Ben Affleck dropper at instruere "The Batman"

Ben Affleck træder tilbage som instruktør på "The Batman", men bliver i stedet producer på filmen og har selvfølgelig stadig hovedrollen.

Ifølge Affleck selv kræver rollen så meget af ham, at han ikke er i stand til fungere optimalt som instruktør også. Samtidig understreger han, at han stadig er stærkt dedikeret til filmen og ser frem til at lave den.

Affleck har også skrevet manuskriptet til filmen sammen med Geoff Johns. Johns er nok ikke kendt af de fleste, men er en elsket tegneserieforfatter, som siden 2010 har været i front for DC Comics, og sammen med Jon Berg fik han sidste år ansvaret for DC's filmunivers - en rolle, der minder om Kevin Feiges rolle hos Marvel Studios.

Warner Bros. og Affleck er nu i gang med at lede efter en ny instruktør, og ifølge kilder er bl.a. Matt Reeves ("Abernes planet: Opgøret") en mulighed.

Kommentarer

Ben Affleck dropper at instruere "The Batman"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen