Mht. legetøjet, så havde jeg en af de gamle, grå mælkekasser fyldt til randen med figurer, Falken og en AT AT. Da min lidt ældre fætter ikke gad lege mere, fik jeg alt hans, og jeg endte med at have (frit fra hukommelsen) 3-4 speederbikes, 3 Sy Snootles bands, 8 gamorrean guards, en wampa, 3 tauntauns og alt mulig andet.
Jeg tog det hele med mig, da jeg flyttede hjemmefra, og det gik så galt, at da jeg fraflyttede en lejlighed, glemte jeg, at jeg havde et kælderrum, hvor det hele stod, sammen med mit Lego, et tv og en gyngestol jeg havde arvet efter min oldemor. Jeg er aldrig kommet mig over tabet! Ville SÅ gerne have givet det videre til mine drenge. Håber der er nogle børn, der har fået gavn af det, i bedste Toy Story stil.
Siden har jeg købt den originale Falk igen fra Ebay, og en meget gammel bekendt kontaktede mig på FB, og sendte mig 8-10 figurer for et par år siden. Ikke fordi han ikke var glad for dem, men fordi de skulle leges med. Flot gestus!
Nu er vores hus fyldt (og jeg mener FYLDT) med SW merc. Begge drenge er vilde med det, og samler figurer og rumskibe til sig. Og så spiller de Disney Infinity, hvor vi har næsten alle figurer og spil. De kommer sågar og beder om at se de gamle, rigtige film :D
(De er 3 & 5 !!)