Efter 14 års ventetid får kultfilmen "The Room" omsider landsdækkende biografpremiere i USA

Hele 600 amerikanske biografer viser snart "verdens værste film".

Tilbage i 2003 udkom Tommy Wiseaus "The Room" i blot to biografer i Los Angeles og floppede fælt. Men siden da er filmen blevet et verdensomspændende kultfænomen, som bl.a. vises hver måned herhjemme i Husets Biograf i København.

Filmens popularitet fik endnu et boost for nylig, idet James Francos autentiske komediedrama om filmens skabelse, "The Disaster Artist", udkom for et par uger siden og endda er blevet nomineret til to Golden Globes.

"GIV ALDRIG OP!"

Og måske er det derfor, at 600 amerikanske biografer i fællesskab har besluttet at vise "The Room" 10. januar (og kun den ene dag) næste år.

Wiseau reagerede selv på nyheden på Facebook ved at skrive: "14,5 år! Giv aldrig op!"

"The Disaster Artist" får i øvrigt dansk biografpremiere den 1. februar næste år. Herunder kan du se eller gense Moovy TV's interview med Greg Sestero, der skrev bogen, som Francos film er baseret på:

Kommentarer

Efter 14 års ventetid får kultfilmen "The Room" omsider landsdækkende biografpremiere i USA

  • ★★★★★2

    Tommy må være ude af sig selv af excentrisk begejstring. 

    Lars!20-12-17 11:16

  • ★★★★★1

    Tommy må være ude af sig selv af excentrisk begejstring. 

    Jeg krydser stadigvæk fingre for en oscar norminering til The Disaster Artist ved The Oscars, og så håbe på Tommy blir inviteret med, bare det og ku se Tommy på den røde løber :)

    Men også fordi The Disaster Artist virker til og få gode ord med på vejen, af dem jeg kender der har set den.

    Elwood20-12-17 11:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen