Jimmy Kimmel skal være Oscar-vært igen i 2024

For 4. gang skal den populære talkshowvært styre slagets gang under filmbranchens største award show.

I kølvandet på et par Oscar-shows uden vært(er) og et Oscar-show med trioen Wanda Sykes, Amy Schumer og Regina Hall i front fik sidste års Oscar-show Jimmy Kimmel til at agere toastmaster under prisuddelingen.

Og Variety rapporterer, at Kimmel vender tilbage næste år, og det er således fjerde gang, at Kimmel påtager sig værtsrollen under Oscar-showet. Han var også vært i 2017 og 2018 – 2017-showet var selvfølgelig dér, hvor "La La Land" ved en fejl blev kåret til 'Bedste film', før fejlen få minutter senere blev opdaget og rettet, så hovedprisen i stedet gik til "Moonlight".

Både Whoopi Goldberg og Jack Lemmon har også været Oscar-værter i alt fire gange. Kun Johnny Carson (5), Billy Crystal (9) og Bob Hope (11) har været Oscar-værter flere gange end de tre førnævnte.

Se også: Opvarmning til Oscars 2023: Moovy TV’s Oscar-interviews

2024's Oscar-show løber af stablen søndag den 10. marts, og vi krydser naturligvis fingre for, at Danmark nok en gang repræsenteres i 'Bedste internationale spillefilm'-kategorien.

Den 23. januar afsløres de nominerede præstationer foran og bag kameraet, og Nikolaj Arcels "Bastarden" er blevet udpeget som næste års danske Oscar-kandidat.

Variety forventer, at det bliver to af 2023's allerstørste hits, "Barbie" og "Oppenheimer", som især skal dyste om priserne. De fremhæver i øvrigt "American Fiction", "Killers of the Flower Moon", "Maestro" og "Poor Things" som andre potentielle Oscar-vindere.

Kommentarer

Jimmy Kimmel skal være Oscar-vært igen i 2024

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen