Hovedrolleindehaver fra "Vådområder" med i "Blade Runner 2"

Endnu et navn er føjet til en efterhånden imponerende rolleliste til "Blade Runner 2" – Carla Juri, nok bedst kendt for sin hovedrolle i den tyske film "Vådområder" fra 2013.

Sammen med bl.a. Harrison Ford, Ryan Gosling, Robin Wright ("House of Cards") og Dave Bautista ("Guardians of the Galaxy") står den schweiziske skuespillerinde overfor en næsten umulig opgave: at lave en efterfølger til verdens (ifølge denne nyhedsskribent) bedste film, "Blade Runner".

Filmen, der endnu ikke har fået en officiel titel, foregår årtier efter den originale klassiker fra 1982 og bliver instrueret af Denis Villeneuve ("Sicario").

Kommentarer

Hovedrolleindehaver fra "Vådområder" med i "Blade Runner 2"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen