James Franco genskabte 30 minutter af "The Room" til "Disaster Artist"

De scener, der ikke nåede med i Francos film, kommer med som ekstramateriale på dvd og Blu-ray.

James Franco er for øjeblikket i fuld gang med at promovere sin film "The Disaster Artist", og han har afsløret, at han og produktionsholdet genskabte omkring 30 minutter af Tommy Wiseaus film "The Room" – filmen, som "The Disaster Artist" centrerer om. Det har været en kæmpe opgave, men anstrengelserne ser ud til at have båret frugt. Kritikerne har indtil nu været positive, og de første visninger i biograferne er også blevet godt modtaget.

I forbindelse med at filmen blev vist i London, afslørede Franco, at mange af deres genskabte scener fra "The Room" ikke engang nåede med i filmen. De scener bliver inkluderet som ekstramateriale, når "The Disaster Artist" udkommer på dvd og Blu-ray.

Uanset hvad har Franco og hans hold måttet gennemse Tommy Wiseaus "opus" mange gange for at være i stand til at genskabe kameravinklerne og sørge for, at dialogen blev leveret korrekt. Franco fortalte også, at for at ligne Wiseau så meget som muligt måtte han tilbringe flere timer i makeup-stolen, og under optagelserne havde han hele tiden en lydoptagelse af Wiseau med sig, som han lyttede til for at lyde nøjagtig som originalen.

Tommy Wiseau giver sin velsignelse til Francos film ... næsten

I "The Disaster Artist" spiller Dave Franco – James Francos bror – rollen som skuespilleren Greg Sestero, der kæmper for at slå igennem og komme ud af sin skal. Han møder en anden skuespiller, Tommy Wiseau, i San Francisco. Hvad Sestero mangler i selvtillid, kompenserer Wiseau for med sin underlige bravado, og de to drager sammen afsted til Los Angeles. Wiseau, der er en mystisk millionær med en besynderlig accent, bruger sine egne penge til at producere "The Room" – en notorisk elendige kultfilm, som han selv skriver, instruerer og spiller med i.

Francos film er blevet mødt med positive anmeldelser og Tommy Wiseau selv har udtalt, at han godkender 99 procent af filmen. Den manglende ene procent er dårlig lyssætning og Francos måde at kaste en fodbold på.

Du kan se eller gense Moovy TV's videointerview med Greg Sestero herunder:

Kommentarer

James Franco genskabte 30 minutter af "The Room" til "Disaster Artist"

  • ★★★★★★1

    Fedt! Jeg glæder mig til at se den.

    Jeg lyttede til "The Dead Zone" forleden, som er indtalt af Franco, hvor han bruger en variation af sin Wiseau-stemme. Det er en kende distraherende.

    Vi kan allerede mærke interessen i Husets biograf, hvor der er kommet en større interesse for The Room, så vi ender med at skulle vise den 4-5 gange om måneden i stedet for en enkelt. :D

    Zero Cool27-11-17 11:48

  • ★★★★★1

    Awesome det er jeg godt nok også spændt på og se, nåja og self. selve filmen.

    Franco fortalte også, at for at ligne Wiseau så meget som muligt måtte han tilbringe flere timer i makeup-stolen, og under optagelserne havde han hele tiden en lydoptagelse af Wiseau med sig, som han lyttede til for at lyde nøjagtig som originalen.

    De bånd er nogen Tommy selv havde optaget for at lytte til sig selv mens han kørte rundt i bil, som så Greg havde fået fat i, det er ret crazy.

    Havde besøg af min veninde fra London i Lørdags, og hun havde set filmen og var også med til den der Q and A de holdte så hun havde en masser at fortælle, så det gjorde bestemt ikke ventetiden nemmere til Feb. 2018!

    Men ja James Franco fik også stor ros af hende for hans rolle som Tommy Wiseau, som hun sagde han spillede ikke Tommy han var Tommy.

    Nåja og vi snakkede begge to også om det at filmen ku meget nemt blive oscar normineret, og så ku det ende med at Tommy Wiseau kom til The Oscar på den røde løber, det ku blive pæn stort øjeblik :)

    Elwood27-11-17 12:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen