"Game of Thrones"-instruktør er Sonys valg til "Mulan"

I den forgangne uge bragte vi nyheden om, at Disney havde fået afslag fra Ang Lee om at instruere deres live-action "Mulan". Bedre held virker konkurrenten Sony – der ligeledes er i gang med en film baseret på den samme ældgamle myte om Mulan – til at have.

Sony er således i forhandlinger med Alex Graves om jobbet som instruktør på deres film om "Mulan", oplyser The Hollywood Reporter.

Alex Graves har stort set ingen erfaring med spillefilm, men har til gengæld opbygget et navn ved at instruere adskillige afsnit af "Præsidentens mænd" og "Game of Thrones".

Sony har allerede deres manuskriptforfatter på plads med Jason Keller ("Mirror Mirror"). Ellers er projektet endnu på et tidligt stadie.

Kommentarer

"Game of Thrones"-instruktør er Sonys valg til "Mulan"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen