"Blade Runner"-fortsættelse får en titel

Om præcist ét år er der biografpremiere på fortsættelsen til Ridley Scotts sci-fi-klassiker "Blade Runner" fra 1982. Og nu ved vi, hvad filmen kommer til at hedde.

"Blade Runner 2049" hedder Denis Villeneuves kommende film, som netop nu er ved at blive optaget. Vi ved stadig næsten intet om filmen, men titlen afslører dog, at den finder sted netop 30 år efter den første "Blade Runner", som foregik i et futuristisk og regnfuldt Los Angeles anno 2019.

"Blade Runner 2049" vil også foregå i Los Angeles, og manuskriptet skrives af Michael Green ("Alien: Covenant") og Hampton Fancher, som skrev drejebogen til Scotts oprindelige film, der var baseret på Philip K. Dicks roman "Do Androids Dream of Electric Sheep?"

Harrison Ford vender også tilbage foran kameraet som Rick Deckard, og han akkompagneres af bl.a. Ryan Gosling, Robin Wright, Jared Leto og Dave Bautista. Hos Entertainment Weekly kan man se et splinternyt billede af Villeneuve, Scott, Ford og Gosling.

"Blade Runner 2049" får biografpremiere 6. oktober 2017.

Kommentarer

"Blade Runner"-fortsættelse får en titel

  • ★★★★0

    ..ja - lad håbe, de ikke bliver presset af dato så..?

    Igen: Harrison Ford = bare Træt..?!  Det kan kuns ramme plet;-)

    Gasivodo 7-10-16 04:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen