Austin Butler spiller hovedrollen i ny Darren Aronofsky-film

Den amerikanske skuespiller er for alvor rykket op i Hollywood-hierakiet.

Sony Pictures har netop købt Darren Aronofskys krimithriller "Caught Stealing", hvor Austin Butler ("Elvis", "Dune: Del 2") spiller hovedrollen. Det skriver Deadline.

I filmen følges Hank Thompson, en udbrændt tidligere baseballspiller, som kastes ind i en vild kamp for overlevelse i det kriminelle undergrundsmiljø i 90'ernes New York City.

Forfatter Charlie Huston vil skrive manuskriptet, som er baseret på hans bog med samme navn.

HØR OGSÅ: BONUSEPISODE: ANMELDELSE AF "DUNE: DEL 2"

"Jeg er begejstret for at slå mig sammen med mine gamle venner hos Sony Pictures for at få bragt Charlies adrenalinfyldte rutsjebanetur til live. Jeg kan ikke vente med at begynde at arbejde med Austin og min familie af filmfolk fra NYC," siger den Oscar-nominerede instruktør, hvis tidligere arbejde inkluderer "The Whale", "Requiem for a Dream" og "Black Swan".

Austin Butler blev nomineret til en Oscar for Bedste mandlige hovedrollen for titelrollen i Baz Luhrmanns "Elvis". Han er for tiden aktuel i Denis Villeneuves sci-fi epos "Dune: Part 2" og i miniserien "Masters of Air". Butler medvirker også i Jeff Nichols' kommende "The Bikeriders" og "City on Fire", som han også vil producere sammen med David Heyman og Shane Salerno.

Det vides endnu ikke, hvornår "Caught Stealing" får premiere.

Kommentarer

Austin Butler spiller hovedrollen i ny Darren Aronofsky-film

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen