Henrik "Timon" Koefoed interviewes i Cinemateket i morgen – og Moovy TV dukker op!

Der er fri entré til arrangementet, som podcasten "Med dansk tale" står bag.

Den danske skuespiller Henrik Koefoed har gennem karrieren bl.a. lagt stemme til ikoniske tegnefilmsfigurer som Daffy And, Professor Tournesol og Timon.

Og i morgen bliver Koefoed interviewet om sit arbejde som stemmeskuespiller af Brian Iskov, som sammen med medværten Anders Vad Bruun driver podcasten "Med dansk tale", der stiller skarpt på dubbing.

Du kan læse mere om "Med dansk tale" og finde links til podcastens afsnit på dens officielle hjemmeside. Ydermere kan man støtte podcasten finansielt på Boomerang.

Moovy TV tropper også op i morgen for at filme interviewet, som starter kl. 13.00 i Cinematekets bibliotek.

Efter interviewet viser Cinemateket "Løvernes konge", hvori Koefoed lægger stemme til den gemytlige surikat Timon. Billetterne (pris: 80/50 kr.) kan købes her.

Kommentarer

Henrik "Timon" Koefoed interviewes i Cinemateket i morgen – og Moovy TV dukker op!

  • ★★1

    Kombinationen af Koefoed og “Løvernes Konge” er og bliver fænomenal! Har som animationsfan i almindelighed og Disney-fan i særdeleshed altid nydt at høre Koefoed brillere i et hav roller. Den ene mere uforglemmelig end den anden. Bøjer mig i støvet som en anden Zazu foran Mufasa...

    Thomas Fenger13-01-18 17:43

  • ★★★★★1

    "Jeg kan se det komme..." 

    Lars!13-01-18 17:49

  • ★★★★★★1

    Der er børn tilstede!

    T. Nielsen13-01-18 21:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen