  • ★★★1

    Jeg er nede med det!

    NSF29-02-24 08:20

  • ★★★★★0

    Lyder som et perfekt match.

    men ja godt lige at få hans egen udtalelse med i linket da World of reel pyntede lidt på deres nyhed.

    indsætter lige tekste for dem der ikke har adgang til den.

    So after reading (and sharing) the news about John Waters' Liarmouth film as reported by The Guardian, I called and congratulated John and then found out that he's been really frustrated by this reporting. He's put out a statement and asked that I share it:

    “While I am thrilled and excited at the idea of Aubrey Plaza starring in my new movie ‘Liarmouth’, the announcement that the film is ready to go in Baltimore, which was printed in an article in World of Reel and then the Guardian, is pure speculation. Neither writer talked to me or anyone officially involved in developing this movie. We have no start date or green light to begin production but are working to, hopefully, make that happen.”
    ~~John Waters

    Elwood29-02-24 08:45

  • ★★★★★★0

    Jeg har kun set Pink Flamingos, hvilken var en...oplevelse :)

    Men jeg burde nok få set mere af ham. Er der noget, som man skal holde sig fra?

    Guldager29-02-24 10:57

  • ★★★0

    Han er nok lidt en acquired taste. Jeg vil dog mene at der er noget at komme efter i alle hans film og at der også er noget filmhistorisk at komme efter, måske endda amerikansk historie, da Waters alle dage har været ude efter at prikke til de småborgerlige typer.

    NSF29-02-24 11:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen