Hvordan kan halve time kun være scener, der var R-Rated stuff? Så er der dæleme meget vold i den :) Håber ikke det skader bioversionen. Men havde lidt luret, at der ikke var tale om en hård R rating, men stadig cool nok.
"Batman v Superman" - ucensureret Blu-ray bliver på tre timer!
Instruktøren Zack Snyder kan nu løfte lidt af sløret for, hvad den kommende udvidede Blu-ray-udgivelse af "Batman v Superman: Dawn of Justice" vil byde på.
Den R-ratede udgave, som Snyder omtaler som Director's Cut, vil blive en halv time længere end biografudgaven - der i forvejen er på hele 150 minutter. Blu-ray-udgaven vil dermed blive på ikke mindre end tre timer.
Snyder fortæller også, at de ekstra minutter blot er scener, der blev klippet ud af biografudgaven, for at den kunne få en PG 13-rating - og altså ikke scener, der er lavet specielt til denne udgave. Ifølge instruktøren er der ikke tale om en "hård R-rating", men at det blot drejer sig om nogle lidt mere voldelige scener. Man bliver derfor nok skuffet, hvis man havde satset på at se Wonder Woman nøgen...
Det forventes også, at skuespillerinden Jena Malone - hvis rolle helt er blevet skåret ud af biografversionen - vil være at finde i Director's Cut. Der har tidligere været spekulationer om, at Malone muligvis skulle spille enten Robin eller Batgirl, men det skulle nu være blevet bekræftet, at hun har rollen som Barbara Gordon (som i tegneserierne bliver til først Batgirl og senere computergeniet Oracle, efter Jokeren har skudt og lammet hende).