Jakob Ejersbos bestseller "Liberty" bliver til tv-serie

For første gang nogensinde vil DR Drama basere en søndagsdramaserie på en bog. Det sker, efter at DR har sikret sig rettighederne til afdøde Jakob Ejersbos store roman "Liberty", der er sidste bind i forfatterens Afrika-trilogi. Ejersbo døde i 2008.

Dramachef i DR, Piv Bernth, udtaler ifølge dr.dk: "Nu bryder vi et af DR's dramadogmer om kun at lave tv-drama på originalt materiale. Det gør vi, fordi Ejersbos "Liberty" er et hovedværk i moderne dansk litteratur. "Liberty" beskriver et yderst dramatisk kultursammenstød mellem mennesker og i det enkelte menneske. Mellem to kontinenter, mellem rig og fattig og mellem håb og fortvivlelse. Det er et fantastisk værk, der rummer mange af de modsætninger og dilemmaer, som et menneskeliv indeholder. Vi sætter stor pris på at få lov at lave en dramaserie baseret på 'Liberty'. 

Ideen til serien er udsprunget fra Karoline Leth, der er producent på DR's serie "Arvingerne", og filminstruktør Asger Leth. De præsenterede deres vision af historien omsat til serie for DR, som derefter købte rettighederne til Ejersbos værk.

Serien bliver på fem afsnit med manuskript af Asger Leth, mens Mads Kamp Thulstrup skal instruere. "Liberty", der kommer til at løbe over skærmen i foråret 2018.

Kommentarer

Jakob Ejersbos bestseller "Liberty" bliver til tv-serie

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen