Disneys "Maleficent 2" med Angelina Jolie får titel, ny premieredato og plakat

Michelle Pfeiffer medvirker også i fortsættelsen til det overraskende hit, der havde et markant anderledes take på eventyret om Tornerose.

Disney har annonceret, at opfølgeren til "Maleficent" fra 2014 med Angelina Jolie i titelrollen får undertitlen "Mistress of Evil". Samtidig er det kommet frem, at premieredatoen er fremrykket, således at eventyret allerede rammer de amerikanske biografer 18. oktober i år, hvilket er hele syv måneder tidligere end oprindeligt planlagt.

I den første film fik publikum historien om, hvordan Maleficent blev transformeret fra godhjertet fe til iskold skurk – og om hvordan hun endte med at kaste en forbandelse over menneskekongens datter Aurora, bedre kendt som Tornerose.

Elle Fanning gentager rollen som Tornerose i "Maleficent: Mistress of Evil", alt imens Michelle Pfeiffer har landet rollen som en vis dronning Ingrith. "12 Years a Slave"-stjernen Chiwetel Ejiofor optræder også på rollelisten i selskab med blandt andre Ed Skrein ("Deadpool"), Robert Lindsay ("Wimbledon") samt Harris Dickinson ("Trust"), hvor sidstnævnte skal give den i rollen som prins Filip. Der er endnu ikke sluppet meget ud om filmens plot, udover at den vil udforske Maleficents og Torneroses komplekse forhold.

I instruktørstolen sidder Joachim Rønning, som tidligere har stået bag kameraet på Disneys "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge", og du kan allerede nu se en teaser-plakat til "Maleficent: Mistress of Evil" her:

Kommentarer

Disneys "Maleficent 2" med Angelina Jolie får titel, ny premieredato og plakat

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen