"Get Out"-instruktørs næste film bliver endnu en social thriller

Komiker og filmskaber Jordan Peele er blevet ganske efterspurgt, efter hans succesfulde instruktørdebut med racesatiren "Get Out". Han er bl.a. blevet kontaktet af det store studie Warner Bros. om at instruere live-action genindspilningen af den klassiske anime "Akira".

Men det ser ud til, at instruktøren vil holde sig til noget andet og mindre, men dog ikke mindre vigtigt. Hans næste filmprojekt bliver endnu en "social thriller", som Peele selv vil skrive, producere og instruere, ligesom han gjorde det med "Get Out". Ingen plotdetaljer er afsløret endnu, men denne film siges at være med en smule større budget end hans debutfilm.

Peele har netop underskrevet en såkaldt first-look deal med Universal Pictures, som simpelt fortalt er en aftale om, at et studie har førsteret til at producere en given filmskabers kommende projekter. Peele har afsløret, at han allerede har skrevet en håndfuld andre "sociale thrillere", som han kalder dem. De skulle alle havde en horror-thriller-vibe, men samtidig også tage udgangspunkt i en vis sandhed om den verden, vi lever i.  

Så det virker umiddelbart til, at Peele ikke er interesseret i at instruere det næste store reboot eller den næste Marvel-film, men er interesseret i at fortælle mere socialsindede og kreativt ambitiøse projekter i stedet. 

Kommentarer

"Get Out"-instruktørs næste film bliver endnu en social thriller

  • 0

    Jeg har endnu ikke fået set Get Out, men jeg glæder mig godt nok!

    Superknys 4-05-17 17:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen