"Game of Thrones"-skabere arbejder på HBO-serie om alternativ amerikansk borgerkrig

Folkene bag "Game of Thrones", David Benioff og D.B. Weiss, har et nyt projekt på vej kaldet "Confederate": en HBO-serie omhandlende den amerikanske borgerkrig. De vil begynde på den nye serie, når de har afsluttet de sidste sæsoner af "Game of Thrones".

"Confederate" vil følge begivenhederne, der førte til den tredje amerikanske borgerkrig. Serien forgår i en alternativ tidslinje, hvor sydstaterne med succes har afskåret sig fra unionen, hvilket giver anledning til en nation, hvor slaveriet forbliver lovligt og har udviklet sig til en moderne institution. Historien vil følge en bred vifte af karakterer på begge sider, heriblandt frihedskæmpere, slaver, slavejægere, politikere og journalister.

Benioff og Weiss har udtalt sig om, hvordan serien blev skabt, og hvad deres planer med den er:

"Vi har diskuteret 'Confederate' i årevis, oprindeligt som et koncept for en spillefilm. Men vores oplevelse på 'Thrones' har overbevist os om, at ingen giver et større, bedre historiefortællingslærred end HBO."

Dette lyder som en interessant serie, der kan indeholde nogle temmelig interessante og dybe temaer. Man må dog blot vente at se, hvordan denne nye serie udspiller sig, da de herrer lige skal have afsluttet en af de mest populære serier nogensinde. 

Kommentarer

"Game of Thrones"-skabere arbejder på HBO-serie om alternativ amerikansk borgerkrig

  • ★★★0

    Lyder lidt ligesom The Man in the High Castle. Sjovt koncept, men måske svært at holde interessant i længden.

    gi-jones20-07-17 11:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen