Ben Affleck vil donere alle sine penge fra Miramax-film efter sex-skandale

Ben Afflecks gamle ven og samarbejdspartner Kevin Smith har på baggrund af hele Weinstein-skandalen valgt at donere al fremtidig indkomst fra de film, han tidligere har lavet hos Miramax og The Weinstein Company. Nu følger Ben Affleck trop og gør det samme.

I et presseinterview i forbindelse med promoveringen af "Justice League" siger han:

"Det er sjovt, du nævner det, for da Kevin forslog det, besluttede jeg at gøre det samme. Så jeg giver min resterende indkomst, som kommer fra enten en Miramax- eller en Weinstein-film, til FI eller RAINN. Den ene er Film Independent, og den anden er en kvindeorganisation, og jeg vil bare ikke have udbetalt flere checks fra den fyr."

Harvey Weinstein har spillet en stor rolle i Afflecks tidlige karriere, hvor skuespilleren opnåede anerkendelse gennem Miramax-film som den Weinstein-producerede "Good Will Hunting", som Affleck vandt en Oscar for. 

Affleck har tidligere offentlig været ude og sige, at han ønsker at være en del af løsningen på overgrebsproblematikken, og dette kan tydeligvis ses som første skridt på vejen.

"Det var Kevins idé, og jeg håber, den bliver opfanget. Nogle mennesker kan nok ikke få råd til at give al deres resterende indkomst væk, men selvom du giver 10 procent, så er det noget."  

Ben Affleck kan næste gang ses på det store lærred som Batman i den kommende "Justice League", som har dansk premiere 16. november.

Kommentarer

Ben Affleck vil donere alle sine penge fra Miramax-film efter sex-skandale

  • ★★★★★★0

    "Gode ven" er nok lidt af en overdrivelse, da de to ikke har set hinanden eller snakket sammen i årevis, i følge Kevin Smith.

    Bortset fra det, så er det en ganske glimrende måde at håndtere situationen på.

    Zero Cool 8-11-17 08:10

  • ★★★★★0

    "Gamle ven" skulle der måske have stået. 

    Lars! 8-11-17 08:46

  • ★★★★1

    Rettet :-)

    chandler75 8-11-17 09:51

  • ★★★★★0

    Super initiativ fra Kevin Smith og Ben Afflecks side, som man kun kan håbe vil være til inspiration for andre, der får penge fra Weinsteins produktioner. 

    NightHawk 8-11-17 21:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen